Profile
Blog
Photos
Videos
... billedet er gruppen af trainees der var med til Mini Olympics
JULEMÅNEDEN er skudt i gang - men det er julestemningen desværre ikke! Heldigvis har jeg min chokoladejulekalender som Rosa har købt til mig - hver dag efter aftensmad kommer Kate ind til mig og vi åbner vores kalender sammen og gætter hvad chokoladen skal forestille!
Har også Disney's Juleeventyr på dvd som mine søde forældre har sendt til mig, men om jeg får tid til at se den er en anden sag!
- Sidste weekend (23.-25. november) gik med at skifte sengetøj (lørdags tjans), lave "ginger beer" (ingefær øl - søndags tjans), luge ukrudt, grave kartofler op, plante grøntsager i haven og mandag kom flyttebilen med alt det fra Kaka Point (Bills forældres hus). Noget skulle i "garagen", noget i hytten og resten ind i huset. Kasserne står der stadig selvom det er ved at være nogle uger siden, men der er simpelthen bare ALT for få timer i døgnet til at få dem pakket ud! - Som Rosa sagde; "de kommer sgu nok til at stå der indtil jul!"
Sidste uge har stået i grøntsagshavens tegn, samt tailing og mustering (som at drive får). Mustering består i at vi får alle fårene fra den ene mark til den anden - husk på at det ikke bare er en almindelig mark!! På denne "mark" var der en djævlens masse bakker som Bill gik op og ned af for at få alle fårene og deres lam med - han havde dog sine hunde - og Mr. Tombs hjalp os og gik helt nede i bunden for at jage dem op ad og sammen jagede de fårene ud og ind i den næste indhegning/mark.
Rosa og jeg stod på den anden side af "bjerget" og var Bills øjne, da vi kunne se hvor fårene løb hen og kunne dermed fortælle ham over Walkie Talkien hvor han skulle sende sine hunde hen for at få dem alle. Dagen var utrolig kold og det blæste meget - desværre lidt for meget til at man virkelig kunne nyde den flotte udsigt. Rosa og jeg havde det utrolig sjovt og vi havde travlt med at rose hendes utrolig vigtige job med at stå og lave ingenting, men blot kigge på hvad der sker og vente til man kan hjælpe! :D Vi frøs utrolig meget og da vi kom hjem til en sen frokost fik vi en kop suppe til at varme os på.
Eftermiddagen fik jeg fri og valgte derfor at bruge tiden konstruktivt (normalt ville jeg tage mig en lille lur) og pakkede en masse julegaver ind til dem derhjemme :)
I fredags tailede vi den mark de kalder "William's point" med hjælp fra Mr. Tombs og Luke. - Jeg øremærkede og der var vidst 471 lam. Vi var færdige over middag og jeg kom af sted mod Ashburton lidt over 3, hvor der var "Mini Olympics" for alle trainees på Sydøen.
- Det tog mig fire timer at køre derop og der var omkring 300km. Jeg mødtes med en af de andre trainees, Tom, og fik en øl med ham inden vi var i biografen og se den nye James Bond - Skyfall. Filmen var overraskende god og fangede mig mere end de andre film jeg har set af Bond. Det var rent sent da filmen var færdig og vi blev enige om at vi var for trætte til at tage videre til nogle af de andre trainees. I stedet parkerede vi min bil et sted i Ashburton og kørte hjem til ham, fik en kop te og smuttede i seng.
Jeg fik mig noget af en overraskelse da vi skulle hente min bil lørdag middag - der var skisme nogen der havde pillet mit tyl fra min bil!! Hvordan skal jeg kunne genkende min bil, hvis jeg ikke har mit orange og lilla tyl fra Mutti?? HELDIGVIS havde jeg noget ekstra i bilen og fik en ny sløjfe i toppen igen! ;) TAK MUTTI - hvad er Pernilles bil uden noget man kan genkende den på?
- HVERKEN Tom eller jeg vidste hvad vi skulle forvente og vi havde absolut ingen ide om hvad der skulle foregå - alt vi vidste var at vi skulle lave nogle aktiviteter af en art, men da næsten alle trainees fra Sydøen var der, kunne det kun blive en sjov (og fuld) weekend! Der var en hel masse jeg ikke havde mødt før, så fik nogle nye bekendtskaber - det er nu en dejlig samling vi er!
