Efter en hæsblæsende uge propfyldt med oplevelser og omkring 2000 tilbagelagte kilometer går turen nu tilbage til Sydney, hvor julen skal tilbringes med min søde værtsfamilie.

Drengene fik sommerferie sidste torsdag, altså den 12. december, så fredag var jeg hjemme hos dem. Da Ashley kom hjem til aften, kørte de mig til toget, hvor kursen gik mod Sydney Lufthavn. Her mødtes jeg med min rejsekammerat for denne rejse, min italienske veninde Greta. Efter en lille kamp med et par ret uhøflige security-mænd (og nej, jeg brokkede mig ikke, men jeg var MEGET tæt på!) kunne vi endelig sætte os i flyet mod Melbourne. Vi landede i Melbourne sent fredag aften, og kunne her hente vores lejede bil hos Europcar, en lækker lille rød Hyundai i20, dog med en række ekstra udgifter, fordi vores rejseagent i Sydney ikke havde arrangeret bestillingen ordentligt. Well, alle eventyr har en pris, og klokken 23.45 om aftenen orker man bare ikke til at diskutere en hel masse. Så vi fik betalt og satte kursen mod vores hotel, som min søde værtsfader havde ordnet og betalt for os ☺

Lørdag valgte vi at bruge i Melbourne for at se byen. Min plan er senere at komme tilbage til Melbourne og Adelaide for at bo og arbejde i hver by i en periode, hvorfor en enkelt dag var nok til at udforske byen. Vi tog på Victoria Market, som er et meget kendt marked i Melbourne hvor der sælges alt lige fra ost, kød og grøntsager til tøj, læderudstyr og souvenirs som fåreskind, aboriginal kunst og kænguru testikler (jeps, de bruges både som nøgleringe og oplukkere) ☺. Her tilbragte vi en del timer på at udforske markedet og endte med at købe grøntsager og frugt til hele ugen her, da det er en del billigere end at købe det i supermarkeder. Efter Victoria Market kørte vi ud til udkanten af Melbourne for at finde en campingplads, hvor vi kunne slå vores telt op, hvorefter vi kørte ind til St. Kilda og gik en tur på stranden og havnepromenaden og kiggede på pingviner, inden vi kørte tilbage til campingpladsen for at spise aftensmad. Søndag begyndte vi vores roadtrip – destinationen var første dag Apollo Bay, hvormed vi ville være cirka halvvejs på Great Ocean Road. Undervejs stoppede vi i Geelong, hvor der var et hyggeligt, lille, lokalt marked på strandpromenaden, hvorefter vi kørte videre mod flere små kystbyer som Torquay, Anglesea, Aireys Inlet og Lorne. I Anglesea besøgte vi den lokale golfbane, hvor der hoppede kænguruer rundt blandt alle golfspillerne, og i Lorne var vi ude og se Erskinne Falls (der kommer billeder op i albummet). Til aften fandt vi en campingplads i Apollo Bay, hvor vi kunne slå vores telt op og nyde en lækker aftensmad med grillet lam, grøntsager og rødvin. Jo jo, livet som campist er ikke helt skidt ☺.

