Dag 3&4: Efter en slapper dag i Denver med lækker mad, by vandring og bold spil i Chees park (aka fat-squrrel-park), var det tid til at forlade Denver. Vi kørte kl 10 afsted vest på og kom rimelig let ud af Denver. Kort tid efter vi ramte interstate 70 startede Rocky Mountains og vi bevægede os op i højderne. Vi begyndte at se de mange ski bakker som nu lignede grønne tunger som slikkede ned ad bjergsiderne flankeret af kæmpe graner og meget høje poppel træer. Vi nærmede os Lovelands area og måtte lige holde 20 min i kø forinden en større tunnel. Herefter var der ikke langt før vi krydsede Vail pass i 10,662 fod eller godt 3080 M og nåede næsten trægrænsen. Fra passet gik det brat nedad og vi nåede Vail i 8340 fod kort efter. Byen ligner mest af alt en Sweitzisk/østrigsk inspireret by med vokseværk. Hotellerne er enorme og meget flotte. Byen er utroligt velholdt og ren og så ligger den jo i meget flotte omgivelser. Det tog lidt tid for at finde ind til parkeringen, Vail er nemlig en bilfri by. Et kæmpe p- hus og så begav vi os på byvandring op til gondolen som skulle tage os op på bjerget. Min højdeskræk blev prøvet af i de gyngende gondoler med det var nu en spændende og meget flot køre tur. Fra 8800 fod til 10500 ca og det tog ca 15 min. Vi landede på Vail Mountain kl ca 12.30 og dermed foran tidsplanen. Her var luften frisk, naturen i sit es og en dejlig duft af grill. Vi valgte at joine de lokale vandrere på udendørs restauranten hvor vi fik verdens lækreste burgere, som indeholdt meget få ingredienser men noget oksekød som virkelig ku det der med at smage. Vi spiste med en fænomenal udsigt i 3050 M hvilket næsten ikke var til at tro! Oven i købet var her internet og vi derfor lige sende et par billeder hjem også.

Efter en yderst vellykket frokost kom vi med gondolen ned igen. Vail så helt lille ud fra højden. Vi tog retur til bilen og fandt hurtigt og let I70 igen. Infrastrukturen hjælper en del når den er så god! Videre vest på og ned fra bjergene. Kort efter Vail ændrede landskabet sig. Bjergene havde ikke længere sne på toppen og træerne blev mere spredte. Klipperne kom til syne og afslørede de orange røde farve striber under vegetationen. Vi kom ned i ca 2200m før vi ramte tunneller ind i Glenwood Canyon som strakte sig langt vestpå og viste os en for smag på de mange kløfter vi senere skal se. Her var SÅ flot og meget anderledes end det vi havde stået i for under en time siden.

Efter kløften ændrede landskabet sig igen. Sletter med græs og bløde små bjerge som blev mindre og mindre. Vi kørte langs med Colorado river som fulgte os som en trofast hund men den blev større og bredere efterhånden som vi kom ned. Inden Grand junction holdt vi tanke pause i en lille flække kaldet Parachute og der var nu godt hedt! Ca 33 grader og ingen vind.

Efter Grandt junction åbnede landskabet sig og de tørre sletter blev mere flade. Vejene blev meget lige og temp steg til 40 grader. Et skilt varslede om at der nu var over 100 km til næste service(civilisation) og ca dér kørte vi ind i staten Utah. Et regn/torden vejr fulgte os på venstre flanke og det gav en belysning som om vi kørte mod en anden planet. 15 miles inde i Utah kørte vi fra mod syd på en lille vej som kun var en fjerdedel af I70. Denne 128 skulle tage os gennem klippe ørken til Moab. Vi følte os meget små og alene da vi kørte på den meget øde vej. Ikke en bil, hus eller andet i sigte! Kun det sorte uvej vis lyn kastede lys over det golde månelandskab. Heldigvis gik der kun lidt inden der kom modkørende og flere spredte turister. Vi stoppede ellers for at lade vandet i vejkanten fordi det var så stille men pludselig kom en til flere biler forbi. Kort efter åbnede Utah for det staten er kendt for. Store røde sten klipper som til forveksling ligner Monument Valley længere sydpå. Her var storslået! Colorado river kom nu tilbage og floden havde cuttet stien hvorpå vejen nu snoede sig gennem et stået sceneri afklipper. Længere ned kom et par kæmpe vin farme med heste og indlogering. Folk raftede og flød rundt på små gummiringe i floden og uvejret var nu gemt bag klipperne.

Efter ca 47 miles på 128, drejede vi ud på den større 191 sydpå til Moab. Det blæste og vinden vivlede sandet i den tørre by op. Moab ligner en rigtig motorvejs by. Masser af Road motels og længere inde restauranter langs den 4 sporede vej som deler byen i to. Vi nåede en pasta restaurant kl ca 19 og dermed i fin tid. Der var nu lidtmørkt pga uvejret i baggrunden men stadig hedt 30 grader. Jeg fik dagens lasagne og Anders en pizza mens vi sad og prøvede at fordøje de mange indtryk. Kl 20 løftebrud nordpå ad 191 forbi Arches NP og nu åbnede uvejret sig endelig. Regnen kom truende med store dryp og lynene tog til. Vi fandt vores tipi Camp (Moab under Canvas) rimelig let, og spurgte kun om vej én gang. Stedet lå øde midt mellem I70 og Moab i bunden af en sort grusvej. De hvide telte var lette at kende og vi kom let til receptionen. Det regnede nu godt til og vi fik heldigvis hjælp af en sød gut og en golfvogn til at få kufferterne ned i tipi nr 26. Alt var vådt pånær vores senge - heldigvis! Området var flot og nyt og udsigten fænomenal selvom de sorte skyer dækkede meget af det. Vi blev nødsaget til at blive i tipien mens regnen tog til og lynene kom tær på. Det var lidt nervepirrende ikke mindst fordi dette ikke lige frem sker tit på disse kanter. Efter 20 min var der hul i regnen og vi kunne komme op og hente håndklæder samt finde toiletterne. Regnen kom igen og kl var nu også 21.30 så ve besluttede os for bare at komme i seng mens regn og lyn hærgede ørkenen.