Tanzania (28. maj - 8. juni)

Lange dage i trucken, strand, dykning, mere safari, 'The Big 5', farvel til gruppen

Status på hvad vi savner:
Mette: Mørk pålægschokolade, at toiletpapir er en naturlig bestanddel af ethvert toilets sortiment, bland-selv slik, en tyrker-salatpizza, frikadeller, en bytur med veninderne, koldskål, en dyne at putte i, et stort glas iskoldt mælk

Søren: Leverpostejmaden er nu opgraderet til en fuldbyrdet 'Dyrlægens Natmad', Tuborg Squash og/eller Faxe Kondi + Bassets Allsorts lakridskonfekt, et civiliseret land (læs: alt andet end Indien!), en kylling-bacon bagel fra kantinen på CBS, selv at kreere ting i køkkenet gerne med brug af sifon, at spise mere frugt, en opvaskemaskine

Kl. 4.30 vækkede uret os. Lettere omtumlet og dødtrætte fik vi pakket teltet sammen, børstet tænder og så ellers ind i trucken, mens solen stadig ikke var stået op. Hen over to dobbeltsæder faldt vi alle hurtigt i søvn igen, mens vi puttede i vores soveposer. 2,5 time senere nåede vi grænsen til Tanzania, som vi uden problemer fik udstedt visum til. Kort tid efter lavede vi et stop for at spise morgenmad og smøre sandwiches til at spise på trucken senere, når vi følte sult. På den måde kunne vi spare tid ved ikke at skulle lave endnu et stop ved frokosttid. Efter lidt over 12 timer i trucken var vi endelig fremme i nattens campingplads. Vi havde mistet en time, da Tanzania er en time længere foran end Malawi, så nøjagtig som vi havde pakket teltet ned i mørke om morgenen, måtte vi nu igen om aftenen stå i lyset af vores pandelygter og sætte det op. Til alles store overraskelse og specielt til glæde for Mette, som var på dagens madlavningshold, skulle vi spise i stedets restaurant. Med porresuppe til forret, kød, nye kartofler, sovs og grøntsager til hovedret og en lille brownie til dessert var vi godt mætte og dejligt tilfredse.

Den følgende dag var lidt af et deja-vu. Igen op 4.30, ud i trucken, lave sandwich til frokost mens vi spiste morgenmad og 13 timer senere var vi fremme. Vi blev dog lidt forsinkede om morgenen. Alle mand var klar kl. 5.00 lige bortset fra dem, som skulle køre. Bob havde nemlig glemt at sætte sit ur en time frem og lå derfor stadig og sov da kl. var 5.00, og vi skulle af sted. Hov! Denne gang slog vi lidt af tiden ihjel ved at se en film på Sørens computer samt tog os et spil skak. Efter to meget lange dage i trucken var vi nu i Dar Es Salaam, Tanzanias hovedstad. På mange måder som var vi havnet i Indien lige bortset fra det faktum, at folk her er mørke i huden. En kæmpe storby, beskidt, hektisk trafik, ufatteligt mange mennesker, hvoraf de fleste laver ingenting, og så stirrede de, som om de aldrig nogensinde havde set en hvid mand før. Godt at vi sad beskyttet inde i trucken og først kom ud, da vi var ved campingpladsen langs kysten. Dar Es Salaam var egentlig bare vores base som mellemstop, før dagen endelig kom, hvor vi skulle 4 dage til Zanzibar - 4 dage til sol og varme troede vi! Vi fik pakket vore rygsække og var så klar til at se noget andet, end lerhytter og træer rulle forbi trucken, alt imens vi med jævne mellemrum utålmodigt kiggede på klokken.