Mandag var første stop på turen Maits Rest, en regnskov hvor vi kunne gå en runde inde i skoven. Det er sjovt at se den alsidighed fra hvad vi så søndag til hvad vi nu oplevede mandag. Søndag stod den på strande og kørsel langs kysten, og pludselig var vi pludselig i en regnskov og på landet. Ikke desto mindre var det hele lige smukt.
Fra regnskoven kørte vi videre til Cape Otway, som er Australiens andet sydligste punkt. På Cape Otway er der et fyrtårn, som vi ville ud og se, men inden vi kom dertil havde vi en anden ”første” oplevelse; JEG SÅ MIN FØRSTE (VILDTLEVENDE) KOALA!! ☺ Vi kom kørende på vejen ud mod fyrtårnet, da vi pludselig ser omkring ti biler holde i vejkanten med et tilsvarende antal mennesker på vejen med kameraer – i træerne over vejen sad der fem eller seks koalaer. Efter Cape Otway kørte vi videre til Tower Hill, som ligger mellem Port Fairy og Warrnambool; Tower Hill er en gammel vulkan, hvor der, indeni vulkanen, nu er et stort naturreservat med massere af vildlevende dyr som emuer og wallabies (små kænguruer).
Efter vi havde gået en tur i reservatet i Tower Hill kørte vi tilbage mod Princetown, hvor vi satte vores telt op på campingpladsen, købte et par pizza og satte kursen mod The Twelve Apostles. Egentlig er det jo kun 7 eller 9 tilbage, fordi de andre er blevet opslugt af havet. Her nød vi udsigten af The Twelve Apostles med lækre pizzaer til aftensmad. Vi fik mange sjove blikke fra de andre turister; kvinderne så nedladende på os, mens mændene kiggede langt efter pizzaerne, haha! ☺. Vi så solnedgangen over The Twelve Apostles, hvorefter vi kørte tilbage til Princetown, hvor vores overnatning skulle foregå på en lille campingplads, hvor kontoret var en campingvogn og man ikke måtte drikke vandet – men overnatningen kostede kun $25! ☺
Tirsdag færdiggjorde vi Great Ocean Road og satte kursen nordpå mod nationalparken ”The Grampians”. Så snart vi kørte ind i nationalparken var vi bare omgivet af smuk natur, og vores campingplads var inde midt i nationalparken, så også her var vi omgivet af en vildt smuk natur. Endnu engang slog det mig hvor fantastisk en alsidighed, vi oplevede – strande, regnskove, bjerge, kystbyer, outback. Vi kørte op i bjergene, hvor vi vandrede ned til Mackenzie Falls; det her smukke vandfald midt iblandt alle bjergene, som oven i købet havde en regnbue lige så klart igennem vandfaldet.
Tilbage på campingpladsen mødte vi et australsk par i køkkenet, som vi faldt i snak med og endte med at spille kort med om aftenen. Det var vildt hyggeligt at snakke med dem og udveksle rejsetips og erfaringer. Det er en af fordelene ved at campere og for den sags skyld også ved at bo på hostels, når man rejser; man møder så mange forskellige mennesker, som man kan snakke med og udveksle erfaringer med.
En af fordelene ved at campere, specielt i nationalparker, er til gengæld dyrelivet; da vi lå i vores soveposer tirsdag aften, kunne vi høre kænguruerne hoppe rundt lige udenfor vores telt. Det er nu ret hyggeligt. ☺

