28/3: Natten var stille kold og meget mørk. Jeg sov ret tungt og mærkede meget lidt til foden. Tidligt om morgenen blev stilheden afbrudt af flygtige toilet besøg(skuret larmede utrolig meget når døren gik) og køer. Jeg stod op kl 7, og sov næsten helt dertil. Foden så stadig latterlig ud. Rød og blå og stadig hævet og øm. Jeg bandt den ind forfra og lod det være. Morgenmaden blev nydt udendørs med udsigt til Annapurna South og et andet bjerg jeg ikke husker navnet på. Det var ret fint. Efter maden tog det lidt tid at få sko på. Det lykkedes og de blev sat løst på. Vi havde i dag et lidt mere "fladt" stykke at gå. Ca 20km til byen Pothana 1900m og videre til Dhampus (1660m). Det første stykke var klatring og tog ca 15 min så det var ok. På toppen delte vi lidt huer ud til nogle små piger og dem vi havde tilbage blev doneret til en lokal skole sammen med 1000 rupees (55kr). Herfra blev det hedt og næsten ingen vind rørte sig. Vi bevægede os langsomt gennem nogle tørre skove og hele tiden på en ret bred vej hvilket var dejligt! Turen gik forholdsvis let. Jeg fik på vejen undersøgt min fod af en lokal såkaldt sundheds dame. Hun kunne fortælle mig at min dumme fod var forstuvet. Kun lidt heldigvis, så gå kunne jeg godt jeg skulle bare binde den godt ind og sørge for ikke at vrikke om! Øm, ja, det vil jeg så forsøge...

Det gik som sagt ok. Vi var fremme til frokost et lækkert sted ved en ny dal til tiden kl 13. Herfra kunne vi se mindre bjerge uden sne og enkelte paraglidere. Maden var fin og vi sad for første gang på en græsplæne og kunne høre lydene fra junglen nedenfor. Både aber, blå og røde fugle og vandbøfler. Fra frokosten var der kun 45min gang nedad til nattens stop i Dhampus. Det gik fint og foden klarede det fint. Her ligger vi nu på vores mine græsplæne og får lidt sol mens det tordner i bjergene. Ret sjovt at høre det i baggrunden uden at kunne se det.

Om eftermiddagen fik vi lov at være med i det lokale køkken. Vi lærte at lave momos som er en af de nepalesiske specialiteter. Det var hyggeligt og køkkenet var ret fint. Efterfølgende hyggede vi i "haven" med den bette hund "Maja" som har fulgt os siden vi startede i morges. Hun har fået vores madrester og lidt andet guf på vejen så hun følger os sikkert hele vejen ned nu. Aftensmaden blev nydt i fællesstuen sammen med endnu en omgang historier om nepalesiske ægteskaber og kastesystemet. Jeg gik derefter direkte i seng. Var virkelig træt!! Kort efter gik døren til vores værelse op og Maja tøffede ind under vores seng. Hun så ikke på mig for hun vidste nok godt at hun ikke måtte normalt. Men her fik hun lov at blive så hun ik sku fryse:-)