Vi vågnede op kl. 9 og kunne tage det stille og roligt, da vi kun skulle køre 120 miles ind til Atlanta. Vi havde dog noget på programmet, Stone Mountain Park, men først blev der indtaget lidt brunch som blev en RUNGENDE succes, vi fik snakket med den søde dame på pladsen og fik printet vores billetter ud til dagens kamp. Vi kendte ikke så meget til Stone Mountain Park og havde egentlig kun set et billede af det og på det billede så det spændende ud. Det skulle være en stor sten i ingenting, de havde prøvet at gøre det spændende ved at lave en hejsebane til toppen og så kunne man også gå derop. Vi tog hejsebanen op og bevares, en flot udsigt var det da, hvis man er til træer man kun ser fra toppen.

Vi blev alle 3 enige om at UNO til formiddag havde været mere spændende. Vi prøvede derfor at give det en chance til og gå ned af stenen, men det blev ikke bedre da vi kom ned på den anden side og skulle gå rundt om den for at komme hen til bilen. Resterne af frikadellerne blev spist og lidt drikkelse blev indtaget, og så kørte vi ellers mod stadion.

Vi mente selv at vi var i RIGTIG god tid når man tænker på der var 4 timer til kick off, men vi blev i den grad overrasket, da de som man ser det på film havde sat pavilloner op, store grill og massevis af køletasker.

Det så noget hyggeligt ud. Og da vi er en RV var der speciel parkeringsplads til os. Menneskerne var i højt humør og vi var da os kommet godt i gang da der kommer en lille mand hen og skal have betaling for parkering. 100 dollars var prisen. WHAT. Vi tog en hurtigt beslutning om at da vi kun havde givet 60 dollars for alle 3 billetter, synes vi at parkeringen var noget dyr, vi var i god tid og gav det en chance til, der stod nogle flinke mennesker og vinkede os ind og der kunne vi få en parkingsplads til 30 dollars. SOLGT!!!

Vi fik bakket Lotte på plads, og øllet blev åbnet, men inden det gik for stærkt, skulle vi lige spørge om vi egentlig måtte holde der om natten. Så var vores "campingplads" os fundet. Det var ikke noget problem da ejeren kom og gav os lov. Vi begyndte at spille lidt bold, øllet smagte godt og stemningen var god hos de 3 vikinger, da en tigger kom forbi og spurgte efter en øl, og gavmilde som vi nu er, gav vi da en, skal dog siges at vi havde 2 øl som vi ikke kunne lide, nu havde vi kun 1 tilbage. Vi fik smækket noget mad sammen bestående af tortillas, med en dertilhørende jægerbomb.

Vi så den rare tigger komme tilbage og så råbte vi om han skulle have en øl til og han var da ved at vælte på cyklen, men fik holdt sig oppe. Han fik den sidste af de dårlige øl og glad blev han, det røg da ned i flaskeholderen på cyklen.

Da der stille og roligt kom flere og flere mennesker, skulle vi have en nabo i en rød pickup. Han hed Matthew og havde et årskort til Falcons. Vi fik en god snak med ham om hele verden. Vi fik fundet vores indgang og vores pladser. De fik skudt fyrværkeri af og nationalsangen blev sunget, det var nu GAMETIME.

Øllet var koldt og stemningen var god, begge hold spillede en god og spændende kamp til glæde for alle. Bag os var der to frie sæder, og i starten af kampen var det et kæreste par der satte sig der, og det var det glade par eller fulde par, i hvert fald skulle der både krammes og kind kysses med pigen og skålen i fin stil med fyren, ja som endags Falcons fans er der en masse glæder.

Kampen gik ret fint og udeholdet Jets førte i store dele af kampen og Falcons formåede med det yderste at hænge sådan på at man stadig kunne tro på at de ville kunne indhente Jets, og til sidst i kampen fik de to hurtige touchdowns og var pludseligt foran med et point og stillingen var 28-27 og med 2 min. tilbage var troen på det kunne lykkes tilbage, men med 4 sek. tilbage fik Jets muligheden for at lave et field goal og det gik hen og blev en succes for Jets, og så var kampen slut og et nederlag til Falcons var hjemme.

Nu var tiden så til vi skulle tilbage til vores kørende hjem og sove.