Onsdag var ”store køredag”, da vi, for at komme ned til Kangaroo Island, først skulle tilbagelægge 535 kilometer for at komme fra The Grampians til Port Elliot. Det var en lang køretur med smuk natur og et par sjove små byer; vi kørte ind i en lille by for at købe noget frokost, og det første trafikskilt vi så læste: ”Watch for the elderly”, hvilket vi i sig selv synes var ret underholdende. Men da vi stod inde i supermarkedet gik det pludselig op for os, at der ikke var et eneste menneske under 60 år. Ikke engang kassedamerne i supermarkedet!
☺ Det var også onsdag vi krydsede grænsen fra Victoria til South Australia, hvor vi blev nødt til at smide alt frugt og grøntsager ud, grundet karantæne reglerne i Australien. Det er ikke tilladt at fragte frugt og grøntsager over grænserne i Australien på grund af frygt for frugtfluer.
Langt om længe nåede vi Port Elliot, en hyggelig lille havneby i South Australia. Her fandt vi en campingplads, slog vores telt op og spiste aftensmad og drak rødvin på stranden til solnedgangen. Det er ikke helt skidt at rejse ☺
Torsdag stod vi tidligt op for at køre til Cape Jervis, hvorfra vi skulle med færgen til Kangaroo Island. Kangaroo Island har ry for at være en helt utrolig smuk ø, hvor naturen er utrolig smuk, dyrelivet er varieret og øen ikke er alt for turistet. Og man må sige, at øen i den grad lever op til sit ry! Da vi ankom til Penneshaw kørte vi mod Seal Bay, hvor vi betalte for at komme med på en guidet tur ned på stranden, hvor vi var ikke andet end 10 meter fra sælerne, der lå og slængede sig i solen og de 45 graders varme. Efter Seal Bay kørte vi videre til Flinders Chase, en national park på øen. Her så vi blandt andet Admirals Arch og Remarkable Rocks, hvilket var to meget smukke stenformationer skabt af havet.
Herfra kørte vi videre tilbage til Kings Coot, hovedbyen på øen, hvor vi fandt en campingplads til overnatning.
Fredag stod vi igen tidligt op, for at køre tilbage til Penneshaw og komme med færgen tilbage til Cape Jervis, hvorfra vi kørte til Adelaide.
Vi nåede Adelaide midt eftermiddag fredag, så vi havde tid til at gå en tur i centrum og blandt andet se Central Market (jeg har bare en svaghed for markeder). Da vi efterhånden nåede aftensmadstid, købte vi en omgang sushi og en vin, og kørte hen til vores hotelværelse, som Ashley igen havde ordnet og betalt (TAK!). Så efter et bad, krøb vi op i vores store, lækre senge med et par glas vin og sushi, mens vi så film. Ikke en dårlig afslutning på en skøn uges rejse! ☺
Grundet nogle flyændringer skulle vi pludselig flyve tilbage til Sydney meget tidligt lørdag morgen, så vi var allerede tilbage i Sydney til middag. Efter en hel uges camping, rejse og en masse indtryk var jeg efterhånden godt mættet og klar til en smule afslapning! Derfor blev lørdag eftermiddag brugt på at hygge med drengene og at slappe af. Til aften tog jeg ind til The Domain, en stor park i centrum af Sydney, hvor der hvert år er et julearrangement kaldet ”Carols in the Domain”. Her er en hel masse musikere samlet i et kæmpe stort musikalsk event, hvor de, sammen med alle os i hvert fald 20.000 mennesker fremmødt, sang julesange. Jeg mødtes med nogle af mine danske veninder, og vi havde en virkelig hyggelig aften med en hel masse julestemning. Dog er der altså bare ikke meget julestemning over at kunne sidde i shorts og T-shirt i 30 graders varme klokken 23 om aftenen. ☺

Det sjove ved at rejse i december er, at da jeg så pludselig er tilbage i Sydney til juletid. Så søndag tog jeg til Quakers Hill for at besøge Oscar, Jane og Jacob til noget julehygge. Udover at hygge og snakke, fik vi lavet en hel masse forberedelser til deres juleaften, såsom marcipankonfekt, risalamande, kirsebærsovs og så videre. Den stod for alvor på dansk hygge med hjemmebagt rugbrød og leverpostej til frokost, og tarteletter til aftensmad! Mhm, smagen af Danmark. Nøj, hvor jeg savner en omgang kogte kartofler med brun sovs og frikadeller efterhånden!
Efter aftensmad kørte vi ud og så nogle af alle de meget (!!) julepyntede huse i de nærmeste nabolag. Det er fuldstændig vanvittigt at se den mængde julepynt, lyskæder og arbejdstimer folk ligger i at pynte deres hus til jul. Dog er mange af de helt store pyntninger til fordel for velgørenhed såsom Cancer Council, eksempelvis et af de huse, vi så. Her var der koordineret lys- og musikalsk show! Det var fuldstændig vanvittigt, men alligevel ret smukt, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange penge folk bruger på strøm i løbet af sådan en måned! ☺

