Profile
Blog
Photos
Videos
Første opdatering fra New Zealand, kommer fra Queenstown - New Zealands adrenalinby. Det er vi ikke længere i tvivl om! I morges stod vi lettere nervøse, med en tung elastik om benene og kiggede ned i en meget dyb kløft! Selvom vi lige i sekundet ikke rigtig havde lyst, var det den vildeste følelse, da vi var for enden af elastikken 134 meter længere nede!
Ja, i har nok gættet det; BUNGYJUMP! Vild, vild, VILD oplevelse, og vi var helt oppe at køre ovenpå det kæmpe adrenalinsus det gav.
Alle dage er dog ikke så adrenalin prægede som den idag!
Efter jeg ankom i Auckland, tog vi på bilmarked og heldigvis fandt vi en total lækker Toyta Estima i god stand!
Vi har givet den navnet "Marilas", og den er vores lille baby, så vi passer godt på den!
Efter et par dages forberedning var alt klappet og klart, og den 3/3 drog vi afsted i vores nye hjem!
Første stop var på nordøens vestkyst, Raglan. Efter et par dage der, fortsatte vi ned langs vestkysten. Den 8/3 nåede vi NZ's hovedstad, Wellington. Det var en rigtig dejlig by, og vi nød et par dage der med afslapning, lokal ølsmagning og flotte omgivelser.
Den 10/3 cruisede vi mod sydøen. Smuk, smuk ankomst med store klipper og små bugter da vi ankom i Picton med færgen.
Det er for det meste ret dyrt at booke sig ind på campingpladser, så det er blevet til en del overnatninger i det fri. Livet som bilejer og "free-camper" er fantastisk på nær én ting - få bade! Derfor tog vi uden tøven et gratis bad midt på havnepromenaden (sammen med et andet Estima-par).
Efter en tur til Golden Bay helt nord på på sydøen, begav vi os endnu en gang ned ad vestkysten. Og sikken en tur! Det var en fantastisk smuk tur. Vi gjorde holdt i flere af de små byer langs kysten, og sov på DOC campingpladser. DOC pladserne er et billigere alternativ til almindelige campingpladser ofte med kun en toiletbygning og vandforsyninger, men de ligger som regel nogle virkelig flotte og rolige naturomgivelser, så de er det helt klart værd.
Favoritbyen indtil videre er den lille flække, Westport, som gav os hjemmefanget Kahwai to aftenerne i træk.
Nu sidder vi i Queenstown og lader op til en 2-3 dages vandretur. "Routeburn", en af NZ's Great Walks, skal nedlægges de næste par dage. Vi glæder os, og håber vi kan holde varmen!
- comments
Jette Møller Kære Marie og Silas Det lyder som om I sammen finder vejen og får en masse gode oplevelser. Viste Matilde en video med en pige, der bungy jumpede lige nøjagtig, hvor I også tog springet. Hendes kommentar var:"Uh det ser vildt ud..... det vil jeg også gerne prøve" Fortsat god tur, der venter med garanti mange flere oplevelser.
ej stadig spændende læsning for os her i DK gode oplevelser for jer, inden det lakker mod hjemturen.