Endnu engang er der sket meget siden sidst – jeg skal prøve at få skrevet noget om det hele uden at skrive en hel roman! :-)

Weekenden efter at jeg sidst skrev stod programmet på en roadtrip til Hunter Valley, en smuk vin region cirka to en halv times kørsel fra Sydney. Fredag den 8. november blev mit værelse hos Bron derfor belejret af fire piger; Anna, Jessica, Rebecca og Abbi, så vi lørdag morgen kunne komme tidligt afsted. Lørdag morgen stod vi derfor tidligt op til hjemmelavede pandekager (tak til Bron! :-)), hvorefter turen gik til Hunter Valley i min gode, gamle Mazda. Første stop i Hunter Valley blev den her lækre lille butik med olier og eddiker, Pukara Estate. Vi fik lov til at smage alle olierne og eddikerne, inden vi så til sidst fik købt det vi ønskede. Derefter kørte vi til ”Petersons”, som er et champagne hus. Jep, I gættede rigtigt, også her fik vi smagsprøver – det gjorde vi alle stederne vi tog til. :-)
Efter champagnehuset tog vi videre til chokoladefabrikken, ostefabrikken, oliven butikken og et par små vingårde, inden vi afsluttede med aftensmad på en hyggelig lille thai restaurant. Vi havde booket et fem-mands værelse på et hotel i en forstad til Newcastle, hvor vi lørdag aften hyggede med kiks, ost og vin – en ganske god lørdag aften! :-)
Søndag morgen kørte vi tilbage til Pokolbin i Hunter Valley, hvor vi besøgte Hunter Valley Gardens, en samling af forskellige haver; rosehave, kinesisk have, eventyr have (klart den mest underholdende :-)) og så videre. Det var vildt smukt, specielt i og med at det var omgivet af den i sig selv smukke natur i Hunter Valley. Desværre er Hunter Valley også et sted, hvor pengene hurtigt får ben at gå på, men nu er der købt lidt lækre ”tastes of Australia” at tage med hjem engang når den tid kommer – hvis ikke det bliver spist og drukket inden da! :-)

Mandag den 11. november fik vi endelig regn! Det føltes mest af alt som om at vejrguderne tænkte: ”Hov, vi har glemt regn i Australien de sidste mange måneder! Lad os give dem det hele indenfor den næste uge!”. Mandag havde jeg aftalt, at jeg skulle mødes med min italienske veninde, Greta, i Castle Hill til frokost. Grundet regnen var sigtbarheden i trafikken på vej til Castle Hill ret dårlig, så jeg sørgede for at køre med god afstand til bilen foran mig – og heldigvis for det! Bilen foran mig kørte direkte ind i en bil, der holdte midt på vejen for at svinge ind over den modkørende vejbane. Jeg nåede heldigvis at undvige, så jeg holdte ind til siden og satte katastrofeblinket til, hvorefter jeg løb ud til bilen, som havde påkørt den anden bil. Den påkørte bil var kørt videre og holdt ind til siden længere fremme, mens kvinden der havde påkørt den anden bil stadig sad i bilen, som var totalskadet. Jeg løb ud til hendes bil, mens jeg i tankerne prøvede at genkalde hvad min kørelærer, Gert, skulle have sagt om ulykker, samt håbede på det bedste. Kvindens airbag var ikke gået af, men hun var heldigvis ikke kommet til skade, hun var ”bare” i choktilstand. I mellemtiden var der kommet flere mænd til, som begyndte at omdirigere trafikken og ringe til politiet, mens jeg fik kvinden ud af bilen og over i min bil, hvor hun kunne komme sig over chokket. Mændene skubbede bilen ud i vejkanten, mens vi ventede på politiet og en ”slæbebil”. Chaufføren af den anden bil blev taget med til sygehuset i en ambulance, da han havde slået nakken. Da politiet kom afgav jeg min forklaring, gav dem mit navn og nummer, hvorefter jeg satte kurs mod Castle Hill for at mødes med Greta. Jeg er så taknemmelig for at jeg havde hurtige reflekser, så jeg kunne undvige ulykken og ikke pådrage endnu mere skade. Selvom jeg ikke direkte var involveret i ulykken, kunne jeg godt mærke at jeg var en smule rystet bagefter, men heldigvis var der ikke sket noget med nogen! :-)

