I dag har jeg været på kajaktur på havet. Jeg stod tidligt op og blev hentet kl. 9.00 foran mit hostel. Da vi kom frem fik vi alle en våddragt, en redningsvest og en hjelm på. Jeg så brandgodt ud med en hjelm, der var 3 numre for stor til mig J Min kajakpartner blev en dreng på ca. 12 år fra Melbourne. Egentlig var jeg ikke helt tryg ved at være partner med ham. Mest fordi jeg er ældst og derfor havde lidt et ansvar for ham, og jeg er bestemt ikke en erfaren kajaksejler, så jeg var egentlig ikke meget for det. Da vi kom ned på stranden og havde fået alle instruktionerne om, hvad man gør i tilfælde af at blive tippet omkuld af en bølge osv. spurgte jeg drengen, om han var mere tryg ved at sejle sammen med en af instruktørerne. Det var han, og jeg kunne godt se på ham, at han havde det bedre med den løsning. Han havde ikke prøvet det før, så jeg talte med en af instruktørerne, og det var heldigvis ikke noget problem at bytte. I stedet blev jeg partner med en meget robust pige næsten på min egen alder. Hun havde sejlet kajak på søer og åer hjemme i England, så hun var mere erfaren end mig. Det passede mig fint! Og drengen var også meget mere tryg ved situationen, da han kom til at sejle med en instruktør. Vi blev sendt ud i vandet én kajak ad gangen, og det var en vild oplevelse at komme igennem de første 6-7 bølger, som væltede imod den lille kajak og truede med at tippe os omkuld hele tiden. 4-5 af de andre kajakker tippede på vejen ud, og det så rimelig svært ud inde fra stranden. Da det blev vores tur, kastede vi os ud i det. Vi skulle holde vores kajak lige hele vejen ud og undgå at komme til at vende med siden til. Desuden skulle vi blive ved med at padle, når bølgerne ramte for at komme igennem dem. Jeg sad forrest og fik bølgerne direkte i hovedet, så jeg ingenting kunne se, men bare padlede derudad. Det var enormt hårdt og svært at komme igennem de 6-7 bølger ud på den anden side, og jeg var gennemblødt, da vi endelig kom igennem. På den anden side var der helt stille og roligt og vi kunne padle hen til de andre der ventede. Det var en vild og enormt hård oplevelse at komme igennem bølgerne, men det var faktisk rigtig sjovt. Da alle var igennem padlede vi udad. Og jeg må sige, at det er noget sværere og hårdere at sejle kajak på havet end på Gudenåen, som vist er det eneste sted, jeg har sejlet kajak før. Vi sejlede ud ud ud, indtil vi pludselig kunne se liv lidt længere ude. Det var pukkelhvaler, og der var 4-5 af dem ikke ret langt fra os. Man kunne hele tiden følge deres rute ved at se, hvor de sprøjtede vand op henne. Vi sejlede efter dem, og var kun 15 meter fra dem, da to af dem lavede et hop op fra vandet samtidig. Det vat helt fantastisk at se - og så så tæt på os. Det var helt enestående!! Desværre nåede ingen at få et billede af det, så det må forblive i hukommelsen så længe som muligt. Men det var virkelig fedt at opleve.

Det var så også den eneste action, vi fik at se. Hvalerne svømmede videre udad, og vi så hverken delfiner eller havskildpadder. Jeg var nok en anelse skuffet, men oplevelsen med hvalerne opvejer det. Der var en del, der blev søsyge, og jeg kunne også godt mærke en smule kvalme. Det var dog heldigvis ikke noget, der udviklede sig til søsyge. Jeg havde ikke taget en søsygepille, inden jeg tog afsted, for jeg regnede virkelig ikke med at blive søsyg af at sejle i kajak. Men som instruktørerne sagde, så er der meget mere bølgende bevægelse på havet end i en å, som mange ikke tænker over, inden de sejler ud. Et par stykker kastede op i vandet og andre havde det bare rigtig skidt. Efter et par timer på vandet vendte vi næsen tilbage mod stranden igen. Det var så meget nemmere at komme ind igen, end det var at komme ud, men man skulle alligevel følge en teknik for ikke at blive tippet af en bølge. Vi skulle padle enormt hurtigt, og når bølgen ramte os bagfra skulle vi læne os tilbage og lade den føre os indad. Det var enormt sjovt, og man fik lyst til at sejle ud igen bare for at opleve hjemturen en gang til. Det var virkelig virkelig sjovt.

Da vi kom ind igen var der vand, juice, kiks og småkager, og så tog vi et gruppebillede, inden vi slæbte kajakkerne tilbage igen. Alt i alt var det en rigtig god, spændende og sjov oplevelse, men i forhold til at se både hvaler, delfiner og havskildpadder var det ikke 65 dollars værd (ca. 390 kr.) Uanset hvad så havde jeg en skøn formiddag.

Da jeg kom tilbage omkring kl. 13.00 var det skønt vejr, så jeg skyndte mig at tage et bad for derefter at vandre ud til Cape Byron med mit kamera og tage nogle gode billeder. Da jeg havde gået i 10 minutter drev der dog skyer ind over, og lige pludselig var det fuldstændig overskyet. Øv! Men nu var jeg kommet afsted, så jeg gik derud alligevel og tog nogle billeder af Australiens østligste punkt, men det blev nu ikke nogle specielt gode billeder. Jeg gik hjem igen efter en times tid, og så kunne jeg mærke, hvor træt jeg egentlig var blevet efter formiddagen på havet og vandreturen om eftermiddagen. Jeg var helt bombet, så jeg tog en lur under tæppet og stod op for at lave aftensmad. Jeg har været træt lige siden og trænger bare til at få noget søvn, så jeg er faktisk allerede gået i seng. Jeg ligger bare og skriver og læser, indtil jeg på et tidspunkt falder i søvn.

I morgen har jeg ingen planer. Desværre ser det ud til at skulle regne hele dagen, så jeg kommer til at kede mig selv halvt ihjel. Der er virkelig ikke noget at lave i Byron Bay, når det regner. Alle aktiviteter er udendørs, så det må blive en dag inden døre med min bog. Eventuelt kan jeg begynde at læse lidt om alt det, jeg gerne vil opleve, når jeg kommer til Sydney. Men uden mit internet, bliver det en enormt kedelig dag! Skotterne rejser til Port Macquarie i morgen formiddag, så jeg kan ikke engang bruge dagen sammen med dem. Fredag ser til gengæld ud til at blive en god dag, så det bliver nok der, jeg tager ud og ser solopgangen ved Cape Byron.

Det var alt for nu folkens… Jeg vender tilbage, når der er nyt at fortælle om. Hav det godt så længe.

Knus Mette