Så blev vores lille Aida-mus fem år. At få en lillebror har været en kæmpe oplevelse for hende, men også en stor omvæltning for en lille pige, der har været vant til at have mor og far helt for sig selv i fire år. Familiekonstelllationen er en helt anden når der er to børn, og man går ligesom fra at være to voksne, der lever og ånder for et barn, til at være fire mennesker, der alle skal være plads til.

For Aida har det betydet, at hun har skullet kigge udad mod sin omverden og prøve at få øjnene op for at man også bygger sit liv op om kammerater, bedsteforældre og andre voksenvenner. Mama Eddy har været utrolig sød til at prøve at tage hende ind til sig og kompensere for den opmærksomhed, der pludselig fragår med tilstedeværelsen af en baby, der i sagens natur kræver meget tid og fokus. Meget af tiden har Francois arbejdet i minen i op til 10 dage ad gangen, og det har betydet at jeg har måttet få hjælp af Mama Eddy om natten, hvis Aida vågnede mellem amningerne af Charlie.

Med alt det in mente var der i min verden slet ingen tvivl om at Aida skulle have en flot og uforglemmelig 5 års fødselsdag. For Francois og vores peruvianske familie var den kæmpe fest mere en selvfølge, for det er HELT vildt hvor mange penge en gennemsnitsfamilie bruger på en børnefødselsdag her i landet. Det er en decideret business, en ´festsektor, der udfolder sig på en hel gade i centrum dedikeret til det samme. Og vi gik i ´festbutik´. Og vi købte.

Med store, ivrige øjne købte vi balloner, duge, servietter, kageholdere, popcornkræmmerhuse med lejet stativ og små æsker, som bruges til at pakke et stykke af kagen ned i, så gæsterne kan få et lille festminde med hjem i en pose. I posen lægger man også lidt slik og en lille gave. Pinata fyldt med slik skulle vi også have. Det er samme princip som en fastelavnstønde lavet af pap. Eneste forskel er bare at man her benytter pinataen til alle børnefødselsdage, og ikke kun en gang om året.

Aida fik en meget fin hvid prinsessekjole af sin gavmilde faster Edith, og hun blev meget glad for den. Prinsesser er hot! Mormor skulle selvfølgelig ikke gå glip af den store fest, så hun ankom fra Danmark for at være med sammen med de ca. 50 gæster. Vi foldede fumlende kage- og popcornæsker så sveden sprang og vi pyntede op i det religiøse festlokale ved siden af legepladsen i Lara-parken. Klovn skulle der også være. Dagen blev perfekt. Familie og venner kom. Aidas klassekammerater fra Corazon del Oro var også med, og Francois´ gamle ven, Hugo og hans kone tog lige en grill med og lavede lidt barbeque ude på græsset. Sådan!

Vi festede og dansede, og Aida glad og overvældet, selvom det der med at være festens midtpunkt måske ikke var den del af konceptet hun var mest solgt til :-) At stå forrest i pinata-køen og danse i centrum af en kreds af klappende og hujende mennesker var måske ...ikke...lige... det, der var øverst på ønskelisten. Men i den latinske kultur er det en selvfølge at man gør sådan, og gæsterne ærer fødselaren ved konstant at kramme, tale til, kigge på og trække hende frem i spotlight. Sikke en fantastisk dannelsesrejse for vores lille pige og os forældre i vores kulturelle mix-tape af båndede forventninger og drømme.