Den anden tirsdag i hver måned mødes ungdomsassistenten for den danske kirke i Sydney, Marianne, med de danske au pairs på en cafe i Darling Harbour, hvorfor jeg tirsdag den 12. tog ind til byen for at mødes med hende. Jeg har mødt Marianne før, og vi klikker virkelig godt, så det gjorde egentlig ikke noget at der ikke mødte andre op end mig, for så hyggede vi to bare. Mariannes veninde, Anne Sofie, var kommet til Sydney ugen før, så Marianne og jeg besluttede os for at tage til Hornsby (hvor Marianne og Anne Sofie bor) for at hente Anne Sofie og tage ud og spise frokost sammen. Det var rigtig hyggeligt, og det er nu skønt at have to danske veninder kun 30 minutters kørsel fra mine to hjem i modsætning til mine andre danske veninder, som bor inde i centrum.
Torsdag den 14. november kørte jeg til Manly, hvor jeg mødtes med netop en af disse danske veninder, Siw. Vi lejede cykler, og så cyklede vi ellers igennem Manly og ud til North Head. Northern Head er en af de to indsejlinger til Sydney Havn, og derfra har man udsigt over hele Sydney. Der er vildt smukt derude!

Fredag pakkede jeg alle drengenes og mine ting og afleverede det hos Ashley, inden jeg satte kurs mod lufthavnen. En af mine danske veninder, Anna, og jeg havde nemlig bestilt en weekendtur til Gold Coast!
Lige en lille sidekommentar; det er absolut sidste gang jeg parkerer i Sydney Lufthavn. Der er en grund til at Sydney er den dyreste lufthavn at parkere i – fy for da alle dage, det var en dyr parkering! Men grundet at vi søndag kom hjem til Sydney ret sent om aftenen, og at jeg skulle tidligt op mandag, valgte jeg alligevel at tage bilen, så jeg kunne komme hurtigt hjem. Men i fremtiden bliver den tur taget med toget! :-)
Nå, men vi kom afsted mod Coolangatta lufthavn, men da vi landede fik vi besked på at lufthavnen var lukket grundet en tropisk storm, så det handlede simpelthen om et sikkerhedsspørgsmål. Mens mange af de andre passagerer begyndte at brokke sig, valgte Anna og jeg at læne os tilbage i sæderne og nyde nogle af vores medbragte snacks, mens vi ventede på beskeden om at vi måtte forlade flyet. Efter 10 minutter fik vi besked på at vi nu kunne forlade flyet, så vi fandt en taxa, der kunne køre os til vores hostel i Coolangatta. Da vi kom til hostlet, fik vi først et forkert værelsesnummer, og da vi så fandt vores værelse var der kun én seng ledig. Her sender jeg lige en lille tak ud til ”brokke-genet” som jeg har fået videregivet af min kære mormor, moster, mor og søster; da vi kom tilbage til receptionen, konfronterede jeg receptionisten med problemet, hvorefter hun foreslog at vi sov på et drengeværelse. Jeg forklarede hende hvordan vi altså havde betalt for det andet værelse, som var et rent pigeværelse, og at det faktum at der ikke var nok ledige senge var en fejl på deres side, hvorfor de måtte løse problemet. Fra lørdag til søndag kunne vi sove på det pigeværelse, vi havde reserveret hjemmefra, så resultatet blev at vi blev opgraderet for den første nat til en ferielejlighed, som vi havde fuldstændig for os selv! :-)
Efter vi havde spist noget aftensmad gik vi tilbage til vores lejlighed, hvor vi så hang ud foran fjernsynet og så omkring 3 film, mens vi planlagde resten af weekenden. Lørdag brugte vi på at udforske Coolangatta på gåben, hvor vi blandt andet gik et par ture på strandene og spiste pandekager på ”Pancakes in Paradise”. Aftensmaden kostede kun $19 for både forret og hovedret på en lille, hyggelig fiskerestaurant. Da vi var på vej hjem fra restauranten, brød en ny tropisk storm ud, så med regn, storm, lyn og torden løb vi hjem med varm kakao i hænderne. Resten af aftenen blev tilbragt i sengen med varm kakao og en god bog! :-)
Søndag tog vi tidligt afsted mod lufthavnen, hvorfra vi havde lejet en bil til at udforske resten af Gold Coast. Vi kørte til Surfers Paradise, som for mange er kendetegnet ved skyskraberne lige ved siden af stranden, hvilket i den grad er et smukt syn. Derudover er det en fest-by, hvilket også gør, at det er hér, man tager til i ”schoolies”. ”Schoolies” er et australsk begreb, som egentlig betyder at alle high school eleverne, som lige har afsluttet high school, tager til Gold Coast, nærmere bestemt Surfers, for at feste igennem i omkring to uger. Derfor var Surfers også fuldstændig pakket med 15-18 årige, hvorfor vi gik igennem byen, men ret hurtigt blev enige om at smutte videre. Vi kørte videre til Main Beach, hvor vi spiste vores frokost på stranden med udsigt over Surfers Paradise, inden vi kørte videre. Herfra begyndte vi virkelig at udnytte at vi havde lejet en bil – hver gang vi så et sjovt bynavn eller et spændende skilt, kørte vi fra og udforskede området, hvilket førte til en hel masse spændende og smukke oplevelser, inden vi igen parkerede bilen ved lufthavnen og satte os i flyet mod Sydney. Da vi sad i flyet og ventede på at vi måtte flyve, oplevede jeg noget nær den mest uforskammede mand, jeg nogensinde har oplevet; vi sidder alle sammen spændt fast og klar til at flyve, da han begynder at klage til personalet omkring et barn der græder – han kræver barnet flyttet, så han ikke længere kan høre det, for han har i hvert fald ikke betalt for den larm! Personalet må så forklare ham, at der altså her er tale om et lille barn, og at man selvfølgelig ikke kan kontrollere om barnet er ked af det over at skulle spændes fast, men at han var velkommen til at flytte plads, hvis han ønskede. Det afviste han blankt, hvorefter personalet kunne forklare ham, at hvis han ville væk fra larmen, så var det eneste mulighed eftersom forældrene til barnet havde betalt ekstra for at sidde på lige netop de pladser, de sad på. Derefter kunne manden foretage den skamfulde gåtur ned gennem flyet, hvor alle os andre var ret irriterede over den 10 minutters forsinkelse, samt ret uforstående overfor hans brokkerier. Men alt i alt var det bare en vildt god weekendtur med massere af afslapning, udforskning og mange muligheder til at lære hinanden bedre at kende.