Først med en 'footferry' og dernæst 2 timers sejltur i en katamaran og vi stod i Stonetown på Zanzibar i regnvejr :( Vi tænkte alle, at det blev fire meget lange dage i sådan et vejr, men det lod til, at vejrguderne ikke kunne tage sig af den bekymring. I Stonetown ventede Daniel på os - en lokal guide, som det første halvandet døgn tog os med rundt i byen. Efter lige at have smidt vores tasker på vores hotelværelse (ikke telt!), mødtes vi med Daniel i receptionen. I en lille minibus kørte vi ud af centrum, hvor vi hos en lokal familie fik noget frokost og en masse dejlig frisk og saftig frugt til følge. Dernæst tog Daniel os med på en 'spice tour'. I to timer vandrede vi rundt og smagte på og duftede til rødderne og bladene på træerne og gættede os frem til, hvilke krydderier det var. Vi fik også smagt på en masse dejlig frugt netop plukket fra træerne; stjernefrugt, mandarin, pomelo, 'custard apple', mango og passionsfrugt. Mums det var godt. Ud af palmeblade havde de lavet to hatte som kroner, et slips, en halskæde, en ring samt en håndtaske. Alt sammen som gave til 'spicequeen and -king', som de altid udnævnte de to yngste i gruppen til at være. Hvor heldigt, at det da lige var Søren og Mette! Efter en masse billeder var det tid til at komme videre i programmet. Daniel fortalte på vejen i bussen til næste stop, at der tre dage forinden, på en af de kristnes mest hellige dage, pinsedag, var blevet brændt to kirker ned af en muslimske ekstremister. Zanzibar er modsat resten af Tanzania overvejende muslimsk. På Zanzibar er hele 96 % af de i alt ca. 1,3 millioner mennesker, som bor her, muslimer. Så var det derfor, at der på Udenrigsministeriets hjemmeside havde stået, at man lige skulle være ekstra opmærksom på at rende rundt på Zanzibar disse dage. Men vi skulle da hen og se den kirke, som er opført netop det sted, hvor det tidligere slavemarked havde fundet sted. Under jorden var vi nede og se de rum, hvor de blev "opbevaret". For at sortere de svageste fra blev de sendt ned i disse små rum under jorden, stuvet sammen og skulle leve der i op til flere døgn uden mad og drikke. Mange døde af sult eller blev kvalt af mangel på ilt. Kun de overlevende var stærke nok og "kvalificeret" til at blive solgt som slaver. Puha man fik en klump i halsen ved tanken om, hvilken skæbne mange mennesker måtte igennem.

Efter et par drinks med udsigten over havet, hvor vi desværre ikke kunne se solnedgangen, da himmelen stadig var dækket af tunge mørke skyer, begav vi os i samlet flok ud på det for Zanzibar meget kendte og oplevelsesværdige natmarked. På et areal, som var ca. 50m*50m, stod en masse borde tæt pakket sammen, og alle solgte stort set det samme; spyd med fisk, kylling eller oksekød, salat samt brød mens andre solgte pizza. Som hvide mennesker og turister var vi meget attraktive, og alle nærmest hev og flåede i os for at få os til at købe af netop dem. Alle prøvede at hviske, at vi ikke skulle købe af 'ham derovre', da hans mad ikke var frisk. Men når alle sagde det, hvem kunne man så stole på?! Mette havde ikke lige overskud til eller mod på at prøve noget af al den mad, som ingen vidste, hvornår var blevet tilberedt og derfor ligget her, og valgte derfor sammen med et par stykker af de andre at gå efter en kebab, som man med egne øjne jo kunne se blev varmet op og tilberedt foran én. Han var såmænd også så smart, at han havde placeret sin lille stand lidt væk fra alle andre, og man kunne derfor stå helt i fred og nyde sin mad. Søren derimod forsøgte sig med noget fisk. Han overlevede.

