Hej derhjemme!

D. 15. februar
I dag var det dagen, vi skulle til Fraser Island. Og hvor havde vi dog glædet os! Kl. 7.30 skulle vi tjekke ud, og dernæst skulle vi pakke provianter til turen. Så blev vi præsenteret for vores 4WD (firhjulstrækker). Vi var godt tilfredse med vores, og den første der skulle køre, var Kirk fra Scotland. Efter vores briefing med vores guide, Geoff, var det tid til at tage afsted. Vi kørte ud til en færge, som skulle føre os til Fraser Island. Vejret var ikke så godt, for det regnede meget, så vores førstehåndsindtryk af øen, var ikke så fabelagtig. Det første stop var ved et lokalområde med toiletfaciliteter, restaurant og indkøbsmuligheder. Her spiste vi frokost, hvilket var rigtig hyggeligt. Så kørte vi til søen, Lake Wabby. For at komme hertil skulle vi gå igennem et skovområde, som vi egentligt ikke var forberedt på, og derfor fik Melanie sygt mange myggestik, som hun var grædefærdig over. Efter 10-20 minutters vandring kom vi frem til søen, og så var det ellers bare ud og bade! Vandet var dejlig varmt og fyldt med maller, altså fisk. Vores guide havde sagt, at den der kunne fange en malle, måtte få $50, så Markus, Emil og Andreas prøvede ihærdigt at fange fisk, men forgæves. Vi hyggede os meget, havde sandkamp osv., og lærte de andre i grupperne at kende. Vi gik tilbage, da det begyndte at regne. Imens vi havde været i Lake Wabby, havde Geoff været i vores lejr og sat bivuak op. Så da vi ankom til vores lejr, manglede vi kun at sætte telte op. Vi skulle være 3 og 3 pr. telt. Næste destination var et lookout, hvor vi kunne se ud over Lake Wabby, som vi jo lige havde været i. Det var super flot, og her fik vi taget en masse gode gruppebilleder. Så gik turen tilbage til lejren, hvor vi skulle lave aftensmad. Vi var egentligt alle ret trætte, så det virkede lidt uoverskueligt at skulle sætte køkkener op midt om aftenen uden lys. Til vores store held havde teamet i Rainbow Beach glemt at pakke kogepladerne ned til os, så vi kunne selvfølgelig ikke lave mad. Geoff fandt hurtigt løsningen på problemet: vi blev tilbudt 'all-you-can-eat-buffet' på den lokale restaurant. Det var vi alle super super glade for, og sikke et festmåltid! Som backpacker var det virkelig luksusmad. Der var alle slags brød, lasagne, pastaretter, tortellini med kylling, salater og desserter! Vi spiste os stopmætte, så vi næsten ikke kunne gå bagefter. Da vi kom tilbage til lejren, var det tid til at feste. Det var bare svært at drikke, når vi var så mætte. Vi spillede en masse drukspil. På et tidspunkt sagde Geoff, at vi skulle følge efter ham. Vi fulgte ham i mørket, og han ledte os ned på stranden. Da vi kiggede op på himlen, var der det smukkeste syn. Himlen var skyfri og Mælkevejen fyldte hele himlen. Overalt var der stjerner og alt var bare så klart. Mens vi lå og kiggede på stjerner, så vi tre stjerneskud. Derefter gik vi tilbage og festede. Melanie tog sit kamera frem, som desværre blev ødelagt i sandet. Derefter på hovedet i seng.

D. 16. februar
Dagen startede tidligt med morgenmad. Alle var rimelig smadrede efter aftenen før, men vi skulle jo opleve noget! Første destination i dag var Eli Creek, en rigtig flot og meget ren å. Her skulle vi hoppe i vandet og lade os føre hele vejen ned af åen på ryggen. Det var meget forfriskende for os alle. Efter et par runder her, var tømmermændene væk. Næste stop var søen, Lake Allom, hvor vi kunne svømme med små skildpadder. Vandet var helt brunt grundet alle de olier, det sivede deri fra træerne. Vi fik også lov til at holde de små skildpadder. Efter dette sted gik turen mod dagens sidste stop, nemlig Indian Head, som var en klippe, hvor man kunne kigge ud over havet. Vi havde vejret med os, så det var et smukt syn at sidde på klippen og kigge ud over Stillehavet, hvor vi prøvede at spotte hajer, men til ingen nytte. Markus kørte firhjulstrækkeren, og det var han super god til. Det var sjovt, fordi det jo var en stor vogn, hvor han sad i den forkerte side og tilmed skulle køre i sand. Det hjalp dog, at det var automatgear. På vej tilbage stoppede vi ved et skibsvrag, Maheno. Her fortalte Geoff os historien bag, virkelig spændende og flot! Desuden stoppede vi igen ved Eli Creek, hvor man kunne tage sig endnu en svømmetur, hvis man havde lyst. Tilbage til lejren skulle vi lave mad. Der var rigeligt at tage af, da vi jo ikke havde lavet mad aftenen før. Efter aftensmaden blev goon-poserne hevet frem igen, og vi havde endnu en god aften.

D. 17. februar
I dag var sidste dag på Fraser, og vi skulle Palle lejren ned, hvilket vi gjorde efter morgenmaden, som Geoff så venligt havde sat frem til os. Efter nedpakningen kom en Dingo forbi. Dem havde vi ikke set så mange af, hvilket vi var lidt skuffede over. Herefter kørte Melanie mod øens store højdepunkt, Lake McKenzie. I starten var hun lidt bange, fordi hun skulle køre svært terræn, men det gik helt godt, og vi hyggede os med masser af sang i bilen. Til vores held, regnede det ikke, som de andre dage. Solen kiggede endda frem. Vi nød at svømme i den flotte sø, men selvfølgelig så den ikke fuldstændig ud, som på billederne, da der ikke var helt skyfrit. Vi exfolierede vores hud med det fine sand og følte os meget rene. Efter en hel del gruppefotos, kørte vi mod indkøbsområdet, hvor vi skulle spise frokost. Kort efter vores besøg i Lake McKenzie, skyllede det ned i stimer, virkelig vildsomt! På vejen var vi ved at styrte ind i et træ, fordi Lauren, fra England, ikke havde helt styr over bilen. Vi var bange. Efter noget tid skiftede vi driver, og til vores alles store lettelse, skulle Kirk køre, pyha.
Al vores frokost var vådt, og det samme var vi. Efter ca. en time gik turen hjem, med helt våde sæder og gennemblødte mennesker.
Tilbage i Rainbow Beach skulle vi gøre bilerne rene, lige et par gruppefotos mere, og så var den tur faktisk slut! Om aftenen mødtes vi allesammen til afterparty. Det var en sjov omgang med god mad, drikkelse og lækker underholdning i form af live musik. Da baren lukkede fortsatte vi i Kirk og Barrys campervan, det var hyggeligt.

Hej igen!