Mandag den 23. stod programmet på afslapning og havregrynskugle-lavning med drengene og Robs datter, Keira. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville bage pebernødder med dem, for at introducere dem til noget dansk julebag, men da man ikke kan finde tilsvarende hævemiddel til hjortetaksalt i Australien, så endte vi med havregrynskugler, hvilket også var en succes.
Her i Australien fejres julen jo den 25., men eftersom mine værtsforældre er skilt er den 25. ret kaotisk, hvorfor Bron og Rob havde besluttet at holde stor julemiddag den 24. om aftenen. Vi startede ud med picnic i haven med en smule gemmeleg, hvorefter vi kørte ind til Glenorie for at se The Rural Fire Districts årlige juleoptog, hvor de kører på alle deres vogne gennem byen med julepynt og en julemand. Bron havde lavet stor, lækker julemiddag med en ”turducken”; en kalkun med kylling og and i. Det smagte ganske godt! Vi sad og hyggede os rigtig meget med maden, og vi fik da også besøg af julemanden, så vi måtte alle sammen åbne én gave tirsdag aften. Onsdag morgen blev jeg vækket af nogle meget spændte drenge, som var klar til at åbne gaver – og så brød pakkehelvede ellers løs. Ashley var også kommet for at være med til at åbne gaver og spise morgenmad. Drengene var fuldstændig rundt på gulvet med alle de pakker, men de var meget begejstrede for mine danske Lego-sæt til dem. Ligeså var Bron glad for hendes Kähler vase og Rob g Ashley var glade for deres Øllefanter! ☺
Efter morgenmaden tog drengene, Ashley og jeg ned til Ashleys forældre, hvor vi skulle spise frokost. Frokosten var en typisk australsk julefrokost med fisk og skalddyr, og med pavlova til dessert! Jeg kan konkludere, at østers er slet ikke mig (de prøvede nærmest at kravle op af min hals igen), hvorimod pavlova er et hit! Efter frokosten kørte drengene og jeg så tilbage til Castle Hill, hvor vi mødtes med Bron og Rob hos Brons søster, Jennifer, og hendes familie. Her skulle vi så tilbringe eftermiddagen og spise aftensmad. Både hos Ashleys forældre og hos Brons familie havde de købt små gaver til mig også, hvilket var en virkelig sød tanke.
Jeg må indrømme, at jeg savnede min familie rigtig meget i julen, men det faktum at den australske jul er meget anderledes fra den danske, gjorde det en del lettere at være væk hjemmefra i julen.

Den 26. December er Boxing Day, men samtidig er det Zachs 8-års fødselsdag. Så hele familien var samlet til frokost og fejring i løbet af dagen! Over middag kørte jeg til Hornsby, ud til Anne Sofie og Marianne, hvor vi gjorde os klar til julefrokost med de danske piger, inden vi satte kursen mod Bondi, hvor julefrokosten fandt sted i en af pigernes lejlighed. Det var en rigtig hyggelig aften med søde, danske piger og lækker (DANSK) mad; rugbrød, frikadeller, spegepølse, remoulade, ristede løg, risalamande og meget mere! Efter julefrokosten tog jeg med tilbage til Hornsby, og sov der indtil den 27., hvor jeg ”flyttede” ind i Ashleys hus i Castle Hill for at passe hus i tre uger, mens han er på skiferie. Det er altså ikke dårligt at have eget hus og pool i et par uger. ☺

Den 29. kørte jeg til Austinmer for at besøge Barbara og Steven og deres børn. Deres to døtre, Johanna og Genevieve, er henholdsvis 17 og 19 år, så jeg har meget tilfælles med dem, og vi havde det da også rigtig sjovt sammen. Vi besluttede os for at gå op til Sublime Point sammen med Barbara, men halvvejs oppe af bjerget synes mit knæ desværre ikke godt om den ide længere, så vi besluttede os for at vende om – hvorefter jeg træder ved siden af et trin og vrider om på min ankel og forstuver den. Typisk mig! Men den har det heldigvis bedre nu!
☺