På vores anden dag på Zanzibar stod vi op til øsregnvejr. Vi måtte stå i receptionen og vente en halv times tid på, at det stilnede lidt af for derefter at sætte os ud i minibussen og sammen med Daniel tage til Stone Towns gamle fort. Hen ad middagstid sagde vi farvel til Daniel og blev kørt op på den nordlige del af øen, hvor den i resten af vores tid på Zanzibar stod på fri leg. På dette tidspunkt var der skiftevis en halv times sol og dernæst en halv times regn, men da sandet var helt vådt, var der ikke meget ved at lægge sig ned på stranden. Så efter en gang pizza til frokost besluttede vi os for at tage en lur. Mette var noget deprimeret ved tanken om at skulle bruge to hele dag i regnvejr et sted, hvor der nærmest kun var lagt op til dykning og solbadning. Men på mirakuløs vis eller måske fordi regntiden accepterede, at den ifølge kalenderen finder sted fra februar til maj, stod vi op d. 1. juni til strålende solskin. Og heldige som vi var, så vi ikke mere regn men kun mere og mere sol fra da af :)

Vi havde arrangeret en tur til Zanzibars dykkermekka ved Mnemba Island, hvor de fire af os, som har dykkercertifikat, tog ud for at dykke, og de sidste to snorklede. Sigtbarheden var ubeskrivelig god, hvilket gør rigtig meget for ens oplevelse af dykket, og med 27 grader varmt vand var det en fornøjelse at hoppe i vandet med ilttanken på ryggen. Fra båden af, inden vi hoppede i, så vi en masse delfiner svømme rundt, men desværre var de alle væk, da først vi var klar til at hoppe i. Vi så tilgengæld skildpadder og en lille haj, som lå langt nede på bunden og hvilede sig. Efter to dyk var Søren ikke i tvivl om, at han ville have mere og arrangerede derfor at tage ud igen den følgende dag. Resten af dagen stod på solbadning, og mens Søren dagen efter tog ud og dykkede, lå Mette på stranden og nød solens varme stråler og den kølende vind. Hun kunne dog lige klemme en halv times massage ind i hendes meget stramme tidsplan i forsøget på at blive lækker brun.

På trods af at vi de første to dage havde regn, endte vores lille miniferie på Zanzibar med at blive et hit, og da vi søndag morgen d. 3. juni skulle tilbage igen til vores campingplads i Dar Es Salaam, var vi noget ærgerlige over ikke at kunne tilbringe lidt længere tid på denne paradisø. Ikke mindst fordi vi nu skulle tilbage til telt og sovepose. Til frokost vores sidste dag havde vi delt en gang chapati - et brød med hakket oksekød. Formodentlig var det det, som havde sat gang i vores maver om morgenen. Aftenen forinden da Søren skulle børste tænder, gik vandhanen i vores værelse stykker, og det stod ud med vand. Vi fik fat på en fra receptionen, som straks kom for at reparere den. Han lukkede for vandet og begyndte at stå og fikse med den. Da klokken var mange, og vi var ret trætte, spurgte vi, om ikke det var i orden, at han kom igen dagen efter, hvor vi alligevel skulle tjekke ud. Med halvdårlige maver og intet vand i cisternen kunne man vist roligt sige, at vores morgen var noget værre lort! Sikke tæt (lidt for tæt!) man kommer på hinanden, når man rejser sammen så længe.. Vi glædede os alle til at komme tilbage til Patrick og hans lækre mad, hvor vi vidste, at vi ikke behøvede bekymre os om risikoen for at blive syge af maden. Det var et dejligt gensyn på trods af, at vi nu var tilbage til opvask og viften af service for at få tingene tørre.

Endelig kom vores sidste lange køretur efter fire indenfor 12 dage. Af sted i trucken kl. 6.00, morgenmadsstop og smørre sandwiches kl. 9.00-10.00 og så endnu 7 timers kørsel før vi kl. 17.00 var fremme i Marangu nær Kilimanjaro. Grundet for mange skyer kunne vi desværre ikke se toppen - heller ikke den følgende morgen selvom tidligt om morgenen skulle være den bedste mulighed for et syn af det på toppen snedækkede bjerg. Vi tog ud for at besøge det lille lokalsamfund i Marangu, hvor en række frivillige arbejder på et projekt, der hedder 'Village Education Project Kilimanjaro'. Vi fattede aldrig helt, hvad det gik ud på, men vi fik da en brochure samt adressen til deres hjemmeside (www.kiliproject.org), hvor vi kunne læse lidt mere om det!

