Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede op på vores dertil indrettede Walmart i Houston, hvor vi endnu en gang havde fået en fantastisk omgang søvn, endelig en aften hvor vi ikke skulle have airconditionen tændt, da det er blevet køligere længere vest på.
Vi fik spist lidt morgenmad, og begyndte derefter turen mod dagens mål The Alamo.
Køreturen hen til San Antonio, var ikke synderligt spændende og der skete ikke særligt meget.
Tilgengæld var det direkte modsat da vi ramte San Antonio. Kort tid efter vi ramte byen, så vi The Alamo, den lå lige lidt anderledes end hvad vi havde forventet, så vores første forhindring var at finde en parkeringsplads. Det skulle dog vise sig at vores trænede road trip evner var forbedret, og på ganske kort tid holdte vi og spærrede to pladser, og med vores turist hjerner, købte vi parkeringsbilletter for de to pladser, selvom der også var billetter til RV's.
Alamo var et rigtigt spændende sted at besøge, det var ikke specielt stort, i hvert fald ikke den del der var tilbage som man kunne komme ind og se. Tilbage var der en lille kirke, en have, et område til cavalariet, og så barrakkerne.
Historien fylder dog en del, og selvom der ikke var særlig meget at se på, var der rigeligt at læse om, og man blev nemt fanget af det og stod gerne og læste det hele.
Ønsker i en historie fortælling, er i velkomne til at henvende jer til jeres personlige guide, fra d. 1 dec. og frem.
På vej ind i San Antonio, fik undertegnede øje på en Fogo de Chao, og da det meget belejligt var gået hen og blevet frokost tid, ja så kunne det jo ikke passe meget bedre i forhold til at gå derind og spise.
Og ligesom sidst fik vi alle spist så hatten passede og ganske meget mere over, her er det så mit misbrug kommer frem, for bedst som vi sidder og føler at alle vores T-shirt er blevet for små tilbyder tjeneren kage, og der hopper jeg da i med begge ben, efter han har forklaret om en fem lags chokolade kage, og av min mave for et stykke. Ikke nok med at det er den BEDSTE kage jeg nogensinde har fået, så er det også et seriøst stort stykke, og at lade noget ligge tilbage er på dette tidspunkt ikke en mulighed.
Nu kom så tidspunktet hvor vi skulle ud af restauranten, og her fik jeg så store problemer, jeg var en meget presset mand, og hvert et skridt føltes som et maraton, og som altid på den her tur, er vi her for hinanden med meget store grin, og billeder af hver akavet situation man nu måtte bringe sig selv i.
Planen var nu at gå en lille smule af River Walk i byen, da den skulle være ret speciel, i hvert fald ud fra turist bøgerne, og ganske rigtig var den også ret flot, jeg må indrømme jeg dog ikke fik nydt den lige så meget som jeg kunne have gjort, men som misbruger er det jo svært at styre sig.
Vi fik dog set et flot område, med en form for have der var indrettet rundt omkring den flod der gik igennem det hele.
Vi gik det stykke der bragte os tilbage til Alamo, da vi manglede at se haven.
Den fik vi også set, og som resten af stedet var det ikke stort, men både flot og spændende.
Til sidst gik vi hen og så et monument, der var rejst for alle de mænd der havde deltaget igennem historien omkring Alamo.
Nu skulle vi tilbage til bussen, og da vi kommer hen til den, er der en seddel i forruden.
De var åbenbart ikke helt tilfredse med vores måde at klare betalingen på, og så havde de booted den. Vi skulle nu ringe til den herre der havde været så venlig at efterlade sedlen, for at få gjort vores bus køre venlig igen.
Efter ganske kort tids venten, holder han ved siden af, og forklare hvorfor det hele var sket.
Vi var godt klar over at vi måske ikke havde gjort det helt korrekt, så vores smil blev da ekstra store, da den samlede regningen for parkeringen og den bøde vi fik, endte med at være billigere, end hvis vi havde betalt for en RV parkering, man kan kun elske USA for deres underlige regler.
Men bussen var nu klar til afgang, og målet var en KOA campingplads i Kerrville ca. 110 km fra San Antonio.
Køre turen var ikke specielt ophidsende, så vi springer frem til hvor vi er på campingpladsen.
Vi lagde ud med at være super praktiske, og planlægge de næste par dage frem, og satte derefter vasketøj over. Imens vi ventede på det skulle blive færdigt, blev der kastet lidt med en amerikansk fodbold.
Efter vasketøjet var blevet foldet sammen, og lagt på plads, gik vi over og spillede en lille smule pool, og så lidt gyserfilm samtidig.
Derefter skulle der opstå spænding, for bedst som vi havde sat gang i grillen og gjorde klar til at skulle lave lidt aftensmad, kom der gang i gaden, vi kunne lige pludselig høre to mænd der stod og råbte ret højt op, og de var bestemt ikke enige om situationen og som de nysgerrige turister som vi jo er, går vi da hen til en gruppe der står lidt væk og kigger på, og spørger hvad der sker, hvor efter den ene venligt forklare situationen. Derefter kommer en ældre herre stille og roligt hen og beder os om at rykke lidt tilbage, for den ene har trukket en pistol.
Men heldigvis sker der ikke mere til det, og politiet ankommer hurtigt, og så gik der meget hurtigt luft ud af den ballon. Men Velkommen til Texas.
Dagens aftensmad stod på grillet kartofler og koteletter. Og av for en succes!.
- comments