Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en god nats søvn, stod vi op, tjekkede ud og gik ned til gnu og pigerne, på det hostel vi har booket på. Gnu var stået tidligt op og gået over til dem og spist morgenmad. Han kunne åbenbart ikke vente to timer længere.
Da vi kom derned kunne vi ikke tjekke ind før kl 11, så søren helene og jeg gik ud og så lidt på byen. Søren fik en kaffe, og så gik vi lidt rundt i byen. Vi fandt en outdoor butik, hvor vi gik ned og kiggede. Vi skal jo have os endnu et telt, da vi er 5 mennesker nu. Vi kiggede og snakkede med ekspedienter om hvilket det skulle være. Og vi kom frem til et. Vi købte det dog ikke da det var første butik vi var i.
Da vi gik tilbage på hostlet fandt vi Gnu og Line som åbenbart havde ledt lidt efter os. Vi tjekkede ind og herefter gik vi alle ned i byen og fandt os noget frokost. Så gik vi ned og købte ind til noget aftensmad, og så var det ellers tilbage og slappe af på hostlet. Vi gik i en koreansk butik lige ved siden af hostlet hvor vi fandt på den sjove leg at købe en drik som var så mærkelig at vi ikke havde nogen ide om hvad det var. Vi købte hver en forskellig og gik ud og smagte dem. Der var noget ris drik, med hele ris i, kaneldrik, ulækker druedrik, kold earl grey drik og så var der bare var meget syntetisk granatæblesaftevand. Alle sammen rigtig ulækre. Men det var sjovt.
Alt for sent kom vi i gang med at lave aftensmad. Køkkenet lukker nemlig klokken 9 her, så vi nåede kun lige at spise og vaske op før det var tid. Herefter gik vi på på Gnu og Lines værelse, hvor vi introducerede dem til det norske spil.
Det var så aktiviteten indtil vi smuttede i seng.
- comments