Mandag den 18. november var Ashley på kursus, så jeg afleverede drengene hos Bron, hvor de skulle sove, hvorefter jeg tog til Rebeccas fødselsdag i Castle Hill, hvorefter jeg sov i Ashleys hus. Tirsdag kunne jeg derfor nyde at have hele huset for mig selv, hvilket blev udnyttet til at lave en lækker morgenmad og bare slappe helt af, inden jeg hentede drengene. Onsdag tog jeg til Kirribilli, som er en af bydelene i Sydney, som ligger direkte overfor Operahuset. Her boede Kathrine, endnu en af mine danske veninder, som Anna og jeg havde aftalt at spise frokost med i hendes lejlighed med udsigt over havnen, Harbour Bridge og Operahuset. Torsdag mødtes jeg med Rebecca og Jessica hos Jessica til en bagedate, hvor vi lavede ”Rocky Road”. Det er alle de her små aftaler i hverdagen, som virkelig bidrager til at jeg nyder min tilværelse her i Sydney så meget som jeg gør! Efter vores bagedate tog jeg ind til et rejsebureau, hvor jeg mødtes med Greta. Her bookede vi vores rejse i bil mellem Melbourne og Adelaide, blandt andet på Great Ocean Road, den 13. til den 21. december! Wuhu, hvor bliver det fedt. :-)

