21/3: Namaste alle sammen. kl. Er lidt over 10. Thea sover Stadig og jeg sidder på sengen med fiber kiks og min vitamin-bruspille-cocktail så jeg kan holde immunforsvar og mave igang;-) byen er forlængst vågnet. Hundene gør, kattene vræler, turisterne her snakker og jeg er med på en lytter. Vores vindue vender ud mod baggården på hotellet og flere baggårde på husene ved siden af. De lokale tager bad i baljer og spande med en kop. Sæbe er der vidst også. Programmet i dag står ikke på det store. Vi er vidst lidt brugt efter en meget begivenhedsrig dag igår. Thea kom op kl. 12 og da besluttede vi at starte på tøjvask. Vandet var nemlig stadig varmt og vi havde STRØM:-) Thea var vaskekonen og jeg vred op og hængte ud på vores træ ude på svale gangen. Det tog sin tid at få det hele nogenlunde rent, og det nåede også at blive hen på eftermiddagen inden vi snøvlede os ud. Vi gik syd på ad den eneste vej vi kender navnet på: Paknajol. Hundene havde langs vejen smidt sig i eftermiddags solen. Enkelte sov mens der hist og her kom små grupper på 2-3 hunde løbende side om side. Bi kalder dem gangs of Kathmandu. Vi gik Helt ned til Durbar Square hvor vi snød os ind (turister skal betale) og fandt vores frokost stop fra første dag. Her igen en masse forskellige retter og colaaaaa. Fra tagtarressen kunne vi da se at skyerne trak sig sammen over bjergene. De så sorte og tunge ud så vi besluttede at tage på cafe. Vi skar genvej gennem noget forfærdeligt klim bim live musik som var skruet umenneskelig højt op og fandt hurtigt den amerikansk inspirerede Himalayan java cafe. Her var lyn hurtigt net og chailatte som kunne nydes i læder sofaer:-) her var FaceTime også muligt med kamera på så jeg kunne lige sige Hej til mine drenge derhjemme.

Efter cafe turen besluttede vi at stile efter hvad på kortet hed et postkontor. Vi havde nemlig endelig fået skrevet postkort. Det skulle eftergivende ligge ved siden af et stort tårn så dette satte vi kurs mod. Vi kom ud på nogle mere lokal prægede gader og her var absolut ikke mindre trafik. Tårnet fandt vi rimelig hurtigt og passerede rundt om det, hvor vi fandt et sted som hed post office. Her var dog lukket godt ned, og det lignede ikke at det var fungerende. I stedet tog vi turen op i tårnet. 62 M højt og godt 200 trin op. Ingen lys kun fra de små huller i siden. Det var halv hårdt og nu kunne de 1400m pludselig godt mærkes lidt. Oppe fra altanen kunne vi se HELE Kathmandu og det meste af Kathmandu Valley. Her kunne de meget sorte skyer nu også ses. De havde gemt bjergene helt væk. Netop derfor besluttede vi os også for at komme hjem og hente vasketøjet. Her sidder vi så nu og slapper af og planlægger hvilken retning vi vil gå ift at finde noget ordenligt aftensmad.

Aftensmaden blev igen i aften fra Thamel. Vi gik i samme retning som de andre aftener og fandt Roadhouse, hvor vi fik et bord ved vinduet og nød den amerikanske stemning. 2 min efter vi kom begyndte det så at regne og ud af det blå kom et kæmpe lyn lige uden for efterfulgt af et brag uden lige. Alt rystede og folk kiggede på hinanden. 2 sek efter gik alt strømmen og regnen tog til. Heldigvis havde stedet styr på det, og 5 min efter havde de klaret det nummer. Vi fik lækre pizzaer, frisk appelsin juice og hvidløgs brød. Dejlig middag, og hyggeligt med regn og torden uden for.