Godt nytår alle sammen!

London er fantastisk at overvære årsskiftet i. I byens gader samles folk i hobetal, men helt uden krudt! Fyrværkeriet foregik kun professionelt hen over Themsen. Man skulle egentligt købe billet for at se det, men vi fandt en plads tæt på Trafalgar square hvor vi fint kunne se krudtet danse hen over London Eye. Der var virkelig mange mennesker, og en del fulde folk, men der var nu også masser af politi så folk var flinke og opførte sig ordentligt. Vi havde forinden spist nytårsmiddag på Dean Street Town House, hvor vi havde fået så hatten passer med vin og 3-retters så vi passede egentlig fint ind med vores forspiste maver og rødvinsbrandert. Familierne derhjemme havde sagt goddag til 2016 en time i forvejen så da vi nåede Trafalgar square brugte vi lidt tid på at sende nytårsønsker øst-over. Thomas og Tobias var med nede fra Spinderihallerne og Fredes familie var med fra Sjælland.

Efter midtnatsshowet over Themsen var ovre bevægede vi os med folkemængden tilbage mod undergrunden. Den var spærret og der stod en kødrand af mennesker foran nedgangen. Vi stillede os op på bedste lemming-vis men der skete ikke meget. Vi besluttede os derfor igen at bevæge os med de folk som gik ud ad byen. Politiet ledte vejen og efterhånden som vi nærmede os Oxford Circus blev folkmængderne presset mere og mere sammen. Jeg var lykkelig over at have skiftet til flade sko nogle timer forinden, og at jeg havde min høje mand med som havde et noget bedre overblik over hvad der skete. Som sild i en tønde gik vi. Guidet at strømmen ud af byen. Eller dvs. mod nordvest for ud af London kommer man ikke bare sådan. Byen er jo enorm!

Da vi kom vest for Oxford Circus begyndte mængderne at løsne op. Busserne dukkede op og snart var der undergrundsstationer som var åbne. Vi tog bare den første den bedste og kom med vores lnie ud mod Nottingham og Kensington. Nu var vi så også godt trætte oven på 700m turist, as-og-mas, nytårs tamtam.

Nå, men det hele startede d. 30 december hvor vi landede til en vaskeægte grå UK dag. Vi tog toget fra Stansted til London hvor vi fandt undergrunden ud mod Nottingham. Fra stationen var der ikke langt til vores hotel Berjaya Eden, hvor vi fik et fint, lille men pænt værelse. Eftermiddagen brugte vi i Kensington gardens og Hide park. Her var små koldt, men der skete lidt. Egern, julebelysning og et kæmpe tivoli. Vi så endvidere også den fine statue som er rejst til ære for de mange dyr som har måttet lade livet på den ene eller anden måde. Et minde. Den var ret smuk (se billederne).

Nytårs aftensdag brugte vi i lækker solskin på Kensington siden af Hide park hvor vi fik ægte english breakfast på en lækker restaurant forinden et visit på naturhistorisk museum. Jeg havde fået overtalt Frede til at tage med mig ind og se dino udtsllingen samt årets natur fotograf konkurrence også. Vi brugte lang tid derinde (no s***!) og det var virkelig hyggeligt selvom vi godt nok var meget trætte til sidst.

Nytårs dag brugte vi først og fremmest på mc. Donalds (efter en lang morgen sovende på vores hotelværelse selvfølgelig). Vi tog den første den bedste i vores område og joinede de andre mere eller mindre tømmermændsramte folk til fast food gilde. Det var godt, og hører lige som til. Derefter tog vi på turbo sightseeing. Først med undergrunden ind til området hvor vi var igår for at se Big Ben, London Eye og Westminster Abbey. Der var masser af mennesker! Vi var ikke de eneste som havde den idé. Heldigvis slemtrede vi bare rundt og tog den tid som det nu tog. Vi havde endda overskud til at se en skæg australsk tryllekunstner på vejen ud mod London Eye.

Omkring Westminster Abbey var hobetallet steget væsentligt hvilket nok skyldtes en nytårs gudstjeneste eller lign. Vi fandt aldrig helt ud af det, men vi så dog kathedralen på afstand. Næste stop var Buckingham Pallace hvor vi havde noget gråt og overskyet vejr, men det blev overskygget af et meget heldigt møde med noget af den kongelige garde som havde besøg fra den spanske rideskole. Jeg var solgt! Sneg mig til at klappe en at de smukke hvide pragteksemplarer af en lippizaner. Frede sørgede selvfølgelig for at det hele blev foreviget med kameraet ;-)

Efter vores kongelige visit tog vi undergrunden ind mod Tower bridge. Her kom regnen og også lidt blæst så vi tog os en kunst pause på en lille café/pub under en togbane. Stedet var meget engelsk og vikunne selvfølgelig både få the, kaffe og applecrumble til lyden af noget live sport på alt for mange skærme placeret over alt på stedet. Her emmede dog f stemning alligevel og vi fik varmen og en mindre kullinarisk oplevelse da applecrumblen var ret fantastisk. Med fyldte maver og nogenlunde genopladet drog vi kort efter ige ud i vintervejret. Det var ved at blive mørkt nu, men det gjorde kun gode ting for den smukke oplyste bro. I baggrunden havde vi tårnet The Shard (Europas højeste) som vi senere på aftenen skulle besøge. Toppen var indhyllet i tåge og man kunne se næsten alle etagerne da de var oplyst. Det lignede næsten at himlen var ved at sluge det.

Vi tog en turist vandring over London Bridge og beunderede Tower of London på vejen. På den anden side kunne vi komme ned på havde promenaden under broen hvor der stadig var rester fra december måneds julemarkeder. En dejlig duft af kanel og spegepølser samt en smuk udsigt over Themsen og den anden del af London. Vi styrede gennem de mange slentrende mennsker og styrede efter The Shard. Jeg havde booke tid til os i forvejen så vi havde en bagkant vi skulle holde os efter. Dog var det ret nemt at komme dertil eftersom det kæmpemæssige tårn ikke sådan forsvandt mellem de andre bygninger. Vi nåede frem over 30 min før! De søde damer deroppe gav os heldigvis lov til at tage med op før tid så vi ikke havde spild tid. Det var dejligt. Så os ind gennem slusen, gennem lysning af tasker og så en audio-guide. Dernæst blev vi sluset videre til den første elevator til 47. etage. Herfra i sen næste til 69. etage. Heroppe var udsigten virkelig fed! Vi havde panorama over hele London. Selv London Eye var bitte lille heroppe fra. Vi tog trappen op til 72. etage hvor toppen var åben så man kunne høre vinden og mærke suset. Bygningen syntes at veje og det var lidt grænse overskridende. Utroligt hvad lyden af vind kan gøre. Så vi gik ned igen og beundrede 69. etage lidt igen.

Fra The Shard var vi nu trætte og sultne. Ingen af os gad det store så vi stilede efter en undergrund ogområdet Camden hvor far havde anbefalet os at spise. Her fandt vi en pub som serverede Fish and Chips og det skulle vi ihvertfald have, ledsaget af en stor fadøl. Det var SÅ godt! Lige hvad vi havde brug for på denne sidste aften i London :-)