BANG! Klokken var omkring fire om natten og hele hytten rystede, det kom fra et tordenvejr der var godt i gang udenfor (ja heldigvis ikke indenfor).

Det lykkedes dog os alle at sove videre der fra og indtil klokken blev 7:30, og derfra begyndte den normale rutine med bad og morgenmad, og som altid blev det overstået i flotteste stil.

Derfra skulle vi på nye togter, og i første omgang skulle vi følge Route 66 en stykke endnu, da det store mål på dagen var St. Louis. Men som altid var der flere ting på menuen før vi kom så langt.

Vi lagde dog ud med at køre derud af, og nød naturen og vejen, og hygge lidt inde i turbussen. MEEN pludseligt kørte vi igennem en by undervejs, og her blev der spottet en donut butik, og da det er en en af Steven og undertegnes missioner på turen, var det jo perfekt timing.

Vi kom ud derfra med to hver og de blev nydt og der blev vurderet, og vi kom frem til, at det kunne vi godt gøre en anden gang.

Næste stop blev en tankstation, og mens vi stod og ventede på at tanken skulle blive fuld, så gik Marco og jeg ind i tank butikken, og her fandt vi noget der kunne svare til Amerikanernes svar på en spandauer, og det ville Marco gerne prøve, og jeg kunne ikke tillade ham at spise alene, så sådan to købte vi, og det blev da også en fin oplevelse.

Derfra kørte vi videre mod det ukendte, i bedste følelse af vi sad som tre opdagelsesrejsende.

Efter lidt kørsel ramte vi Route 66 Diner, en rigtig klassisk med rødt betræk på pladserne i båsene og road musik i højtalerne, og så kan i jo selv gætte hvad vi valgte at gøre, men mætte blev vi i hvert fald.

Efter at havde hørt på en servitrice der insisterede på man skulle dyppe sin pomfritter i sin milkshake, blev det tid til at køre videre og mod dagens første mål som var Devils Elbow, der bedst beskrives som en gammel rustbunke af en bro, men når man er på Route 66 så skal man da køre over denne, og det gjorde vi og vi fik taget billeder.

Nu skulle vi til St. Louis, og den tur blev som resten af dagen foretaget i et stabilt regnvejr.

Men som vi nærmet os St. Louis begyndte det at ligne det ville stoppe, og da vi endelig havde fundet en parkeringsplads tæt ved vores mål i St. Louis, nemlig The Arch, så var det stoppet med at regne, og med bedste turist manér, trådte vi ud i shorts og T-shirt og klar til at tage billeder.

Vi skulle gå en meget lille smule hen til The Arch, og bedst da vi står og skal til at tage de første flotte billeder, så starter regnvejret igen, men det slår ikke sådan tre vikinger ud, op ad trappen og få de flotte billeder tæt på, og se den 655 fod høje stål bue, som overraskede os meget i størrelsen af denne konstruktion.

Efter besøget i St. Louis, var målet at køre i et par timer, for at få lidt miles bag os og derfra så at finde en Walmart at sove i, målet blev Cape Girardeau da det passede perfekt med de timer vi ville køre, så speederen i bund og derud af kom vi.

Da solen var gået ned omkring kl. 7 begyndte der et lynshow, der var meget imponerende, der kom så store lyn at det lyste hele aftenhimlen op, og man gik fra ikke at kunne se andet end bussens lys foran, til at kunne se alt meget flot oplyst.

Omkring kl. 8 ankom vi til den ønskede Walmart, der fik vi snakket lidt planlægning til de næste par dage og så blev der lavet kylling og pasta til aftensmad, før det igen var sengetid.