Profile
Blog
Photos
Videos
... billedet er mig foran Purakaunui Falls i The Catlins
Nå… hvad er der sket siden sidst… Nu skal jeg jo til at tænke mig om :)
Den sidste uges tid har jeg ikke lavet det helt store, det meste af min tid er gået med at være ude i haven, hvor jeg bl.a. har høstet både grønne bønner og smørbønner.
Onsdag havde AJ og jeg en lille uoverensstemmelse… Bill havde bedt ham om at slå græsplænen og jeg skulle sørge for at det blev gjort. Men AJ ville ikke så den græsplæne. Jeg prøvede at tale ham til fornuft og fortalte ham hvad der ville ske hvis han ikke kom i gang - jeg ville tage hans kamera fra ham en uge! Han sad nemlig og legede med det, mens jeg prøvede og snakke med ham og det blev jeg i det hele taget ret træt af til sidst. (Rosa og Bill har sagt at jeg bare skal begynde at tage tingene fra dem, hvis de ikke gør som der bliver sagt)
AJ blev ved med at nægte, han begynde at hyle som en stukken gris og så tog jeg altså hans kamera fra ham… så måtte han undvære sit kamera en uge. Næste onsdag får han det igen.
Han sad på sit værelse lidt, mens jeg var i køkkenet og ordnede bønnerne og pludselig kom han ud, som om der intet var sket lidt tidligere, og hjælp mig med at skære enderne af bønnerne. Vi lyttede til musik på min iPod og der var intet at mærke på han efter :)
Nu skulle der bare pakkes til weekends "udflugt"! Tidligere på ugen havde jeg aftalt med danske Karen at jeg ville køre ned til hende torsdag og være der indtil søndag. Fredag skulle jeg hjælpe hende med arbejde og så skulle vi ellers bare slappe af. Jeg ville gerne se byen Invercargill, som hun bor tæt på.
Derudover ville jeg rigtig gerne se området "The Catlins" hvor der er over 70 vandfald, men man kan kun komme til at se to af dem, da de andre er umulige at komme til. I området er der også en masse gåture og man kan komme til at se en tunnel der er menneskelavet for mange hundrede år siden.
Torsdag morgen pakkede jeg bilen og drog først til Dunedin og brugte lidt tid. Karen arbejdede torsdag, så vi aftalte at jeg tog det stille og roligt derned ad og kom til hende om aftenen.
Derfor tog jeg på Dunedin Bibliotek for det gratis WiFi :) her fik jeg oploadet lidt billeder. Lige over middag begyndte jeg at køre til Tokanui, hvor Karen bor. Jeg stoppede en masse steder for at nyde udsigten, da jeg vidste at jeg havde rigtig god tid. Det var en ret smuk dag, så det udnyttede jeg. Jeg kørte også en anden vej end hovedvejen, da jeg ville køre langs kysten.
Det tog mig endda nogle timer af komme helt derned sydpå og da jeg endelig kom til Tokanui - et gudsforladt lille hul - var der absolut ingen mobildækning og jeg havde overhovedet ingen ide om hvor jeg skulle hen!
Jeg gik ind i den her lille kiosk og spurgte om de kendte den familie der havde en dansk trainee boende - det gjorde de ikke. Jeg gik så ud og ventede ved telefonboksen for at ringe til hendes hjemnr. Der var en derinde og hun havde bare rigtig god tid - så at jeg var der, men snakkede bare videre. Der sad jeg så og ventede i næsten en time, før jeg blev træt af det og gik tilbage i kiosken for at spørge om jeg ikke kunne låne deres telefon, da damen i telefonboksen ikke så ud til at være færdig lige med det samme.
Jeg ringede hjem til dem og fik instruktioner af Karens værtsmor. 5 minutter efter var jeg ved deres farm. Lige så snart jeg kom ind af døren blev jeg overvældet af tre små piger der alle ville fortælle mig et eller andet, vise mig billeder og have min opmærksomhed!
