Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 7: Vi sov så længe vi kunne i Vegas. Dejligt med en stille morgen uden gøremål. Vi tøffede ned på casino så Anders kunne tage revance på ruletten fra igår. Han havde nemlig tabt 150$ på bellagios casino. Nu blev endnu 40$ sat på højkant men da disse var fordoblet blev de spillet ud ind til der ugen var 40$ og så stoppede vi. I stedet tog vi en dukket i poolen inden vi besluttede os for at tjekke ud. Vi begav os nordpå for at finde premium outlets Vegas. Det var nærmest en hel by i byen og her var masser af lækre ting til billige penge. Jeg købte ikke det store men Anders fandt lidt billigt nike tøj så det var godt.
Turen videre gik sydpå gennem Vegas og Henderson. Herude vrimlede det med mini Vegas hoteller og fastfood restauranter. Endnu flere sørgelige skæbner og meget overvægtige mennesker. Videre gennem byen Boulder som stort set var det samme hvis ikke byen også gemt på Hoover Dam og lake Mead. Dette gjorde dens syddel spektakulær. Vi kørte fra for at se dæmningen men indså hurtigt at de ekstremt mange mennesker gjorde det svært. Parkering var umuligt og den smalle vej og placeringen på klipper gjorde det umuligt at stoppe på vejen. Vi kørte over dæmningen og retur igen, men sådan kan man ikke fornemme vidunderet. Vi måtte lave en ulovlig "ind-til-siden-midt-i-det-heke" og så slå nødblink på for lige hurtigt at snappe et par billeder. Vups!
Turen videre gik syd øst på mod Grand Canyon. Vi kørte stik syd på de flade sletter for at komme langt nok ned. Efter godt 30 mil drejede vi så østpå at en lille bulet og smal vej som car utroligt lige og vi kunne derfor se meget langt. Vejen gik gennem flækken Nolan springs som om muligt var endnu fattigere end andet vi har set. Støvet og meget slidt! 49 mil skulle vi køre her og vejen var absolut blandet. Ikke megen civilisation men der er vi nu efterhånden vænnet til. Masser af støv og sand og så de her kaktus lignende træer/palmer. De er bla også kendetegnet for Joshua tre national park som vi også krydsede inden Hualapai reservatet. Hualapai indianerne ejer nemlig den del af Grand Canyon vi skulle besøge - vestdelen.
Vi nåede endelig derud ved eftermiddagstid ovenpå en tur som syntes meget lang selvom vi i dag kun havde knap 3 timer i bilen sammenlignet med ca 5/7 timer de andre dage. Stedet var primitivt men virkede velfungerende. Hualapai folkene var søde og ordnede vores billetter så vi kunne komme ud til kanten og til skywalken. Dette forgik med en shuttlebus (gammel gammel gammel skrotbunke) som kørte os ud til eagles point. Her tog vi billeder og blev gjort klar til skywalken. Her måtte vi intet have med ude. Hverken foto udstyr, mad eller tasker. Det viste sig at være fordi de har fotografer på og for at holde glasset rent. Det var meget mere grænsesoverskridende end vi havde drømt om. Vi gik og holdt ved gelænderet og turde ikke se ned - kyllinger. Det hjalp dog at være lidt derude og specielt da vi kom på fotoshoot med en sød indianer. Vi fik ihvertfald nogle rigtig gode billeder/minder derfra. Retur fandt vi igen en shuttle. Samme bussemand kørte os fra Eagle point til Guano point. Varmen var efterhånden strid ved os, men vi begav os alligevel ud på view pointet ca 800 m fra den lille café. Herfra kunne vi se lidt mere af Grand Canyon og af Colorado river. Den lavt stående sol gjorde det endnu flottere end det allerede var. Vi tog billeder og fik brændt både hænder og lår på de hede sten overflader.
Retur på shuttlen blev vi taget tilbage til vores bil og fik anvisninger til Hualapai ranch som skulle være vores ly for natten. Her var ikke langt og vi var nogle af de første så der var dejligt stille. I det hele taget er indianerne meget afslappede og tager det hele med ophøjet ro må man sige. Jeg tror ikke stress eksisterer i deres ordbog. Vores hytte var rigtig fin. Eget bad og toilet hvilket vi ikke havde regnet med her ude. Vi pakkede ud og bevægede os op i Dance Hall hvor der var dinner. Grillet kylling, kartoffel mos, sauce, pasta salat og amerikanske bønner. Det var vildt lækkert! Efter middagen tog vi soda vand med ned til vores tarresse og sad og nød solnedgangen i flere timer. Vi kunne se hestene og laden samt grand Canyon derfra men det var ikke det hele. Anders spottede to coyotees også!! De rente og ryddede rester op ved hestene. Den ene forsvandt hurtigt men den anden dukkede op næsten lige foran vores Camp. Han (den lettede ben) havde kig på an kanin som hoppede ovre ved bænkene men besluttede vidst at den var for tæt på os for han tøffede lidt efter videre. Vildt han kom så tæt på - sådan et sky dyr. Vi var heldige!!
Aftenen gik ellers med flotte farver på himlen og en lille gå tur ovre ved hestene hvor vi blev rigtig gode venner med den store clydesdale vallak. Han ville RIGTIG gerne kløes:-) Bål og 25 kinesere kom til senere og tog lidt af stemningen men det var alligevel også senge tid, så vi lukkede af for det.
- comments