Først på eftermiddagen gjorde vi stop ved et supermarked i Arusha for at Patrick kunne handle mad ind til vores sidste dage på trucken og vi andre snacks og andre fornødenheder. Vi så vores snit til at handle ind til vores Kilimanjaro trek, som vi snart skulle på, så vores kurv blev godt fyldt op med Mars-barer, müslibarer, salte kiks og vådservietter - uundværlige ting for en succesfuld bestigning ;) En times tid efter var vi ved Snake Park, som skulle være vores base for en tre dages/to nætters tur i Serengetti Nationalpark samt Ngorongoro Crater. Som navnet ligger op til, kan man i Snake Park se slanger. Så vi måtte lige en tur forbi og hilse på dem. Godt de var lukket sikkert inde for puha for nogle kryb! Derudover har stedet et hospital for folk, som er blevet bidt af slanger, men det havde vi desværre ikke tid til at besøge.

Selvom vi skulle pinefuldt tidligt op næste dag, blev vi nødt til at fejre både Jenn og Richards runde føs'dage. Tilsammen fyldte de 70! Selvom vi ikke var meget for det, blev der kastet et par shots i halsen, så vi endte med at være en smule godt kørende. Da klokken slog midnat fyldte Lucy 26, og så blev der drukket endnu mere...

På vej ind i Serengeti parken gjorde vi holdt ved et viewpoint, hvor man kunne se ud over Ngorongoro krateret. Det lignede sådan set bare et kæmpemæssigt hul i jorden. Det skulle dog senere vise sig, at der var masser af liv dernede. Det kunne man bare ikke se fra 600m over kraterbunden. Til at begynde med var det en smule kedeligt i Serengeti. Vi så ikke rigtig noget interessant. Men så pludselig oppe på en klippeformation fik vi øje på tre hunløver, som lå og iagttog en flok gazeller. Virkelig et imponerende syn! Efter et kvarters tid hvor der et par gange blev skiftet position i jeepen for at få det perfekte billede i forhold til lyset, begyndte vi at køre mod vores campingplads (uden hegn og beliggende midt inde i parken!). På vejen var der en samling af et par jeeps, og vores guide sagde, at han kunne lugte leopard. Og ganske rigtigt. I et træ lige ved siden af vejen lå en plettet leopard. Den virkede til at være helt uforstyrret af vores tilstedeværelse. Yes, det lykkedes at se endnu en leopard og få nogle helt fantastiske billeder. Smukkere bliver det bare ikke! Lucy var ret glad på hendes fødselsdag, selvom den var startet lidt skidt med tømmermænd og nedpakning af telte klokken 'lort'!

Næste morgen tog vi på 'Morning-drive' kl 6.30 og 5 timer frem. Der var virkelig gang i den allerede fra morgenstunden af. Løverne i Serengeti parken har til vane at hoppe op i træerne og ligge der og slappe af i skyggen. Sikke et show vi fik. Flere steder så vi løver, som lå og dasede deroppe i trækronerne. Rekorden i ét træ var hele 6 løver på én gang! Gnuer og zebraer var der tusindvis af grundet den årlige migration til nye græsgange. Og ja, det er ikke løgn, når vi siger, tusinder! Vi var virkelig heldige, at vi var der på netop dette tidspunkt. Men sikke en larm gnuerne kan præstere, når de nærmest grynter til hinanden. Og hvis vinden kom imod os, var der også en ret forfærdelig stank fra deres afføring. Tak gnuer!
Efter en god gang brunch med pandekager og det hele tog vi en slapper i eftermiddagsheden. Senere var det nemlig tid til endnu en tur ud i jeep for at spotte flere imponerende dyr. Først tog vi dog forbi et lille 'Visitor Center' spækket med information omkring Serengetis økosystem, og hvorfor og hvordan parken var blevet etableret. Alle dyrene må dog ha' taget en slapper om eftermiddagen efter det show, de havde præsteret om morgenen. Det blev i hvert fald ikke rigtig til andet end en ørn i et træ, som sad og hapsede i en nedlagt hare. Det må nu også siges at være ret godt. Det er ikke alle som får lov til at se en ørn med et par meters vingefang sidde og gnaske hare 4-5 meter fra én.
Vores sidste måltid kokkereret af Patrick var en lækker burger med pomfritter til - mums! Med maverne fyldte lagde vi os til ro, for vi havde naturligvis en tidlig start igen næste dag.

