Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen skulle bruges på at opleve LA på egen hånd, og så lige se en enkelt NBA kamp, og det havde undertegnet glædet sig rigtig meget til, så tiden kunne næsten kun gå for langsomt blive halv 8 om aftenen, men heldigvis havde vi en masse ting som vi skulle rundt og se, og endnu mere smart, havde vi parkeret, et godt stykke væk fra stadionet, så vi kunne gå hele dagen og se alt muligt og ende op ved kampen.
Vi lagde ud med at gå ned at Walk of Fame, og se alle de navne der var skrevet på fortorvet, og få taget lidt billeder af navnene, og af bygningerne, og få os en lille snak om hvem vi kendte og hvor gode film de havde spillet med i. Hvor efter vi gik videre af LA's veje, og så lidt flere af de ting vi viste hvad var og sørme om vi ikke også noget vi ikke havde den fjerneste idé om hvad var. Vi gik et ret godt stykke på dagen, og der var gode afstande mellem de ting vi havde i tankerne, vi kom dog forbi en park, hvor der blev trænet en del og mange unge mennesker kørte på cykel eller løbehjul ned af parkens veje da de havde en god hælnings procent.
Efter lidt vandring ankom vi til La Brea Park, som er en park hvor der i midten ligger en stor tjære sø, og der ligger den flot og bobler, hvor man ellers har indrettet stedet efter historien i området.
Vi fortsatte nu vores vandring, og endte sørme ved et sted hvor de kunne sælge os lidt mad, for ja det var jo gået hen og blevet frokost tid, og vi så et sted der hed The Counter, hvor man selv skal designe sin burger, så man kunne få den præcis som man vil, og da der samtidig blev vist fodbold, var vi ankommet til det helt rigtige sted, og det skal da også siges det var en KÆMPE SUCCES! og er du i LA, så gå derind, for hov hov, for en god burger man lige fik sig der!
Vi gik nu videre og vi gik, dog uden at få set særligt meget, vi havde dog et mål med galskaben, vi skulle nemlig se Walt Disney Concert Hall, da den er meget specielt designet, og det kan man roligt sige den er, en rigtig flot bygning, men på mange måder også rigtig svær at beskrive, så mit råd til jer, gå ind og google det eller kig vores billeder.
Nu skulle vi så til NBA, vi var der dog i rigtig god tid, så vi ankom til stadionet og måtte lige vente en god tid før vi kunne få vores billetter, for derefter lige at vente lidt længere tid på at komme ind, men så var vi der også, og vi fik det hele med, alt fra opvarmning til shows, og da der ikke var mere af det, så startede kampen mellem LA Clippers og New York Knicks, en kamp mellem måske ligaens vildeste show hold og så sidset års topscorer, så vi var klar til en god kamp, og vi fik på mange måder det vi havde forventet, en god kamp med et par flotte spil, og en Anthony der scorede 27 point, så vi så egentlig det vi havde forberedt os på, vi var dog overraskede over hvor meget underholdning der var i de små pauser der var i spillet, så man følte sig hele tiden godt underholdt. Kampen endte med en Clippers sejr.
Derefter gik vi ud for at få en taxa og komme tilbage til vores bus, og derfra køre til Walmart for så igen at få en dejlig omgang søvn. Her skulle vi så få os en stabil overraskelse, man har nemlig i USA et koncept der hedder Black Friday, det er en dag med en masse gode tilbud, og ja det var sjovt nok den kommende fredag, men nu var det kun onsdag, men det stoppede ikke folk fra allerede at sidde i kø. God fornøjelse til dem.
- comments