Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi var stået op, gik vi ned til byen for at finde noget frokost. Det gik vi så ned til havnen og spiste, hvorefter vi gik ind for at se på færger til de nærdliggende øer eller områder. Vi fandt så frem til en lille ø, 20 minutters sejllads fra Auckland hvorpå der ligger et campsite. Der ville vi ud. Så vi blev dirigeret hen hvor vi kunne booke det campsite for 6 dollar pr person pr nat. Her har de noget der hedder "Department of Conservation" som vidst står for de fleste af deres campsites. Dejligt nemt og ligetil. Jeg elsker allerede at campe i New Zealand. Vi kan tilmed også få vores overskydende grej opbevaret ved færgen for kun 5 dollar :D
Herefter gik vi ned til KIWI-experience kontoret for at se hvordan vi skal gøre med vores busser. Vi lavede en lille plan for hvor vi ville hen hvornår, i troen om at de bare kørte som Greyhound i Australien. Men det gør de ikke. De virker til at være meget mere flekible, så vi fik booket hele vores tur på nord-øen til en dag pr sted, og når vi hopper af så siger vi bare hvor længe vi har lyst til at være der, og så bliver vores busplan bare rykket frem de antal dage. Dejligt og simpelt.
Næste stop er så et sted der hedder Paiha - Bay of Islands. Det ligger lidt nord for Auckland. Afstandene her er jo slet intet i forhold til i Australien :P
Vi fik også nogle gratis simkort der, til det selskab som vidst nok er billigst hernede. Det skal så lige siges at det alligevel er virkelig dyrt i forhold til Australien og Danmark.
Nu smuttede vi på McDonalds, for at nasse noget gratis internet. Her fik jeg også lige uploadet resten af mine billeder fra Australien, samt nogle af mine ventende blogindlæg. Vi fik også sat vores telefoner op og købt noget fælles data og lidt data hver. Det vil sige til mig, søren og helene.
Efter McDonalds gik vi op til vores den samme outdoor-butik og købte det telt vi havde besluttet os for. Det er til 3 personer men der kunne godt ligge 5 i hvis det skulle være :P Og det kostede kun 150 dollar. Ikke slemt. Det er så Helene, Sørens og mit telt. Så har gnu og line det andet. Derudover købte vi det andet vi nu manglede til turen. Nyt gas, og så fik søren købt sig et drikkesystem.
Her efter gik vi forbi Base hostlet og bookede en enkelt nat som vi skal have når vi kommer tilbage fra øen. Det er nemlig derfra bussen går om morgenen. Der fik jeg fingre i nogle 2 for 1 ølbilletter, til deres bar, som kun virkede i dag. Så dem var vi jo nødt til at bruge. Vi fik de to øl hver der, og så var søren træt. Han gik hjem, og vi andre gik ned på en vandpibebar (undskyld mor :P) hvor vi røg noget vandpibe og fik en øl. Nogle timer senere da vandpiben var død gik vi tilbage til hostlet.
- comments
bettina det er da dejligt at der er noget som er nemt og bekvemt på NZ nu hvor i har haft lidt modgang fra starten.....