Fredag gjorde jeg rent og kørte alle vores ting ud til Bron, hvorefter jeg vendte snuden mod Canberra, Australiens hovedstad, hvor jeg tilbragte weekenden med Amanda, som jeg også var i Katoomba med. Canberra er en meget struktureret by i sin opbygning, og generelt er den mest brugt til forretninger eftersom det er her alt regeringsarbejdet foregår, hvorfor der også var meget tomt i weekenden. Men det er en rigtig hyggelig by, om end en meget ny, og, efter min mening, lidt for ”planlagt” by. Alt er meget lige og struktureret, hvilket måske skyldes at det hele er planlagt af én mand, da Canberra i sin tid blev opført. Måske er udtrykket ”i sin tid” egentlig ret misvisende eftersom byen egentlig er meget ny. Canberra blev opført som et komprimis, da man ikke kunne nå til enighed om hvorvidt Melbourne eller Sydney skulle være hovedstaden i Australien. Lørdag tog vi på sightseeing med en gratis turistbus sammen med en hollandsk pige, Denise, som vi havde mødt på vores værelse på hostlet. Canberra er mest en museums by, hvorfor den passede perfekt til mig, som er helt vild med museer og historiske steder. Vi startede ud på National Gallery, gik videre til National Portrait Museum, hvorfra vi gik videre til Old Parliament House og Parliament House. Det var spændende at se hvor politikerne har bygget dette land op og hvor de nu tager alle de store beslutninger for landet! Efter Parliament House tog vi bussen videre til National Museum, hvor vi også kunne nyde udsigten over den smukke sø i Canberra. Efterfølgende tog vi tilbage til vores hostel for at spise lidt aftensmad, inden vi skulle en tur i byen for at fejre Amandas 21 års fødselsdag om fredagen! På værelset havde vi fået en ny canadisk pige, Emma, som vi hurtigt kom i snak med, hvilket resulterede i at Amandas fødselsdag blev fejret med to piger, vi egentlig ikke kendte, men vi lærte da hinanden at kende i løbet af aftenen! SMILEY Hvor er det fedt at man, som rejsende, kan møde andre i samme situation som én selv, og så opstår der bare en øjeblikkelig kontakt!
Omkring klokken 1 var vi i seng, men allerede klokken 3 blev vi vækket igen … af brandalarmen! Jeg vågnede ved lyden af brandalarmen: ”This is the fire alarm. Please evacuate the building!”, hvorefter jeg tændte min sengelampe og sagde til de andre på værelset, at vi skulle ud. Så vi stod alle sammen op, trak i tøj og greb de vigtigste af vores ejendele, hvorefter vi begyndte at forlade bygningen. På vej ud mødte jeg en yderst morgensur mand, som jeg spurgte om han vidste om det var en brandøvelse, hvortil han vredt svarede: ”We evacuate! That’s what we DO!”, hvorefter han rystede på hovedet og gik. Vi fandt aldrig ud af om det var en brandøvelse eller om der rent faktisk havde været brand et eller andet sted, men efter 15 minutter på gaden gav brandmændene os lov til at gå ind i seng igen. :-)
Søndag checkede vi ud og tog til Australian War Memorial, hvilket jeg nærmest syntes var noget af det bedste ved Canberra. Det var spændende at se alle udstillingerne om de forskellige krige, som Australien har deltaget i, mens det samtidig var rørende at se Memorial Hall, hvor samtlige australske soldater, der er døde i kamp og senere blevet hædret med en medalje, bliver hædret med et billede, deres medaljer, samt et stykke tekst til at beskrive deres tjenestetid og deres sidste mission.
Efter War Memorial tog vi videre til National Botanic Garden, hvor vi spiste frokost, inden vi sagde farvel til hinanden igen og satte kursen mod henholdsvis Wagga Wagga og Sydney.

Mandag den 25. november kunne min danske veninde hernede, Anna, fejre hendes 23 års fødselsdag, så vi piger havde besluttet at vi dagen igennem ville være sammen med hende, når vi hver især havde tid på tværs af arbejdstider og så videre. Så vi startede ud med morgenmad i Annas lejlighed, hvorefter vi kørte til The Gap og Watson Bay, hvor vi udforskede området, tog billeder og spiste vores frokost. The Gap er den anden indsejling til Sydney Havn, og herfra kan man, ligesom fra North Head, nyde en fantastisk udsigt over Sydney by. The Gap er kendt som Sydneys selvmordssted, og der er derfor sat hegn op på kanten overalt, samt selvmordstelefoner, hvilket egentlig er en ret skræmmende tanke.
Efter frokosten kørte jeg hjem for at hente drengene, og efter aftensmaden tog jeg igen toget ind til byen for at mødes med pigerne til dessert på ”The Chocolate Room” – alle der kender mig ved udmærket godt hvor glad jeg var efter den dessert, eftersom jeg er og bliver en chokolade pige! :-)

Lørdag den 30. november stod programmet på god og grundig ”danskhed” i form af den danske kirke i Sydneys julemarked. Jeg havde sammen med nogle af de andre danske piger meldt mig som frivillig, så klokken 9 stod jeg klar i smørrebrødsboden! Her var der ikke bare tale om en efterligning af et stykke smørrebrød, nej nej, her snakker vi ægte, dansk smørrebrød: rugbrød med frikadeller, leverpostej (og nej, ikke den trykflaske, som de hernede prøver at sælge som leverpostej!), roastbeef (med remo og ristede, ja da), flæskesteg, laks, æg og rejer. Det var vildt hyggeligt at bruge dagen på at sælge smørrebrød til australiere og danskere, men der opstod ind i mellem nogle sjove sprog situationer, hvor man tiltaler en person på engelsk, hvorefter de svarer på dansk! :-)
Udover smørrebrød blev der også solgt risalamande, hotdogs (ja, de danske!) og æbleskiver, samtidig med at købmandsbutikken var fyldt med danske godter som remoulade, torskerogn, pålægschokolade, makrel i tomat, ristede løg, skumbananer, dansk slik som lakrids, Toms Skildpadder og marcipanbrød, samt alle mulige andre godter, mhm! Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der blev spist igennem den dag! Mhm, smagen af Danmark! :-)
Alt i alt gik markedet rigtig godt med 2400 solgte æbleskiver, 850 solgte hotdogs, samt 1000 gæster på markedet indenfor den første time!
Efter markedet tog jeg med Marianne og Anne Sofie hjem til en omgang hygge, afslapning, grin og overnatning! Søndag den 1. december blev derfor også ”fejret” i selskabet af disse to skønne piger med brunch og julekalender. Jeg har virkelig fået det godt sammen med de to piger, og jeg nyder at opdage at man, selvom man er på den anden side af jorden, stadig kan møde mennesker, som man bare ”klikker” med og rent faktisk kan opbygge et venskab med! :-)

