"It is a lovely day, is'n it". En mand henvendte sig spontant til os. Og ja, det var en dejlig dag. Man får lidt ekstra energi af en sådan hilsen. Man kan ellers godt blive lidt træt i kroppen af at trave rundt i en by. Det var ikke særligt varmt i dag, ca. 20 grader, men behageligt.

Gårdsdagens jordskælv var ifølge en avis ikke blot et efterskælv, men et regulært jordskælv, målt til 6,0 på Richterskalaen. Det havde sit epicenter ved Arthur-passet mellem Christchurch og Greymouth. Der forventes en række efterskælv, og vort motel har på værelset givet os information om forholdsregler ved jordskælv. Men alt er stille og roligt, og vi har ikke mærket det fjerneste til disse begivenheder.

Vi tog Botanisk have i øjesyn og blev overvældet af den farvepragt, som mødte os. Og det var morsomt at se Redwood-træer, som også findes i Californien, om end de er mindre her i Christchurch. En roligt sted fyldt med ilt i luften. Her kan man slappe af.

Vi tog en tur rundt med en sightseeing-bus med guide. Først nu gik omfanget af skader efter jordskælvene i 2011 rigtigt op for os. Mange bygninger er totalskadet. Mange er skadet og skal rives ned. Vi kom forbi et sted, hvor en bygning var faldet sammen, og kun én kvinde slap ud med livet i behold. Lige over for var der et mindesmærke med tomme stole, symboliserende de ca. 150 personer, som mistede livet ved jordskælvene. Det vil tage meget lang tid, førend Christchurch er helt genopbygget. Der er kranetr overalt - og containere.

Canterbury Museum gav os en god indføring i bosættelsen af dette sted. Smukt opstillet.

Ellers travede vi rundt og så os omkring, også ved Avon-floden, der løber gennem byen.

Der var på et tidspunkt mange turister, men sidst på eftermiddagen var byen nærmest mennesketom. Mærkeligt når det trods alt er NZ's næststørste by, lidt større end Århus, når det gælder indbyggertal, og når det er midt i sommerferien.

Og så blev denne dag også den dag, da islamister begik en frygtelig terror i Paris.