"TOBIAS, KOM OP VORES FLY FLYVER OM HALVANDEN TIME!"

Det var sådan Gnu så nænsomt vækkede mig i morgen. Det viste sig nemlig at vi alle tre har troede vi skulle flyve en dag senere end vi virkelig skulle. Line havde sendt en sms til søren om at nu var de altså i Sydney lufthavn, og om vi var der. Det fik nogle klokker til at ringe og da vi tjekkede billetterne viste det sig at vi siden langt tilbage i Danmark har troet vi skulle flyve en dag senere end egentligt. Så vi fik kastet vores ting i tasker, hoppede i noget tøj og var ude i en taxa på under 10 minutter. Godt vi ikke drak mere end vi gjorde, i går!

Det tog ca 25-30 minutter at komme til lufthavnen. Der var nu kun godt 40 minutter til flyet lettede. På vejen havde søren ringet til selskabet og fået af vide at vi nok ikke ville nå det. Så lidt opgivende fik vi fat i nogle fra selskabet, som begyndte at tjekke vores tasker ind mens de tjekkede om det var muligt for os at nå det. Håbet var på ny vendt tilbage til os. Desværre uden grund. Da da havde vejet to tasker, kom den anden dame tilbage og sagde at vi desværre ikke kunne nå det. Flyet var nu i sidste boarding. Damn!

Så vi satte os lidt opgivende på en bænk og tænkte lidt. Herefter gik vi lidt rundt til de forskellige skranker og fik af vide at det billigste helt klart ville være at købe billetterne på nettet. Så os hen til nogle gratis computere der var i lufthavnen. Godt nok er der gratis wifi i hele lufthavnen, men det gik ret langsomt. Søren hoppede på momondo og fandt det første og det billigste. Det blev 291 dollar (ca 1800 kr) per person. De sureste og dummeste penge jeg nogensinde har spildt. Havde vi bare fundet ud af det en halv time før, havde vi kunne nå det. Virkelig, virkelig. virkelig irriterende og dumt. Men sådan er det nu.

Vores fly skulle først flyve klokken 17 og klokken var her ca 10. Så vi havde masser af tid til at vente og slappe af i lufthavnen. Vi fik snuppet os et bad, ladt telefoner og computer op, og Gnu og jeg så lidt film. Så var klokken over 2 og vi kunne tjekke ind. Det gjort var der stadig lidt over 2 timer til flyet, så gnu og jeg kogte lidt rundt og kiggede på ting i lufthavnen. Det var min plan at jeg ville have købt nogle opal øreringe til min fantastiske mor i dag, men mine planer blev ligesom lidt ændret. Og da jeg ville lede efter nogle her, havde se slet ingen i samme stil. Så undskyld mor, men det må blive fra næste Australien-tur :P

Da tid var boardede vi flyet, og det tog afsted. Det var et lille fly i forhold til hvad vi havde planer om. Vi skulle have fløjet med verdens største passagerfly Airbus A380, hvilket nørden her havde set meget frem til. Men så kan jeg lære det...

Den lille flyvetur på 3 timer fløj afsted. Det var jo ingenting i forhold til en af de busture vi har været på. Og her sad man behageligt.

Fremme i Auckland fandt vi en shuttlebus fra lufthavnen som købte os lige til hostlet, som vi havde booket da vi sad og ventede i gaten. Det hedder Base ACB. Vi tjekkede ind og så ringede vi til pigerne som lovet. Vi fandt ud af hvor de var og så gik vi ud for at finde dem. Vores australske numre virker ikke her, så jeg var smart og fandt mit danske simkort frem, så vi lige kunne ringe. Der var bare det lille problem at jeg ikke længere kan huske min pinkode. Så efter tre forkerte forsøg var det ikke til meget hjælp. Så vi havde ringet fra en mønttelefon.

Efter lidt gåen forkert fandt vi dem dog, og vi fandt et sted vi alle kunne få en lille velkomst øl/kvajebajer. Vi havde nemlig booket hostel til os alle fra den 2., da det jo var der vi troede vi ville komme. Pigerne havde derfor været nødt til selv at finde plads på hostlet. Det havde vi det lidt dårligt med.

Men det var dejligt at se nogle ansigter man kendte, og vi sad da også og snakkede i et par øls tid, indtil vi smuttet til vores forskellige hostler. I morgen kan vi dog tjekke ind samme sted på den booking vi lavede i Australien. På Silverfern Backpakers.