Det første jeg gjorde efter morgenmaden i morges var at tage ned på byens posthus for at hæve de kontanter, som far og mor har overført via Western Union. Der var heldigvis ingen problemer med at få pengene udbetalt, så nu har jeg kontanter til at betale overnatning, mad og aktiviteter de næste dage. Pengene skulle gerne holde de ca. 14 dage det tager et nyt visakort at komme herned, men jeg er bange for, at de måske ikke slår til, fordi Sydney er så dyr at bo og leve i. Heldigvis er der råd for det, hvis man ringer til Fars Bank. Efter posthuset gik jeg ind i Westpac banken, som er den bank, hæveautomaten i Surfers Paradise tilhører. De kunne heller ikke svare mig på, hvorfor mit kort var blevet slugt, eller hvorfor maskinen destruerer kortet - 'det gør den bare'. Det er jo ikke noget svar, og det er slet ikke et svar, jeg kan bruge til noget, når der tilsyneladende ikke er nogen logisk forklaring på, hvorfor kortet blev tilbageholdt til at begynde med. Jeg er meget utilfreds med deres uvidenhed og deres manglende interesse i at hjælpe mig. De bliver bare ved med at sige, at jeg skal tale med min egen bank… Det har jeg gjort fjolser! Uanset hvad, så er der ikke mere, jeg kan gøre i den sag. Jeg kan kun vente på, at et nyt visakort kommer herned. Morten sender kortet anbefalet til Emil i Melbourne, som så sender det til enten et posthus eller det hostel, jeg befinder mig på, hvis ikke jeg allerede er kommet til Melbourne, når kortet når frem. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så besværligt eller uheldigt eller mennesker der er så uvillige til at hjælpe (se bort fra de venlige skotter, der lånte mig kontanter - dem er jeg meget taknemmelig for, at jeg har lært at kende!!); og jeg må indrømme, at det stjæler noget af min rejselyst og min glæde ved at være her. Jeg har indtil nu haft en hel masse enestående og fantastiske oplevelser, som jeg for altid vil være glad for, at jeg har fået, men jeg vil nok også se tilbage på turen med blandede følelser, når sådan noget her sker, og ingen er villige til at hjælpe. Jeg har indtil nu ikke fortalt om de to gange, jeg ikke har fået lov at låne en telefon i denne her sag. Første gang var lige da automaten havde ædt mit kort, og jeg kunne se, at min egen telefon ikke havde meget strøm, så jeg spurgte, om jeg måtte låne supermarkedets telefon til at ringe til hæveautomatens hotline. Det kunne ikke lade sig gøre; jeg måtte bruge mønttelefonen. Også selvom jeg havde 15 dollars tilbage og nu stod uden visakort. Det var ikke muligt at låne telefonen. Anden gang var ved Westpac banken i dag, som gerne ville give mig telefonnummeret til deres afdeling i Surfers Paradise, men nej, jeg kunne ikke låne en telefon for at ringe til dem, og de kunne 'desværre' heller ikke gøre det for mig. Indtil nu har jeg desværre ikke oplevet det positive indtryk af det australske folk, som andre folk har fortalt om, og som jeg har læst om. Jeg har desværre haft for mange negative oplevelser med dem til at bryde mig om dem (se bort fra Georgina, som har været enormt sød, gæstfri og hjælpsom over for mig!)

Efter den resultatløse tur i banken gik jeg rundt i byen til de forskellige selskaber, som udbyder aktiviteter, jeg er interesseret i. Selvfølgelig skriver de ingen pris på brochuren for aktiviteterne, og eftersom jeg ikke har internet eller råd til at ringe til dem, må jeg opsøge dem i stedet for. Det er hele mandag eftermiddag så gået med. Jeg har indtil nu booket en tur til Hippie-byen Nimbin i morgen, tirsdag. Det skulle være noget af en oplevelse, og turen foregår selvfølgelig i et folkevognsrugbrød. Jeg glæder mig rigtig meget til turen og håber vejret bliver bedre, end det har været i dag. Det har været overskyet med regnbyger hele dagen, så det er ikke ligefrem hverken surfervejr eller strandvejr. Her til aften er der kommet nogle meget voldsomme byger, og jeg håber det er skyerne, der tømmer det sidste, så det bliver en god dag i morgen. Det sagde de i hvert fald på turistcenteret, at det skulle blive. Jeg krydser fingre.

