Ligesom med vores bryllup og Aidas barnedåb i Danmark, prøvede vi at sætte datoen således at vi kunne have begge vores familier repræsenteret. Derfor timede vi Charlies barndåb således at Mormor kunne nå at komme fra Danmark til Peru.

Charlie skulle ligesom Aida døbes katolsk, men procedure og ceremoni mindede ret meget om en protestantisk i Danmark. Men i Peru skal forældrene til en slags dåbsforberedelse, hvor man går i kirke et antal gange forud for dåben og hører præsten tale. Vi valgte den kirke, der ligger i Socabaya tæt på Urbanizacion Lara, hvor Mama Eddy og Papa Victor bor. Hele familien var med, og Papa Victor var den stolte fadder. Det var af flere årsager naturligt at det blev Papa Victors ære. For det første er det, at få en sønnesøn, åbenbart noget specielt i Peru fordi han traditionelt set bærer faderens efternavn med sig. Og Charlie er den første af slagsen i sin familie.

For det andet har Charlie og Papa Victor udviklet et særligt tæt bånd de mange dage, hvor Papa Victor tager sig af Charlie hjemme mens Mama Eddy og Francois er på arbejde, Aida er i børnehave og jeg ordner praktiske ting eller laver noget med Aida senere på dagen. Papa Victor elsker babyer, og hvem kan stå for Charlies store, glade øjne og totale optur på livet. Jeg har helt ærligt aldrig set nogen så morgenfrisk som Papa Victor, og han er godt nok også en opturssvigerfar når han står klar i køkkenet og tager imod Charlie med åbne arme og stort smil når jeg lige skal gøre mig klar om morgenen.

Uden andet sprog end krop og ansigt kommunikerer de to ved at sætte ansigterne helt tæt sammen og smile, mens Papa Victor siger ´coco loco´ og Charlie klukker fornøjet. Og så går turen til butikken på hjørnet med Charlie på armen, hvorefter de går op til hovedvejen og kigger på biler, som er en stor fascination for Charlie. Faktisk er alt med hjul et hit, og Charlie kan bruge lang tid på at dreje forsigtigt på hjulene på kufferterne eller Aidas legetøjsdukkevogn.

Tilbage til dåben! Således sørgede Papa Victor for at hans sønnesøn kom godt ind i den katolske åndelige sfære med vand i håret og en god mængde kærlige klap og opmuntrende ord. Charlie var som sædvanlig stoisk rolig mens han observerede alt omkring sig med en forbløffende laid-back selvtillid.

Efter kirken samledes vi i Tia Ediths lejlighed i Mama Eddy og Papa Victors baghave. Tia Edith, Tio Victor og Francois´ gamle veninde, Jessica, sørgede for skarpe drinks mens Mama Eddy, Mormor og jeg bød til af de mange sandwiches, karnapéer, kager, gelatinas og hvad har vi ikke. Alt sammen ting vi havde forberedt i hvad der for Mormor og jeg oplevedes som vildt kaos dagene før. Peru er ikke ligefrem en planlægningskultur, så mange ting opstår spontant og afvikles derefter.

Til festen var også en del børn, og det var dejligt for Aida, der fik lov at tumle rundt på gangene med Dana, Fernanda og Natalias tvillingedrenge til sen aften.

De peruvianske fester er ikke kedelige, og alle typer af ceremonielle fester udvikler sig naturligt til det, vi i Danmark forbinder med bryllup; først det alvorlige - og så starter festen med mad, drinks og dans. De yngre gæster og de mest festglade ældre festede til sent både indenfor og i haven, mens børnene stille og roligt gik omkuld i lejlighedens værelser. Se, dét var en barnedåb :-)