Den 30. tog vi en til Kiama for at se den berømte stenformation, ”Blowhole”, hvor vandet sprøjter op igennem, hvorefter vi spiste en lækker frokost. Senere kørte jeg tilbage til Sydney, hvor jeg mødtes med Siw, Anne Sofie og Marianne i Hornsby. Vi brugte hele aftenen på at lave mad til nytår, så vi den 31. om morgenen kunne pakke kartoffelsalat, frikadeller, pølsehorn, Quick boller med pålægschokolade, banankage, kransekage, en masse frugt og grønt i køletaskerne, hvorefter vi satte kursen mod Kirribilli i centrum af Sydney. Her fandt vi et lookout med udsigt over Harbour Bridge og Operahuset, hvor vi kunne brede vores tæpper ud og sætte vores badebassin med is og drikkevarer op til vores 15 timers picnic. Vi brugte dagen på at hygge og slappe af i det gode vejr, mens vi ventede på at der om aftenen ville være udsigt til det enorme fyrværkerishow over havnen. Det var en helt fantastisk dag, hvor vi virkelig hyggede os. Til aften tilsluttede fire andre danske piger sig os, og vi hyggede os med dem resten af aftenen, indtil vi til midnat afsluttede med et storslået fyrværkerishow. Det var helt vildt smukt!
I løbet af dagen snakkede vi flere gange om, hvor absurd det egentlig er, at det er hverdag for os at se Operahuset i Sydney. Vi sad i Sydney til nytår, og det er bare normalt, fordi vores liv og hverdag er her nu. Det er virkelig skønt! ☺

Da vi endelig kom ud til vores bil og kom ud fra centrum, var vi absolut klar til at komme hjem og ramme madrassen. Men ak nej, sådan skulle det ikke gå. Vi kom på motorvejen, da bilen stod af, og gearkassen overhovedet ikke ville reagere, hvorfor vi holdt ind i nødsporet og fik ringet efter nogle, der kunne hjælpe os. Bilen (og vi) blev hentet, hvorefter en længere proces med at få fragtet bilen til et værksted blev sat i gang. Marianne og Siw endte med at tage toget til Hornsby, mens Anne Sofie og jeg blev ved bilen, og tog en taxi hjem fra Castle Hill, da vi endelig kom derud. Pludselig blev klokken 6 før vi var hjemme i seng fremfor klokken 2, men humøret var højt hele vejen igennem, og vi grinede og pjattede. Jeg må ærligt indrømme at have en bil, der bryder sammen på nytårsaften ikke er optimalt, nærmere ret katastrofisk, men selvskabet var helt i top, og jeg er i den grad positivt overrasket over hvor godt vi tacklede hele situationen.
Selvom denne nytårsaften ikke er tilsvarende til dem, jeg har oplevet i Danmark, så er denne absolut en af de bedste nytårsaftener, jeg nogensinde har oplevet. ☺

Der er ikke lang tid tilbage i Sydney for mit vedkommende nu, blot en måned, men den måned kommer heller ikke til at gå stille for sig. Bron og Rob er begge uden arbejde pt, og eftersom drengene har ferie fra skole, er der ikke meget arbejde til mig i januar. Dog har jeg stadig kost og logi, men i stedet for at se negativt på manglende arbejde, vælger jeg i stedet at glædes over muligheden for at opleve noget i den måned. På lørdag rejser jeg til Tasmanien i en uge sammen med Marianne og Anne Sofie, hvorefter Anne Sofie og jeg går på intensiv sightseeing i en uge, og så er der pludselig blot to uger tilbage af min tid her.
Tiden går så vildt hurtigt, men jeg kan ikke lade være med at være stolt over alt det, jeg har oplevet og opnået de sidste fire måneder. Tænk bare hvor meget der stadig ligger foran mig de næste 7 måneder! ☺

Der kommer billeder ind så snart jeg finder noget ordentligt internet!
Jeg håber, at I alle sammen har det godt, og at I er kommet godt over julen og ind i det nye år. Jeg har på fornemmelsen at 2014 bliver endnu et fantastisk år. ☺