Mandag den 2. december tog jeg ind til byen for at spise frokost med Carina Vestergaard, endnu en dansk veninde jeg har fået hernede, som jeg sjovt nok også har utrolig mange fælles venner med eftersom hun gik på min efterskole året før mig! Carina tog hjem til Danmark torsdag den 5., hvorfor vi lige kunne nå at sige farvel til hinanden inden hun tog afsted.
Senere hentede jeg som sædvanlig drengene, og om aftenen skulle jeg ligge dem i seng, da Ashley var til et møde. Da jeg lå og holdte om Jai (aftenens faste putteritual), mumlede han: ”I wish you could stay here.”. Årh altså, hvor er jeg bare blevet glad for de her drenge, som, til tider, kan være en prøvelse, men langt hen af vejen bare er de sødeste og høfligste drenge.
Onsdag den 4. tog jeg endnu engang ind til byen, denne gang for at mødes med Kathrine og Siw, hvor vi havde planlagt en tur på Sydney Fish Markets til frokost.
Da Ashley var til en fest med arbejdet i byen onsdag aften til torsdag kom hans mor og hjalp med drengene, hvilket betød at jeg egentlig ikke havde super meget at give mig til onsdag. Men samtidig betød det at jeg onsdag aften kunne tage af sted uden at bekymre mig om noget, så aftenen stod på en tur i biografen med Siw, Anne Sofie og Marianne for at se den nyeste ”Hunger Games”-film! :-)
Torsdag havde jeg inviteret Rebecca og Jessica over til frokost og julebagning, så med tre nationaliteter repræsenteret blev der lavet julegodter fra henholdsvis USA, Canada og Danmark. :-)

Fredag dag var jeg en tur ude på drengenes skole til Zachs julesamling, hvor han skulle synge, da ingen af forældrene kunne komme. Glæden i hans ansigt, da han så mig i publikummet, beviste endnu engang for mig, at jeg da gør et eller andet rigtigt med de her drenge. Om aftenen tog jeg ud til Anne Sofie og Marianne i Hornsby til aftenhygge, hvor vi spiste risengrød, bagte julesmåkager, lavede havregrynskugler og så julekalender.
I lørdags, den 7. december tog Marianne, Anne Sofie og jeg til Manly til den norske kirke for at besøge deres julemarked og spise vafler ;-) Efter julemarkedet tog vi videre til den olympiske park, hvor vi spiste frokost, inden vi tog videre i IKEA for at få købt ind til rugbrød og lidt bland-selv slik.

Jeg er nu tilbage i Glenorie hos Bron indtil på fredag, hvor jeg flyver til Melbourne sammen med Greta! I Melbourne har Ashley booket og betalt for en overnatning, hvorefter vi bruger en uge på at køre fra Melbourne til Adelaide og campere undervejs! Jaaaa, hvor jeg glæder mig. :-D
Drengene har sidste skoledag på torsdag, så fra nu af bliver der rigtig meget såkaldt ”fritid” til mig, eftersom Bron og Rob begge har ferie også. Jeg har endnu ikke bestemt hvad fritiden skal bruges til, da jeg egentlig havde håbet på at jeg kunne finde et ekstra arbejde til at tjene lidt ekstra, men det har jeg desværre ikke haft held med endnu.

For fem en halv side siden lovede jeg at prøve at begrænse mig, så I ikke skulle læse en hel roman, men ja, det lykkedes vist ikke helt. Men der er bare sket SÅ meget den sidste måned, så det har også taget mig noget tid at få skrevet om det hele. Der kommer snart nogle billeder op, men jeg skal lige finde noget ordentligt internet først!

Jeg nyder stadig Sydney, og med blot 4 dage til afrejse til næste store eventyr glæder jeg med stadig som et lille barn til at udforske det her fantastiske land endnu mere.
Jeg tænker på jer alle sammen, og jeg håber at I har det godt. Hilsner og tanker modtages stadig med kyshånd! :-)
PS. Undskyld alle datoerne, men det er simpelthen for at jeg selv kan huske hvornår alting er sket. :-)