Vi stod op mens det stadig var mørkt til lyden af en løve, som i hvert fald lød til at være uhyggeligt tæt på os. Desuden fandt vi skraldespanden væltet og godt gennemrodet. Patrick mente, at en hyæne måtte ha' været på besøg i nattens mulm og mørke, så det var med lidt paranoia, at man sneg sig ud på toilettet med pandelygten lysende rundt, og med håbet om ikke at se et par skinnende øjne stirre tilbage.

På vejen ud af Serengeti spottede vi igen tusindvis af zebraer og også en kæmpemæssig flok Thomson gazeller. Også hyænerne var oppe på dupperne fra morgenstunden, og vi nåede et se i alt 10 af dem, selvom vi i høj fart begav os via de meget bumpede veje til Ngorongoro krateret. Et punkteret dæk efter var vi på vej ned i krateret, som pludselig begyndte at blive vakt til live. Det vrimlede med gnuer, zebraer, gazeller, bøfler og vortesvin. Også et par elefanter havde forvildet sig ned på kraterbunden, og da vi var heldige at spotte et par sorte næsehorn på en nærmest episk vandring fra kanten af krateret og ind i midten, fuldendte vi 'The Big 5' i Serengeti/Ngorogoro - herligt! Mette var ret skuffet, inden vi kørte forbi den store sø, som dækker en stor del af kraterbunden. Hun havde nemlig læst hjemmefra, at man kunne se at af hendes yndlingsdyr i Serengeti - flamingoen. Men på afstand kunne man pludselig se, at vandet var en spøjs lyserød farve, og da vi kom tættere på, vrimlede det med tusindvis af flamingoer, som travede rundt i vandet. Så var Mette glad igen!! Vi havde dog stadig ønsket om, at vi havde været så heldige at spotte en gepard. Det eneste dyr som vi aldrig så på nogle af vores utallige safaris, vi har været på, så det må blive en anden gang ;)

Hen ad eftermiddagen var vi tilbage igen i Snake Park. Da dette var vores sidste aften på trucken og slutningen på 45 dages fantastisk rejse op gennem Afrika fra Cape Town af, var det tid til at pakke vores tasker og gøre klar til afskeden med de andre den følgende morgen. I fællesskab og til en god gang grillmad blev EM åbningskampen i fodbold fulgt nøje - især til stor begejstring fra mændenes side. Godt trætte efter at have været oppe på mærkerne i forhold til at spotte dyr de sidste par dage, og fordi vi igen skulle tidligt op, sagde alle forholdsvis tidligt godnat. Mærkeligt at lægge sig til at sove og vide, at 'i morgen' er turen slut, og vi er igen på egen hånd.

Oprindeligt skulle vores 45 dages tur afsluttes i Nairobi lørdag d. 9. juni, men da vi for længst har besluttet os for at ville bestige Kilimanjaro, blev vi i stedet smidt af i Arusha tidligt i morges på de andres vej op mod Kenya. Så ønsk os held og lykke. I morgen starter vores trek, og forhåbentlig når vi begge toppen d. 15. juni, inden vi allerede d. 16. juni er tilbage i Arusha igen. Herefter har vi kun 10 dage tilbage, før vi vender hjemad. 10 dage som vi vil bruge i Kenya. Sikke dog hurtigt tiden er gået..