Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Nu har der i et stykke tid ligget billeder her på bloggen fra min roadtrip, og jeg ved i alle er ved at DØ af nysgerrighed over hvad jeg dog har foretaget mig i de to uger. Jeg har desværre ikke tid til at nedfælde mit roman-lange blogindlæg endnu, men synes alligevel ikke I skal leve helt i uvished så længe så her kommer en lille opsummering:
Ting jeg har set: Flinders Ranges National Park, outback"byerne" Parachilna og Williams Creek, opalbyen Coober Peedy inkl. en opalmine og et kænguru-børnehjem, Alice Springs, McDonell Ranges National Park (inkl svømning i en lille bjergsø), Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (The Olgas), Port Augusta, Adelaide, Port Fairy, Tower Hill Natural Reserve, ca. 4500 km australsk landevej, ca. 500km australsk grusvej.
Dyr jeg har set: 2 x bluetounge lizard, 1 x brun slange af ukendt art, 1 x dingo, 2 x emu med kyllinger, >30 x emu uden kyllinger, 2 x klam stor edderkop, ca. 10 x pelikan, 3 x koala, >100 x kænguru, >100 x kanin, >1 mio x flue, 0 x kamel.
Ting jeg har lært: 1) når man skal ud i outbacken er det en god ide at leje en 4x4, IKKE en stor tung autocamper. 2) hvis man alligevel bevæger sig offroad i en stor tung autocamper må man beregne at den ikke vil være i samme tilstand bagefter, 3) VW serviceværksteder har utrolig god service og gratis kaffe, 4) når man har kørt mere end 3000 km er det en god ide at tjekke dæktrykket, ellers bruger man meget diesel 5) det er en god ide at tanke jævnligt når der er 200km mellem hver benzinstation, 6) Australiere er utroligt venlige og hjælpsomme når man er løbet tør for diesel med 40 km til nærmeste by, 7) stjålne appelsiner smager bare bedre end dem man køber.
Glæd jer til den fulde historie - kommer (måske) engang i weekenden!
- comments