Fredag skulle Karen arbejde og jeg valgte derfor at indhente lidt at det søvn jeg manglede - sov derfor længe for en gangs skyld! Efter morgenmad gik jeg ud og hjalp Karen med at klare sit arbejde. Vi skulle ud og spraye for den her busk som mildest talt er en pest på farmene. Det var solskin og varmt og jeg havde ikke noget imod at spraye, så Karen fik sig en lille lur mens jeg klarede hendes job :) ellers var det bare rundt til de forskellige marker på deres ATVer. Det fik vi det meste af dagen til at gå med.
Om aftenen legede vi lidt med børnene og så en film.
Pludselig kom der en bil og en gut kom ind og sagde at han havde skudt en mor-kronhjorte og sin unge. Karens værtsfar tog derfor med ud for at hente dem. Lidt senere kom de tilbage på traktoren med disse to flotte dyr hængende på gaflerne. Det var nu lidt synd, men det smager jo godt det skidt.
Da de var kørt igen, var det sengetid for Karen og jeg. :)
Lørdag mødtes vi op med Lauren og Megan i Invercargill hvor vi bl.a. var i "Queens Gardens" - en stor og meget smuk park. Lauren skulle hjem og malke om eftermiddagen, så de kørte hjem og Karen og jeg kørte til Bluff - en tap i bunden af Sydøen syd for Invercargill. Ved Bluff er der en kæmpe hvid kæde som skal vise at Sydøen hænger sammen med Stewart Island - der er jo så også en kæde på toppen af Stewart Island! Det var rigtig smukt ved Bluff og vi tog også op og så en udkigspost hvor man kunne se ud over havet…
Da jeg skulle finde en fødselsdagsgave til AJ, kørte vi til "The Warehouse" hvor jeg fandt en double CD med den nyeste musik og en pose chokolade. :)
Karen og jeg tog så til en restaurant kaldet "Lone Star" hvor vi fik en super lækker bøf med tilbehør! Herefter besluttede vi os at tage i biografen og se "A Good Day To Die Hard" (den nyeste i DIE HARD-serien).
Herefter hjem og i seng :)
SØNDAG, den 24. tog vi det stille og roligt - Karen skulle med mig hjem, da jeg skulle køre hende til lufthavnen i Dunedin så hun kunne komme op og mødes med sine forældre i Auckland (de kom ned for at besøge hende og de skulle toure rundt i NZ i et par uger sammen). Jeg ville rigtig gerne se vandfaldene i The Catlins på vej hjem, så vi gjorde en masse stop. Først går man på en lille regnskov-tur som bliver belønnet med et smukt vandfald. Vi så "McLean Falls" og "Purakaunui Falls" samt en menneskeskabt tunnel. Vandfaldene var bare super smukke og det var faktisk de første vandfald jeg har set! Det er utroligt så smukt vand kan være - blot det falder nogle meter ned af en klippevæg. Imponerende!
Hjemme på Huirapa om eftermiddagen - dejligt at komme hjem igen :)
- Karen og jeg stod tidligt op mandag, da hendes fly gik om formiddagen. Sagde til Rosa at jeg ville komme hjem lige bagefter, men hun sagde at jeg bare kunne komme hjem når jeg ville, da de ikke havde særlig travlt og jeg fik så en ekstra fridag! Fridagen udnyttede jeg til at få tjekket min bils olieforbrug - den bruger lidt meget olie - men Simon kunne ikke se at der var noget galt med den. Fint nok :)
Da jeg kom hjem på farmen havde Rosa taget to af de tre malkekøer med deres kalve væk fra vores mark hernede foran huset. Vi har jo fodret to kalve i ca. et halvt år nu og de er endelig blevet store nok til at vi kunne tage mælken fra dem, så nu har vi ikke brug for alt det mælk mere og skal derfor så kun til at malke Bridget. Så i stedet for at have tre køer og ti kalve, har vi kun én ko og én kalv! Noget af en forandring!
Hvordan går det derhjemme?
Pernille
- comments