Da vækkeuret ringede kl.08:45 var det to forfrosne vikinger, der viklede sig ud af lagner og sengetæpper. Airconditionanlægget på motelværelset larmede helt vildt, og det var for meget for to forvente New Yorker knægte. I en larmende stilhed i den lille flække, havde vågemodet sænket sig over de Ole Lukøje påvirkede missionærer, til stor ærgrelse dagen efter, da istapper hang truende over hovedet på dem. En times tid senere var bilen pakket, og klar til at cruise mod Taughannock Falls, som er en form for lillebroder til giganten Niagara Falls. En køretur, gåtur og indkøbstur senere, og nybyggerne nærmer sig Niagara Falls. På vejen støder vi på mærkelige eksistenser, som har misforstået hvad en Mustang er. En hest trækker nemlig en vogn med sortklædte mennesker, og tankerne falder i første omgang på om det er et nyt våben i miljødebatten. Efter at have konfronteret hr. Rathmanns bagerste hukommelse med synet, kan vi dog konkludere, at det er en gruppe kaldet Amish. De har valgt at leve uden hjælpemidler, og satser i stedet på sammenhold, og det at hjælpe hinanden. Dette griner vi højt af, og tage et billede af dem i forbifarten.
Efter at have modtaget fortrolige oplysninger omkring hvor vores bil er produceret, bliver vi relativt slukøret. Hyundai er åbenbart af koreansk producent, og da dette er gået op for os, bliver de negative ting ved bilen pludselig meget større. Vinduerne er for gennemsigtige, rattet er for rundt, bakspejlet spejler kun ud af bagruden, bagagerummet er for rummeligt, motoren larmer for lidt… Dog har vi en teori om at med de rette kørere, så kan der rettes op på disse ting. Vi har før set eksempler på skævøjede dværgidioter bag et rat.
Efter mange timers kørsel finder vi et motel, og vandre ned mod in-checkning. Her fortryder vi med det samme, at vi ikke tog windbreakere på. Den lettere buttede vindmølle puster mere end 4 elefanter, der jonglerer med bowlingkugler i Sahara. Vi ignorere det, ved at tænke på det kendte ordsprog, "luft er vejen til overlevelse". Da vi har fået nøglen og er kommet ud af orkanens øje, låser vi os ind på værelset, hvor der åbenbart har været fest for en gymnasiumforsamling. Lugten får os til at drømme os tilbage til Times Squares CO2 lugt. Den kvælende dunst af røg, sure tæer, mug og langtidschauffør sved gennemborer vores følsomme gourmet næsebor, og den appetit der var, forsvandt øjeblikkeligt. Vi vælger at pakke hurtigt ud, og køre ind og handle ind til mikrobølgeovnsbaseret aftensmad. Efterfølgende løber vi en god tur inden den står på italiensk pasta med salat og Heinz-Sauce. I morgen fortsætter turen mod Niagara Falls og Canada.

Best regards