Dag 6: Bryce var halv kold om natten men det lækre hotel værelse gjorde at vi sov helt vildt godt. Kl. 7 var vi oppe og igang - vi skulle være de første på pletten til morgenens ridetur. Cowboy'sne sad og fik en morgen cola og vi fik hurtigt stjålet deres hunds opmærksomhed. Den lille søde var godt beskidt men elskede at blive kløet. Kl. 8.15 fik vi endelig lov at komme på hestene. De så rigtig godt ud. Velholdte, fodrede og lækkert seletøj. Absolut ikke alm turist heste. Anders fik den store clydesdale krydsning Fiona og jeg fik sjovt nok en paint ved navn Maria:-) de var nogle søde damer og vores Guide var også en fin gut. Jeg fik lov at tage mit store kamera med og så red vi ellers afsted gennem nåleskoven. Vores guide var kun 17 år og havde stadig bøjle på. Han fortalte om stedet, hestene og ham selv. Det er hans første sommer i Bryce for han rider normalt galopheste nede syd på i Utah. Han var en fin gut og gjorde det godt. Anders og jeg hyggede os med at være på hest. Lækre udsigter over kløften og stilheden. Må nu sige Anders klarer det godt fra hesteryg. Ikke mindst fordi vi nu red western manér og ikke engelsk-det er noget anderledes. Godt halvanden time ude i kløften, i bagende sol fra en skyfri himmel, lækkert! Intet mindre.

Vi skiftede hurtigt tøj i bilen inden vi kørte videre. Vi var blevet ret støvede og de lange bukser passer heller ikke lige frem til Utah klima. Vejen videre gik ok nemt. Vi havde vildt godt vejr og temperaturen var godt oppe over de 30 grader, eller over de 90 fahrenheit som vores bil siger. Vi fik endnu en Subway sandwich på vejen da klokken hurtigt var blevet mange efter rideturen. Sjovt nok var Subway menuen nu steget med en dollar, hvilket tydede på at vi nu kom endnu længere væk fra civilisationen.

Vi kørte ind i Zion ved 13 tiden og blev hurtigt måbende af de mange kæmpe klipper som tårnede sig op efter vi var kørt igennem en laaang tunnel. Der var ekstremt varmt i dalen vi nu kørte ned i, og MANGE mennesker! Nok en kombination af fredag og sommer højsæson. Vi kunne ikke få en p-plads ved den gå-tur vi havde planlagt så vi kørte ned gennem dalen og gik meget kort ved visitor centeret. Bagefter kørte vi mod Springdale for at komme ud mod I15 sydpå. Vi kørte gennem små landsbyer og kom kort efter til Hurricane som var en rigtig flække med trailer byer og campere. Derefter kom vi på I15 til St. George som ledte os fra Utah ind i Arizona for en kort stund og derefter sydvest på ind i Nevada. Her kørte vi i de øde sletter som endnu stadig havde mindre grå bjerge i godt to timer. Vegas tittede frem omkring kl 15 og lignede en rum stadig fra en alien film i den grå dis. Selvom vi nu kunne se byen tog det stadig tid at komme derind. Vegas er forbavsende stor! Vi kørte fra oppe ved nord delen for at se den "gamle" Vegas. Her er meget slidt og beskidt og det huser vidst mange triste skæbner. De mange små faldefærdige bygninger vidnede om fattigdommen som er bagsiden til den prægende syddel. Syddelen rummer alle de store nye hotellet, casinoer, restauranter, klubber, damer og butikker. Sikken et cirkus! Der er vildt gange i den 24/7 og folk vælter rundt med driks i hånden. Nogle klædt ud og andre majet ud. Der er silikone, botox og gadesælgere over alt og selv fortovene spiller klubmusik kl 8 om morgenen. Vegas består først og fremmest af hoteller som er gigantisk. Det er mini byer med swimmingpools, parker, modebutikker, restauranter, casinoer, teatre, biografer, spa, shoppingcentre, floder og nogle har sågår deres egen blå himmel inden for. Det er helt vildt noller. Imponerende og frastødende på samme tid. Jeg var meget overvældet af tempoet, og størrelsen men nok også varmen. Man er ikke i tvivl om placeringen i ørkenen ihvertfald. Anders var i sit es med alt det farverige og vi gik Vegas tynd hele eftermiddagen. Vi besøgte alt hvad der nu er at se i Vegas og kom ret brugte tilbage på vores hotel Monte Carlo kl 20. Vi gik derpå i bad for at tage ud igen kl 21.30. Her er det nemlug fuldstændig lige meget hvad klokken er. Byen sover ALDRIG. Vi fik lækker fransk mad og så derefter springvandet med lys og lyd ved Bellagio. Vegas' mange hjemløse havde nu flytter sig fra gadens hegn til de få bænke. Så mange sørgelig skæbner at det gjorde helt ondt. Vi kom i seng efter endnu en lang vandring i den alt for vilde by og gik ud som et lys.