Den anden tur, jeg har booket, er en kajaktur ud i bugten for at se hvaler, delfiner og havskildpadder. De forskellige selskaber, der udbyder turene garanterer, at man får hvaler og delfiner at se, ellers får man en gratis tur en anden dag. Så jeg glæder mig til at se havdyrene tæt på. Indtil nu har jeg set hvaler ved Whitsundays og Cape Byron i går, men det var på meget meget lang afstand, så det tæller ikke helt. Kajakturen er onsdag, og så har jeg torsdag og fredag til at tage et surferkursus, hvis vejret er til det. Ellers er der stadig muligheder for det i Sydney.

En af dagene har jeg også planer om at låne en cykel - som er ganske gratis her - og cykle ud til fyrtårnet ved Cape Byron (Australiens østligste punkt) og se solopgangen. Det skulle ifølge folk, der har været der, være en helt enestående oplevelse. Og når jeg kommer tilbage, kan jeg jo altid sove et par timer mere. Så er tiden i Byron Bay også ved at være ovre, og jeg skal videre enten direkte til Sydney eller til Port Macquarie, som ligger lige mellem Byron Bay og Sydney. Port Macquarie er på størrelse med Århus og blev stiftet i 1821 som straffekoloni for tidligere straffede briter. Byen skulle have en meget interessant historie, og så er der både koalareservat og koalahospital, som er gratis at besøge. Jeg vil rigtig gerne tage det stop med på vejen inden Sydney, men bustiderne herfra dertil og igen derfra til Sydney er håbløse, fordi turene foregår om natten, og det er ikke muligt at checke ind eller ud på hostels om natten. Derfor kan det desværre betyde, at jeg må springe over det stop på turen og tage direkte til Sydney på lørdag. Jeg skal undersøge Greyhounds hjemmeside, når jeg kommer på nettet igen og se, om der skulle være bedre muligheder.

Ellers er mit indtryk af Byron Bay meget interessant. Det er uden tvivl en surferby, og her er hippier overalt klædt i natbukser og med kæmpe dreadlocks i håret. Byen emmer af hippie, og alle de surfere der 'hænger ud' her er virkelig nogle bumser, der ikke er kommet videre i livet endnu. Det er bestemt ikke ment negativt, men de folk der bor her, er virkelig nogle, der i sin tid aldrig kom videre herfra. Det er meget sjovt at gå på gaden og observere folk, der bare går rundt og får dagen til at gå med ingenting. De hygger sig her i Byron Bay og har bestemt ikke travlt J Hovedgaden består stort set kun af alternative butikker, der sælger hovedtørklæder, lange farvestrålende beklædningsdele, smykker lavet af naturmaterialer som træ og læder, og så er der et utal af muligheder for alternativ kropsbehandling, yogakurser, spirituel vejledning og rådgivning, healende massage og tarot-kort-læsere. Man kan få lavet fletninger i håret, tilmed med perler i, og for en skilling mere får man et hovedtørklæde med i prisen. Det er så langt fra hvad jeg kender hjemmefra, og hvad jeg hidtil har oplevet, så det er virkelig skægt at opleve. Der bliver uden tvivl røget en masse spændende bønner rundt omkring, for rigtig mange mennesker går rundt med et saligt smil på læben og ænser ikke helt omgivelserne. Morten ville synes, at en lærer-hippie som mig ville passe perfekt ind her Det er dog noget ekstremt for min smag, men sjovt at opleve.

Jeg tror det var alt for i dag. Denne opdatering kommer nok først på bloggen tirsdag, når jeg får internet sidst på dagen, men så kan I samtidig få historien om min dag i Nimbin, som skulle være endnu mere 'hippie' end Byron Bay - hvis det overhovedet er muligt.

Jeg slutter for nu. I hører nærmere…

Knus Mette