Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 5: Kl er 04.20 og jeg ligger i det mørke telt og lytter til de sjove lyde unden for Canvas duen. Vi har godt læst at her er lidt af hvert incl skorpioner og klapperslanger, men det jeg kan høre et vidst bare cikader og firben. Anders sover stadig og jeg vækker ham heller ikke før efter 05, men så skal vi også op hvis vi skal fange solopgangen:-)
Vi kom op til tiden og satte efter solnedgangen efter at have pakket bilen i vis fart - solen er oppe på rekord tid hernede. Der var ikke langt fra vores lejr til Arches NP, og fordi vi var tidligt ude slap vi for entrence fee. Vi kørte ud i Arches kl ca 6 for at se The Windows som er store sten buer hvilket er det som Arches er kendt for. Vi var ikke alene men der var absolut heller ikke for mange (heldigvis!). Vi kunne sagtens gå rundt i fred og oveni købet var der et par new zealændere som gad tage billeder af os. Vi havde et regnvejr i baggrunden som gav en flot regnbue bag Turres arch. Jord egern og firben var der også og så ellers rødt sand og masser af buske med pigge og kaktusser.
Vi kørte retur efter benzin i Moab efter en lille times sightseeing i Arches. I Moab fik tanket, vasket ruderne (her er STØVET!) og kaffe på mc D. Så var alt iorden til næste stop og etapen videre vest på. Vi kørte mod nord for at dreje fra mod Canyonlans NP og Dead horse point. Ca 16 miles ude i ingenting. Vi kørte i morgenstunden og kunne mærke temperaturen stige langsomt. Vi kørte på nogle små bitte veje i skarpe kurver og mødte få cyklister og næsten ingen biler. Dead horse point kom ude forude og her var ekstremt flot og øde! Varmen trykkede nu ret godt så vi tøffede kun lige kort rundt inden vi kørte retur til US 191 som første os tilbage på I70 og videre vestpå. Tilbage på I70 kørte vi kun kort inden vi igen skulle fra og syd på ad us24. Her var der øde igen. 44 mil uden huse, tanke eller lign. Vejene var heldigvis lige og vi kunne køre ret ubesværet. I Hankville drejede vi vestpå og fulgte Fremont floden (næsten tørret ind). Her var tørt og det lignede mest af alt en kæmpe grusgrav, med bjerge af gråt og gult sand. Man kunne næsten drømme sig væk til en anden planet.
Efter en lille time i det tørre kørte vi pludselig ind mod nogle klipper som markerede starten på Capitol Reef National park. Her stoppede vi for en kort stund og kunne se en kæmpe sort sky ret forude som gav et par kæmpe bulder og brag. Det stoppede os dog ikke selvom vi kørte gennem Capitol Reef i silende regn!! Den oplevelse så vi som værende speciel eftersom vi var midt i ørkenen:-)
På den anden side af Capitol Reef blev det klart igen og vi drejede ved Torrey sydpå og ind i Dixie National forest. Her skiftede landskabet igen og det vrimlede nu med fyrtræer poppeler som i Colorado. Det skulle så vise sig st vi skulle på en mindre klatre tur op ad bjergene i Dixie NF. Oppe i 3200m holdt vi frokost pause eftersom der efter godt 4 timer på vejen intet mad var. Nødder og protein barer blev nydt på bjergsiderne med fænomenal udsigt over dalen og Capitol Reef.
Herfra gik det op ad bjerget og lige over trægrænsen inden vi igen kom ned gennem nåleskovene og de grønne sletter. Nede i 2000m nåede vi Escalante Canyons som endnu engang var et nyt landskab. Sjove kurvede sandstens klipper som udfordrede Anders' køreegenskaber. 14 % stigninger og 360' kurver. På den anden side stoppede vi i Escalante by som var overraskende grøn. Her fik vi igen en lille regnskylle mens vi tankede hos de lokale som var ekstremt søde. Der blev også plads til en sandwich fra Subway i samme ombæring.
Videre gennem endnu en omgang Dixie national forest, og Escalante State park. Ved 15 tiden nærmeste vi os destinationen og mellem grønne, flade marker samt heste og køer dukkede den lille by til Bryce op. Her var ikke meget, men ift hvor meget ødemark vi havde været igennem lignede det en hel metropol. Vores hotel Rubys inn var centrum for det hele og jeg tror egentlig også de ejer nærmest hele byen. Vi fik et superlækkert værelse med to Queen size beds på første sal med udsigt til en lille sø. Vejret var stadig ustadigt men temperaturen dejlig. Vi pakkede lidt ud og gik i bad inden vi drog på tur ud til kløften. Denne nåede vi lyn hurtigt! Den er ikke så stor så man kommer let rundt. Vi så tre af udsigtspunkterne med store regnskyer i forgrunden inden vi tog retur for at nå til et dinner cowboy show kl 19. Her fik både lækker amerikansk mad, show for alle pengene og chit-chattet med amerikansk par fra Winsconsin. Dejlig aften og vi var også godt brugt da vi nåede i seng kl 23.
- comments
Birgit Sikke gode indlæg på bloggen som altid . Flotte billeder og dejligt for os herhjemme at kunne følge med på jeres fantastiske tur Det er alletiders rejsebeskrivelser , der er dejlige at have for jer efter rejsen Knus til jer begge