Profile
Blog
Photos
Videos
En sjælden morgen på en campingplads, og fremmede omgivelser gjorde os da næsten i tvivl om hvordan det ville føles at få et bad om morgenen. Så efter vi havde ordnet et par småting på bussen, og spist lidt morgenmad, hoppede vi alle over og fik os et bad, og det er da ingen hemmelighed at det er lang tid siden, at vi har startet en dag så rene.
Da klokken nærmede sig 12, blev det tid til at forlade campingpladsen, og køre mod dagens mål som skulle være San José, Californiens tredje største by, den skulle nemlig vise os hvad den havde at byde på. Der var dog lige et par miles vi skulle ligge bag os først, og så skete det vi bare ikke orkede, det begyndte at regne, og ikke som vi kender det i Danmark, nej det her kunne man rent faktisk blive våd af, og da vores eneste rigtig ting vi ville se i San José, var et kæmpe udendørs loppemarked, ja så syntes vi ligesom ikke rigtig det trak så meget i os. MEEEEEN! Vi skulle nu alligevel til byen, da undertegnede havde fået lagt et par sko til side, som vi skulle ud og hente.
Vi havde været så heldige at få en adresse vi skulle køre efter, og ganske rigtigt butikken lå da der, de havde bare ikke mine sko, så de kunne så give mig en anden adresse, og den skulle vise sig at holde stik. Butikken lå inde i et storcenter, og det skulle vise sig at blive vores mission for dagen.
Efter jeg havde fået mine sko, var vi alle blevet godt og grundigt sultne, så vi gik i madhjørnet i centeret, og fandt alle hver vores måltid, og fik indtaget det. Derfra gik vi ellers ud og kiggede på butikker, da vejret ikke tilbød andet. Da vi havde vadet rundt i de fleste af butikkerne, kom vi forbi en biograf, som sendte Bad Grandpa, og den måtte vi da ind og se, igen en dejlig spontan ting. Efter filmen så vi de sidste butikker, og forlod centeret.
Det skal siges, at vi to gange var inde i en kæmpe boghandel, godt nok for at bruge deres toilet, men vi var derinde!
Vi kørte mod vores overnatningssted, som selvfølgelig efter den grimme oplevelse, som en campingplads var, blev Walmart, her skulle vi spendere resten af dagen, med fjol og hygge, og nyde Marcos specielle spaghetti kødsovs, som altid er en kæmpe succes! Og som gør både børn og voksne glade!
- comments