... billedet viser mig og et af de lam, vi passede fordi deres mor enten havde forladt dem eller var død. desværre døde dette lille lam også

I dag var vi i Farny Hills, nær Mosgiel ved det andet stykke land de har på omkring 300 acres, hvor de gætter at der i alt er omkring 600-750 lam, som skal tailes. (tailing er som et samlebånd, hvor vi først starter med at sætte indhegningen op, fanger alle fårene og sorterer lammene fra - derefter bliver de vaccineret (mit job), øremærket, hannerne kastreres og halerne brændes af med noget der ligner et fladejern, som i øvrigt også stopper den vene der løber ned til halen og forhindrer dem i at forbløde). Vi har haft to dage med tailing på selve farmen og de siger at vi har omkring to måneder tilbage endnu! Puha.

Familien og jeg er begyndt at tage ret meget fis på hinanden og jeg falder godt til hos dem. Jeg må nok indrømme at jeg i starten havde en lidt blandet følelse, da alt (og jeg mener virkelig ALT) bliver gjort på en helt anden måde end hjemme i Danmark - hjemme hos mor! :) man skal blot lige ind i deres rytme og har lære hvordan de gerne vil have det hele til at foregå - og så går det hele ellers derud a'.

I går (torsdag) slagtede Rosa fire store får, hvor to af dem bruges til at lave en slags pølse de spiser meget af, men jeg kan ikke huske hvad de to andre skulle bruges til. Rosa "vrider" lige halsen om på dem, så de bliver bevidstløse og derefter skærer hun halsen over på dem. Derefter kørte vi dem ned til et lille skur, hvor hun skærer det meste af benene af og hiver skinnet af. Indvoldene kommer ud, mavesækken samt tarmene skylles grundigt og det meste bruges som hundefoder til de omkring 12 hunde de har (efter de har kogt og simret i en stor spand). Jeg pakkede dyrene ind i store sække og så bliver de hentet af slagteren på et tidspunkt og så skærer han dem op og laver pølser og andet ud af dem.

Jeg må indrømme at den kvinde, Rosa, simpelthen bare bliver ved med at imponere mig - gang på gang.

Heldigvis er hjemveen ikke begyndt endnu - sådan noget pjat har jeg ikke tid til - men jer hjemme i Danmark er alle i mine tanker og selvfølgelig savner jeg jer da også!

Pernille