Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 22-07 løb den legendariske footy-kamp North Melbourne Kangaroos vs. Richmond Tigers af staben på stadion MCG (Melbourne Cricket Grounds). Eller, de fleste australiere var kun mildt interesserede (bortset fra de fans der mødte op naturligvis), men for den store flok internationale studerende der havde fået gratis billetter i velkomstugen var det en begivenhed der var ventet med længsel.
Og blev vi skuffede? Nej! Selvom stadion kun var halvt fyldt (ca. 47000 tilskuere) var stemningen i top. Vejret var fantastisk, fadøllene kolde og de plasticindpakkede meat pies varme.
Footy er en herlig blanding af rugby og stofferbold med strenge regler om hvordan bolden skal afleveres (der må ikke kastes, men kun sparkes eller "handball"'es) men tilsyneladende ingen regler for kreative tacklinger. Med 18 spillere på hvert hold giver dette et fantastisk kaos hvor spillerne ofte havner i en kæmpe bunke oven på bolden. - Og så kan almindelige fodboldspillere ellers gå hjem og lægge sig - uanset hvor brutale tacklinger disse drenge udsættes for løber de uanfægtet videre, her er ingen piveri.
- Fun fact: I løbet af en kamp løber hver spiller i gennemsnit 25 km!
Allerede 15 min inde i kampen brød et spontant slagsmål ud mellem to spillere (se billede i albummet), og da fløjten lød til første pause udviklede dette sig til et kæmpe gruppeslagsmål mellem de to hold. Frustrerende for de stakkels dommere men højest underholdende for tilskuerne.
De sidste minutter af kampen var åndeløst spændende og lunger blev skrålet i laser mens vi sad helt fremme i sæderne og råbte "GO KANGAS!" (vores support var købt med de gratis billetter fra North Melbourne Kangaroos). Og til vores store begejstring vandt vores hold en kneben men uovertruffen sejr. Herefter kunne vi skråle med på holdets nationalsang, som blev skrevet i 20'erne og lyder som en gammel sømandsvise (kan findes på youtube). Denne glade vise fik mange Melbournianere så glæde af på min cykelrute hele vejen tilbage til Thornbury.
Jeg tror godt jeg kan garantere at dette ikke bliver mit sidste besøg på MCG stadion!
- comments