Profile
Blog
Photos
Videos
Da regnen ikke havde planer om at forlade Napier forløbig, besluttede vi os for selv at forlade den ellers lækre kystby. Vi skulle blot lige oplade de forskellige apparater på biblioteket. I mellem tiden havde vi glemt at slukke lyset på bilen, så da vi kom tiblage efter ca.2 timer, var Marilas.. død! Endnu en gang måtte vi trodse regnen, ud på gaden og have hjælp til at starte bilen.
Næste stop var NZ's største sø, Lake Taupo, hvor vi ved et held overså en DOC site 27 km udenfor byen, for da vi prøvede at slukke bilen på en tankstation ca. 1,5 km uden for Taupo kunne vi stadig ikke starte.. Morgnen efter var der stadig intet liv i vores kære Marilas, så vi måtte til mekanikeren og have fikset batteriet. Mens de fiksede bil, fik vi lift til byen, hvor vi så film og spist guf på biblioteket og gik på café og fik frokost.. Det regnede STADIG.
Efter en lang gåtur i regnvejret tilbage til mekanikeren fik vi lov til at låne deres køkken og bad, så inden vi næste dag forlod Taupo fik vi også et varmt bad og solen viste sig også for første gang i mange dage - YES.
Næste stop var den æggelugtende by, Rotorua, som er omgivet af en masse termale kilder, hvilket betyder at der lugter af en god gammel ægge-prut sådan ca. 24/7. Det var meget fascinerende at køre igennem området med damp kommende op fra buske og mudderpøle, men efter nogle timer i byen kunne vi ikke holde lugten ud mere, og kørte derfor til en DOC site og nød resten af dagen.
For at slippe for mere æggelugt, fortsatte vi turen nordpå mod kysten og frisk luft. Endelig var solen for alvor brudt igennem og vi nød den i fulde drag på stranden tæt ved Tauranga.
Længere nord på ligger Hahei, en dejlig lille strandby, hvor vi igen nød solens stråler og fik foræret Feijoa's af en lokal. Feioja's er nogle små skøre frugter som smager som slik - lige noget for os! Mhhhh.
Coromandel var næste punkt på listen, og med solen nu fremme hver dag, glædede vi os. I Coromandel mødte vi en sjov fyr, Mohed, og hang ud med ham. Gik på slackline, fiskede og lavede lækker friskfanget snapper til aftensmad sammen. Mohed arbejde på "Chai Tea House", så vi skulle naturligvis smage noget af det lækre te han kunne lave.
Efter endelig at have fanget fisk igen, tog vi endnu en kyststrækning (Seabird Coast), inden vi ramte Auckland. Her var vi en morgen stået tidligt op, hvilket resulterede i ikke bare 1 men 2 snappere - og den ene endda hævet ind af mig! Det var en god dag, og vi spiste en overdådig middag igen idag!
I Auckland stod den på bilsalg - desværre var der ingen der bød på bilen, hvilket ikke er så underligt, da det er sidst på sæsonen, og ALLE prøver at sælge deres campervan nu.. I stedet fik vi endnu en uge i Marilas, og har derfor udforsket "The Far North" med bl.a. Bay of Islands, geotermale-svovl-pools, sol-og havbadning, sand-surfing, 2000 år gamle Kauri træer, en fartbøde (lille en!) og 2 stenslag i forruden...
Nu krydser vi fingre for at bilen snart bliver solgt, så vi kan komme hjem til lille DK igen.
Det er lidt underligt at tænke på, at om under en uge er jeg hjemme i lille Kerteminde, det gamle og vante igen, men efter 7 måneder på farten og rygsækken fyldt med fantastiske minder, glæder jeg mig!
- comments
E & K Ikke alt går lige glat, men det er også oplevelser. Rigtig god tur hjem også til Silas.
Jette Møller Hold op hvor bliver hverdagen anderledes for jer begge, når I kommer retur til DK. Glæder mig til at se billeder og høre om stort og småt fra din/jeres fantastiske rejse. Held og lykke med bilsalg. Knus og snart rigtige kram Jette
Annemette Det bliver dejligt at høre om alle jeres oplevelser og se fotos. Glæder os til at sige howodi (!) når vi ses. Knus fra Torben og Annemette