Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 21. februar
Vi ankom til Airlie Beach om formiddagen, og sikke et flot syn der ventede os! Vi faldt hurtigt for Airlie Beach, hvor havet lå lige på højre side med flot blåt vand. Vejret var perfekt, men man kunne tydeligt mærke, at fugtigheden var steget her. Vi fandt kort tid efter vores hostel, Base. Vi kunne først tjekke ind kl. 14.00, så vi tog bussen til Whitsundays shopping, et sted uden for byen, hvor der var shoppingmuligheder og vigtigst af alt: COLES! Vi var så glade for at komme ind i Coles igen, hvor tingene var billige. Så handlede vi og tog tilbage til Airlie. Vi tjekkede ind, da vi kunne, og var meget tilfredse med vores hostel. Det var næsten som at bo i en lille ferielejlighed. Markus skulle have kopieret alle Melanies billeder, fordi vi jo snart skal skilles. Det fik han ordnet samt andre praktiske ting. Hele dagen slappede vi bare af, tjekkede byen ud og læste. Vi var meget trætte efter busturen, der især havde været forstyrrende, da vi havde siddet tæt på toilettet, der virkelig stank!
D. 22. februar
I dag tog vi ind og handlede igen, fordi vi skulle have alkohol-forsyninger til Whitsundays-sejlturen. Derefter stod resten af dagen på afslapning og svømning i byens lagune, som er en udendørs pool. Den var super ren, og vi var glade for, at der var en sådan facilitet her, så vi kunne blive nedkølet, nu hvor vi ikke kan svømme i havet her pga. stingers. Da vi kom tilbage slappede vi af med American Idols og et madprogram på hostellets store fladskærm.
Goodbye!
- comments