Profile
Blog
Photos
Videos
... billedet er os fire tøser der nyder udsigten over Wellington by og havn - dette er udsigten fra enden af Kabelbanen!
Endnu en dag i dejlige Wellington er overstået og vi sidder nu i Hastings (på østkysten) hos Megans kusine :)
Vi startede med at tage en tur i Wellington på kabelbanen fra midtbyen og op til den botaniske have - det var en super flot tur med udsigt over hele Wellington by og havn. Vi kom op til toppen og gik lidt rundt og selvom vi fandt et kort over området, formåede vi alligevel at fare vild!
Vi kom langt om længe ned til den smukke rosenhave og beundrede de smukkeste roser man kunne tænke sig. (her kom jeg til at savne jobbet hos Bo Grønt og de skønne damer - tænker på jer Hanne, Johanne, Tina, Alice, pigerne og gartnerne! <3)
Derefter stod det på frokost i rosenhaven på en lille café og herefter gik vi ned til vores lille bil gennem byen. Vi gik bl.a. forbi parlamentsbygningerne og kontorbygningen "The Beehive", som faktisk ret godt ligner en bikube.
Så gik turen til det meget kendte museum i Wellington - "Te Papa Tongarewa" - et meget omtalt museum, der er kendt for at udstille alt på en anderledes og mere spændende måde. Her havde jeg ret store forventninger og jeg skal lige love for at mine forventninger blev indfriet! Museet havde så meget at byde på - havde vi haft oceaner af tid havde vi kunne se det hele, men desværre! Vi fik set det populæreste afdelinger - bl.a. det lille udstillingshus der er bygget for at skulle vise hvordan jordskælvene føltes og hvilken skade de gør. De startede med at vise TV-indslag som kørte lige inden jordskælvet - en nyhedsudsendelse der advarede som skælvene - og så begyndte hele huset at ryste voldsomt og Tv-skærmen viser hvordan tingene på væggene falder ned. Det var en utrolig oplevelse, især når man kommer fra et sted hvor man ikke har jordskælv så er det helt uvirkeligt hvordan det må føles i virkeligheden. Det må være forfærdeligt. Hele ens verden falder ned om ørene på en og der er intet man kan gøre for at forhindre det ske…
- Vi var alle fire tøser meget fascineret af den kæmpe blæksprutte museet havde til udstilling, som en fiskekutter havde fået i sit net, da blæksprutten var i gang med at spise en fisk de havde på krogen og blæksprutten gav ikke slip, men holdt fast i fisken - hvorfor ved man ikke. Der var en udsendelse der viste hvordan det hele skete og hvordan man frysede den ned for så at fryse den op igen, så en masse videnskabsmænd kunne få lov til at tage prøver, kigge osv.
Efter en utrolig spændende og sjov dag med mine tre skønne tøser begyndte vi at sætte kursen til Hastings til Megans kusine. På vej her til østkysten gik turen gennem den lille by Dannevirke, som er opkaldt efter af nogle danske, norske og svenske familier/vikinger kom til landet i 1872 og her blev byen Dannevirke altså opkaldt efter de danske immigranter. Derfor skulle jeg da SELVFØLGELIG have et billede foran denne kææææmpe viking der står når man kommer ind til byen! :D
Vi ankom til Hastings og blev indlogeret på værelser i Megans kusines hus. Det var en rigtig hyggelig og åben familie der mødte os og vi havde det super sjovt der om aftenen med hende og hendes mand, mens vi kiggede på de skøre, skøre billeder vi havde fået taget indtil videre :P
Da vi kom i seng om aftenen var vi alle fire udkørt efter en lang, men sjov dag med en masse grin :)
Pernille
- comments