Ved ankomst skulle vi betale $20, aflevere vores bilnøgler og skrive vores navn ind. I tilfælde af at folk ville forsvinde inden der var blevet ryddet op, tog man vores bilnøgler - så vi heller ikke ville køre spirituskørsel.
FØRSTE AKTIVITETET var en forhindringsbane hvor vi skulle springe over og kravle under en masse hegn - de sagde at de var elektriske hegn, men det var der ikke rigtig nogen der troede på, indtil den første snublede og fik et (voldsomt) stød! Mh, jeg fik skam også stød! Derudover skulle vi rulle traktordæk frem og tilbage, kravle under net, løbe i dæk og kravle over kæmpe halmballer - det var overraskende hårdt og kom derfor helt til at savne mit fitness og min fitness-buddy - ANJA KRISTENSEN! - tanker til dig, min ven!
Støvlekastet tabte vi stort - det kunne vi absolut ikke finde ud af og flere af os skød dommerne ned!
Næste aktivitet stod på vandleg - i vores hold skulle vi fylde en spand med vand ved at løbe med en anden spand der var en masse huller i forneden, så vi blev alle fuldstændig gennemblødte og gled rundt i græsset.
Endnu en vandleg - hvor vi skulle fylde en tragt som igen var fyldt med huller over det hele! Super gode aktiviteter og SÅ HELDIGT med det skønne vejr!
Mit hold - OTAGO - blev vidst nr. 2 eller 3 ud af 5 hold.
- Om aftenen stod den på fest og farver i MANCAVE. Aftenen stod på dans, øl, en masse hyggelige samtaler og godt selskab :)
JEG FIK OGSÅ første nat i baggagerummet i min Subaru Legacy! Er du gaaaal et stort baggagerum jeg får når jeg ligger sæderne ned, det var som en hel seng. Desværre fik jeg hold i nakken og Rosa og jeg blev derfor også enige om, at næste gang tager jeg en madras med og ligger i bilen!
Baggagerummet blev delt med engelske Tom og efter en mindre slåskamp endte jeg med et blåt øje! Jeg ville kilde ham, men det syntes han ikke lige så i stedet ville han puffe mig væk, men ramte i stedet min højre kind lige under øjet med sin knytnæve og søndag morgen kom det blå øje - THANKS TOM! Nu kan jeg så rende rundt og se forfærdelig ud og have folk til at kigge underligt på mig, som om at de tror jeg har været i voldsom slåskamp.
- Søndag var det meningen at jeg skulle mødes med Rosa og børnene i Dunedin (3 timers kørsel sydpå) til juleparade i byen, men eftersom at vejret var FANTASTISK og alle tog til 'Lake Hood' for at bade, så ringede jeg til min kære værtsmor og sagde at jeg ikke kunne nå paraden. Bikini, 26°C og badning i december! Det passer bare ikke sammen i mit hoved!
Efter sen frokost på McD i Ashburton gik min tur hjemad igen efter en fantastisk weekend med alle de søde mennesker.
VELKOMSTEN da jeg kom hjem var LOVELY og UVENTET - Rosa og Kate havde hørt min bil komme og stod derfor og ventede på mig - vinkende og meget glade. Det er så fantastisk at komme hjem efter kun at have været væk et par dage og så får man et kæmpe knus af værtsmor og værtssøster! Kunne jeg have været mere heldig med min værtsfamilie??
New Zealand er et land der skal opleves og udforskes - min næste friweekend står igen i Queenstowns navn med (højst sandsynligt) bungy-jump og skydiving! Søde canadadiske Megan fylder år og hvis ikke det skal fejres i Queenstown, hvor så??
Den kommende weekend kommer Georgie og besøger mig på farmen. Hun skulle egentlig have boet her i stedet for mig, men fordi at hun kun ville have arbejde udenfor for at arbejde på farmen og ikke ville arbejde i huset, valgte de mig. TAK ROSA OG BILL! :)
ER SIKKER PÅ at alt går vel hjemme i Danmark og jeg er sikker på at I allerede har mere julestemning end hvad jeg får i år. Men hva' fa'en, det skal sgu opleves og det bliver helt sikkert en god jul, selvom den IKKE kommer til at foregå på dansk manér.
Pernille
- comments
Jessie Jørgensen Hej Pernille- dejligt at læse nyt igen! Skønt med alle dine oplevelser og at du har det så godt med din værtsfamilie! De er nu også heldige at have fået dig!! Julestemning er nem her i øjeblikket: sne og sne. Stort kram! Jessie