Profile
Blog
Photos
Videos
Op og tjekke ud, og så ned til bussen videre til Auckland. Vi stoppede ikke ind nogle steder, så der er ikke meget at berette om turen.
Fremme i Auckland tjekkede vi ind på Base hostlet igen, hvor vi havde booket i forvejen. Vi har fået et værelse helt inde i bygningen, så der er ikke nogle vinduer eller noget som giver tidsfornemmelse. Men det var det billigste.
Vi gik en tur som søren vidst nok havde set noget om i Lonely Planet. Det var nu en meget hyggelig lille tur. Men meget op af bakke. Det er ikke ligeså fladt som derhjemme.
Vi fandt vores vej tilbage til byen og fandt noget aftensmad.
Vi havde fået nogle 2 for 1 billetter til baren, så vi skulle da lige ned og have en enkelt øl eller to. To blev så til mange og vi endte med at være i rigtig godt humør. Vi havde fundet ud af at man kunne købe store flaskeøl, hvilket var billigere end at købe dem på fad. Det gav dog lidt bagslag, da jeg på et tidspunkt tabte min helt fulde øl, og den så smadrede på gulvet. Og så blev jeg ellers smidt ud? De har også rare dørmænd hernede åbenbart.
Så gik vi over til en irsk bar vi var på den første aften da vi ankom. Og så kan jeg ikke rigtig huske mere. Kun at der på et tidspunkt blev væltet et ølglas, og at søren i et forsøg på ar rydde op, skar sig ret meget i sin tommelfinger. Vi gik så tilbage til hostlet for at få bundet ham ind. Det viste sig så at hostlets egen førstehjælpskasse bestod af et par plastre og en renseserviet. Så vi måtte op på værelset og finde vores egen lille rejse-førstehjælps-kit, som vi så fik bundet ham nogenlunde ind med. Vi var alle meget fulde, så det blev bundet så stramt at søren ikke rigtig havde kunne sove, på grund af at det dunkede så meget i hans hånd. Fulde mennesker...
- comments