Den sidste hele feriedag i New Zealand vil vi især huske af én bestemt årsag: fåreklipning. Det havde vi i sandhed ikke oplevet før i en sådan skala.

Tidligt om morgenen ankom en snes personer Til Rockland's Station. Mindst 12 af dem var fåreklippere. Et par stykker drev fårene frem til fåreklipperne. En gruppe bestående af især kvinder / piger tog sig af ulden, der blev sorteret og rystet. En mand havde opsyn med dette, og yderligere en mand samlede ulden sammen og stoppede den ind i en pressemaskine. Ballerne af uld vejede ca. 200 kg.

Der blev arbejdet intensivt - under høj musik. Jeg forstår ikke, at fåreklipperne kan holde til dette arbejde, som foregå i en akav arbejdsstilling, hvor vi skal holde fåret fast samtidig med klipning. En fåreklipning med maskine tager ca. 1½ minut. Efter klipning glider de ned ad en sliske med et skub.

Folk var venlige og effektive. Jeg følte mig hensat til en verden, som jeg bestemt ikke kendte i forvejen og fik også et lille indblik i det arbejde, som Jane havde haft tidligere (med sortering af ulden).

Vi var nede på gården om formiddagen, og jeg måtte derned igen om eftermiddagen. Spændende at se de 2200 får bliver klippet i et rivende tempo, men tilsyneladende uden at lide det mindste overlast. Fårene er i hvert fald tavse, når de klippes.

Nu venter de bare på en lastbil, der skal køre dem til slagtning.

Vi havde planlagt at tage til Dunedin for at køre med jernbanen Taieri George Railway, men det var jo langt mere spændende at være på Rockland's Station og overvære en lille bid af fåreklipningen.

Ellers stod dagen naturligvis i opbruddets tegn med alt, hvad det indebærer med vejning af kufferter etc.