Nu er der gaaet endnu en uge her i Cambodja. Vi har vaeret afsted i tre uger nu, og tiden gaar staerkt. De foerste par uger har vi oplevet en saa meget, at jeg ikke engang ved hvad jeg vil fremhaeve mest. Alt i alt har jeg faaet et fantatisk indblik i landet, og jeg foeler mig klar til at starte det frivillige arbejde, og faa en hverdag hernede uden saa megen flytten frem og tilbage.
Vi ankom her til Sihanoukville i mandags, for at faa en uge med afslapning og vaere fri for guider og arrangerede ture. Det var enormt dejligt at checke ind paa vores guest house og vide, at man nu havde en uge til at goere hvad man ville. Vi startede derfor op med at ligge os paa stranden, og der har vi naesten ligget lige siden. Vi bor kun 3 minutter fra stranden, men har til tider valgt at tage en strand lidt laengere vaek for at komme vaek fra strandmiljoet som er meget praeget af saelgere og tiggere. Livet her i Sihanoukville er noget anderledes end det vi har vaeret vant til. De andre steder har de naermest kigget maerkeligt paa os fordi vi var hvide i huden, men her kommer der mange backpackere, saa de er vant til os - og vant til turismen og lidt flere dollars.
Der er hvidt sand, blaat vand og det er super skoent! Man skal dog vaenne sig til, at man midt i den bagende hede, kan komme ud for en stor sort sky og en ti minutters tid med regnvejr. Men det er jo ogsaa en charme, og paa den anden side - saa bliver man jo doven, og kan derfor undgaa at gaa ud og dyppe sig i havet... Havvandet hernede er ikke som paa Roedvig strand. Man skynder sig ud hvor de bliver lidt dybere, for i strandkanten er det simpelthen saa varmt, at man braender sig. Isaer hvis man har lidt roede fusser i forvejen... Solen hernede er rigtig staerk, og vores hud er meget modtagelig over for solen. Vi er blevet meget roede trods storforbrug af solcreme. Men vores malariapiller goer, at huden ikke saa godt kan taale for meget sol. Vi proever virkelig at undgaa for meget middagssol, ogsaa derfor jeg nu sidde her og skriver blog.
Jeg er nok en af de typer som saelgerne godt kan lide, for jeg kan ikke lide at sige til dem, at de skal gaa. De kommer der med deres frugt, armbaand, toeklaeder, solbriller osv osv. Saa jeg skal da ikke vaere bleg for at sige, at jeg har lagt de foerste mange dollars i deres haender og kun faaet lidt frugt og et par armbaand i stedet. Men jeg synes det er hyggeligt, og saa skide vaere med det :) Ungerne er enormt soede og vil jo meget gerne snakke, saa jeg kan heller ikke lide at sende dem vaek. Vi har allerede faaet mange gode venner hernede :) Men vi kommer ogsaa tilbage til stranden engang sidst i marts. Paa strandene er der ogsaa mange kvinder, som kommer og tilbyder manicure, pedicure og massage. Jeg tror de kunne se paa os, at det var det vi traengte til. Mange af os har i hvert fald benyttet os af tilbuddet. Jeg har faaet meget fine taeer, og i dag kom der en kvinde og begyndte at give mig massage - det kunne jeg ikke sige nej til. Men det kostede ogsaa kun 5 dollars (30 kroner), og saa var hun beskaeftiget i 40 minutter. Men hvor pokker hvor var det dejligt efter tre uger hvor vi har gaaet meget og slaebt rundt paa taskerne.
Der er ogsaa alle tiggerne, som kommer gaaende op og ned langs strandene. Der kan man altsaa godt faa lidt ondt i maven, men min fornuft siger mig heldigvis, at jeg ikke kan give til dem alle sammen. Der kommer moedre gaaende med deres smaa babyer i favnen, maend som har mistet begge ben som kommer "gaaende" paa haenderne med to gamle slippers osv osv.. I gaar saa vi et forfaerdeligt syn, da en kvinde kom slaebende med sin mand. Han var gammel og ikke mere end et skelet, han havde ingen muskler og de gik op og ned af stranden for at tigge om penge. Det goer sgu ondt indeni, og her kan man virkelig maerke en
forskel fra Danmark. Det ser man virkelig ikke meget af derhjemme.
Naa nok om alle daarligdommene, vi har jo ogsaa set en masse skoenne ting. Torsdag tog vi paa tur kl. 12 med en saakaldt partybaad. I starten var vi MEGET skeptiske da vi saa hvor lille baaden var, og hvor mange mennesker de kom ombord. Det var mange backpackere fra hele verden, som ikke spildte tiden. Der blev roeget den ene joint efter den anden, og de drak oel som vi andre drak vand. Vi havde det dog ganske fint med vores vand og noedder, vi skulle ikke nyde noget. Vi blev sejlet ud til en helt oede oe, og var her i 6 timer. Den stod paa solbadning, laekkert hav, spisning og hygge. Da det blev moerkt var vi dog meget interesserede i at komme hjem, men det var vi vist ene om. Saa vi maatte paent vente et par timer mere.. Vandet var kulsort, og vi maatte gaa med taskerne over hovedet ud i vandet for at komme ombord igen. Det var nu meget rart da vi saa skiltet til vores guest house igen. Det var en god tur og fedt at vaere paa en rigtig robinson-oe, men vi fik ogsaa set en anden side af det at vaere backpacker.
Fredag brugte vi paa at vaere paa stranden og tage paa marked, men det er jo det samme skrammel de saelger alle steder. Man kan dog vaere heldig at finde nogle meget laekre ting engang imellem.
I gaar tog vi afsted paa endnu en sejltur, da den var arranget allerede hjemmefra. Her kunne jeg endelig faa lov til at
snorkle, yes! Det var kun os der var paa baaden, saa vi kunne selv bestemme hvordan og hvorledes vi ville have turen til
at forme sig. Vi stoppede et par steder, og kunne snorkle, men her var ikke saa meget at se andet end store klamme
soepindsvin med lange pigge. Derefter sejlede vi ud til en lille oe hvor vi fik frokost og kunne vaere os selv et par timer.
Jeg fik laert Jose at snorkle, og vi fik taget lidt solbadning for en gangs skyld... Men men ingen sejltur uden uvejr,
saa selvfoelgelig ogsaa denne gang. Moerke skyer kom ind over os, og det begyndte at lyne og tordne. Ikke saa sjovt at
vaere paa en oede oe i dette vejr, men vi klarede det og kom i land efter et par timer!
I morgen gaar turen saa videre, vi skal til Phnom Penh en dags tid, og derefter til Kratie og Mondulkiri. Vi skal vaere vaek
en uge, og her staar den paa stegte edderkopper og en dag i elefanternes verden! Det bliver ret fedt. Naeste uge bliver haard, da vi skal rejse meget rundt. To af dagene skal vi koere i bus i henholdsvis 7 og 9 timer, puha! Godt vi er blevet saa haerdede, at vi nu kan sove i bumlebusserne.
Nu vil Mia, Jose og jeg gaa ind og bestille billetterne til Vietnam, saa vores videre rejse kan fortsaette!

Tak for alle jeres hilsner, det varmer rigtig meget i mit hjerte. Pas paa jer selv og hinanden.
Mange solskinsknus fra Mia.