I dag har jeg været i hippie-byen Nimbin. Jeg blev hentet af bussen kl. 10.00 foran mit hostel, og så var det afsted. Det var en minibus i stedet for et folkevognsrugbrød, fordi vi var en del, der havde tilmeldt os turen i dag. Bussen var et gammelt skrummel, men den var meget charmerende med reggae musik i højtalerne hele vejen. Der var to danske drenge med på turen, som bor i Byron Bay til i morgen, hvor de skal nordpå til Surfers Paradise. Vi snakkede lidt om Uni-games, som foregår i Surfers Paradise i denne uge, og de var lidt nervøse for, om de kunne finde overnatning; de havde nemlig ikke booket noget endnu. Det kan godt blive svært for dem. Men vi havde en god snak om deres tur og min tur. Den ene af dem er fra Århus, og den anden fra Herning.

Første stop på vejen til Nimbin var vandfaldet Killen Falls. Vi parkerede lidt derfra og gik ca. 5 min gennem regnskov frem til vandfaldet. Da vi kom frem, stod vi lige ved selve faldet ned i bugten, og det var lidt vildt at stå lige ved siden af og være bevidst om, at man meget nemt kunne falde ned derfra. Det var et smukt vandfald og bare lyden af det var overvældende. Vi kunne høre det på lang afstand.

Turen gik videre til et lille hul af en by, hvor vi holdt ind et kvarter til ære for dem, der skulle tisse eller ville købe en sodavand i den lokale pub. Jeg gik ind i en lille shop ved siden af pubben, som solgte julepynt og juletræer allerede. Et fint lille skilt kunne informere om, at der er 89 dage til jul.

Vi kom endelig frem til Nimbin, hvor vi havde en time til at gå rundt, inden vores frokost blev serveret. Efter frokost havde vi endnu en time, inden turen gik hjemad igen. Egentlig var jeg noget skuffet over byens størrelse. Selve byen består af 1 hovedgade, hvor alt foregår, og i begge ender af hovedgaden bor de lokale mennesker, som ikke bor ovenpå deres egen butik. Det var lidt skuffende. Til gengæld er der liv på hovedgaden, hvor butikkerne, supermarkedet, galleriet, museet, hotellet og skolen ligger. Ja, der er en skole i Nimbin - gad vide hvad børnene får serveret, når vi andre får serveret frugt i SFO'en Jeg var inde i stort se alle butikkerne, som alle er meget alternative. Alle har røgelsespinde i deres butik, så der hænger konstant en sødlig duft i næsen på én. Uden for butikkerne er der til gengæld en liflig duft af hash. Butikkerne sælger alt fra tøj lavet af hamp, stearinlys, sæbe, olier, te, huer, smykker, røgelsespinde, hovedtørklæder til parykker, shampoo, krydderier og spændende kager - alt er selvfølgelig økologisk og håndlavet (påstår de i hvert fald). Og så er alt farvestrålende med spændende mønstre og motiver. Jeg købte et par håndvarmere i uld med fleece inderst, som er håndlavede i Nepal. De er både gode hernede, hvor aftenerne er meget kolde, og når jeg kommer hjem til vinterperioden. Det er ikke vanter, så der er ikke fingre i, men de varmer hænder og håndled, og de er rigtig lækre at have på. Derudover købte jeg en lille farvestrålende magnet med peace-tegn på Mens jeg gik rundt på gaden blev jeg spurgt 3 gange, om jeg var interesseret i noget at ryge eller en kage. Det var meget sjovt at opleve, hvor ligefremme de er med det. De ved godt, at der kommer folk hver dag kun for at købe hash og hashkager, så de kan jo ligeså godt spørge folk som tydeligt udstråler, at de ikke kommer derfra. Jeg ligner jo totalt en turist med mit kamera om halsen, så det var da nærliggende at spørge. Jeg sagde pænt nej tak til deres tilbud om 3 kager for 2's pris. Man ved jo ikke, hvor stærke i de er

