Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod op kl. 7.30, da vi skulle tidligt af sted for at sætte Line af i lufthavnen, og så kører videre fra New Orleans. Der blev også lige tanket på vejen til 2.99 dollars for en gallon, så bussen var klar, vi var ved lufthavnen ca. kl. 9.50. En dejlig lufthavn som er nem og checke ind i, der blev sagt farvel.
Tak for de 8 dage skat.
Emil og Steven tog mig med igen og vi kørte videre mod vores sumptur som lå i Slidell, hvor vi virkelig håbede at se nogle dyr især alligatorer.
Da alle sådan nogle steder har en souvenir butik skulle vi lige tjekke den ud, men skuffede blev vi igen, man skal så også sige at vi har store forventninger til sådan nogle steder med alligatorer, det har vi haft siden Gatorpark. Vores guide, Sonny, tog os med på en 2 timers tur i en båd, det var en rungende succes da vi så op til 20 alligatorer, 2 vaskebjørne, fugle og masser af skildpadder. Alligatorerne var dog ikke kæmpe store, men den ene var omkring 2 meter og da de fleste er gået i en slags hi, så er de store svære at finde på denne årstid, men den rungende succes skyldes at vi var heldige med vejret og varmen så de var fremme. Det lykkedes os at se Sonny fodre en af de små alligatorer med skumfiduser. Vaskebjørnene fodrede han også med skumfiduser og pølser. De var glade for den lille snack de fik. Vi så også en masse flotte træer med hver deres historie. Sonny var lidt af en funny guy og havde flere jokes oppe i ærmet, så 2 timer gik hurtigt.
Da vi havde parkerede vores bus noget så pænt på den lille parkering plads, tog vi os tid til at indtage noget mad, lækre sandwich blev smurt. Vi var nu tanket op og klar til 6-7 timers køretur, hvor jeg tog over og fik det lækre syn af både Steven og Emil tage sig en lille lur, (se billeder), da det var tiltrængt efter nogle dage hvor vi ikke havde sovet særlig godt.
Lige inden Houston skulle vi tanke igen da vores store lokum sluger benzin som en guldfisk æder mad, de stopper aldrig. Emil mødte en mand der lige pludselig snakkede lidt dansk til ham da den ene der stod bag disken havde boet i Sverige.
Houston var målet, og det nåede vi ved 9 tiden, hvor vi indtog noget mad, så vi lavede tortillas da vi har haft succes med det op til flere gange.
- comments