Vores frokost bestod af hvidt toastbrød med pølser til. Man kunne spice sin pølsesandwich op med tomat sauce eller barbecue sauce - vældig spændende frokost, men turen var billig, så man kan vel ikke forvente mere. Guiden havde selv grillet pølserne, og de smagte rigtig godt, så jeg var udmærket tilfreds. Efter frokost gik jeg en tur på hovedgaden igen og var inde på det mærkeligste museum, jeg nogensinde har oplevet. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad meningen var. Der var gamle folkevogne udstillet på mærkelige måder. Nogle var skåret over og spraymalet, og så var de opstillet med ting og sager omkring sig som ikke rigtig gav mening. Der var ikke rigtig en rød tråd eller et tema, men bare en masse ting kastet tilfældigt ind hist og her i et rod og virvar kaldet udstilling. Der hørte en lille café med til museet og et dertilhørende toilet, som var rigtig uhumsk og uhygiejnisk. Men der var malet alt muligt på væggene, så jeg tog lige et billede af toilettet Desuden hang der bannere rundt omkring på museet; mange af dem havde det budskab, at hashplanten burde være lovlig.

På vej tilbage til bussen lagde jeg mærke til, hvor mange folkevognsrugbrød, der var i byen. Det kan godt været, at rugbrødet er en uddød race derhjemme, men i Nimbin lever de i bedste velgående - alle sammen malet i farver og mønstre med citater og slogans spraymalet på. Hvis man ikke har en folkevogn i Nimbin, er man tydeligvis ikke fra byen.

Turen hjem igen tog lidt over en time, hvor mange fik en lur, mens andre havde mindre grineanfald ind imellem uden nogen speciel grund. Det var selvfølgelig dem, der var afsted på turen for at købe spændende kager. Den ene af de danske drenge købte 3 kager til 2's pris. Jeg ved ikke, om han spiste dem på turen. Han sov hele vejen hjem i bussen.

Alt i alt var det en rigtig god tur. Nimbin er et spændende lille sidespring til alt, hvad jeg ellers har oplevet, og det er meget langt fra det storbyliv, surferliv og badeferieliv, jeg indtil nu har oplevet. Faktisk vil jeg sige, at Nimbin minder en del om Christiania, så kan I forestille jer livet i Nimbin.

Da jeg kom hjem fra NImbin bookede jeg 4 overnatninger i Port Macquarie. Der er en busafgang fra Byron Bay, som er i Port Macquarie kl. 17.45, så det passer perfekt. Jeg får 4 hele dage til at besøge koalapark, koalahospital, og hvad byen ellers kan byde på. Der er blandt andet mulighed for surferkursus, kamelridning, dagsture ud at se hvaler, historiske museer og regnskovsture. Byen har faktisk en del at byde på og lyder til at være en del mere spændende end Coffs Harbour og Newcastle som begge var med på listen over mulige stop inden Sydney. Jeg vælger Port Macquarie i 4 dage og tager derefter bussen til Sydney. Så håber jeg, pengene slår til. Ellers må jeg ringe til Fars Bank igen. I det mindste skulle mit visakort nå frem, mens jeg er i Sydney, så der skulle jeg kunne begynde at hæve penge og bruge kort igen.

Jeg ender nok med ikke at tage hjem før tiden, som jeg ellers har tænkt på nogle gange. Jeg er næsten halvvejs nu, og det ville være ærgerligt ikke at få det hele med, når jeg nu er her. Men alt den modgang og uheld jeg indtil nu er rendt ind i, har været træls at skulle igennem, og jeg har da tænkt tanken, om det virkelig er det værd. Jeg tror nu nok, jeg alligevel tager det hele med og kommer hjem som planlagt. Der er jo arbejdsløsheden at vende hjem til, så lige nu er Australiens eventyr og oplevelser alligevel mere attraktive. Når bare jeg får et visakort igen, så skal tingene nok komme i orden.

I morgen skal jeg på kajaktur ud og se delfiner og hvaler. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har aldrig set en hval eller en delfin tæt på i deres naturlige habitat, så det bliver rigtig fedt at opleve. Ellers er der ikke meget mere at fortælle. Jeg er snart på vej i seng - man bliver enormt træt af at gå rundt i den friske luft en hel dag. Og jeg skal være frisk i morgen tidlig til kajakturen, så jeg kravler snart under lagenet. Til orientering er det hundekoldt om aftenen og natten hernede. Man sover jo kun med lagen over sig og evt. et tæppe om vinteren. Dette hostel har heller ikke ruder i vinduerne, men kun net, så der ikke kommer dyr og insekter ind - det gør jo ikke ligefrem natten mindre kold at komme igennem, når man ikke har en dyne. Jeg glæder mig SÅ meget til at komme til en rigtig dyne igen!!!

Det var alt for nu…

Knus Mette