19/3:
Puha, efter en længere omgang er vi nu ankommet til Hotel Metropolitan Kantipur. Vi har fået vores eget værelse med bad, toilet og vand samt nogle ok senge. Inden vi nåede hertil var vi dog lidt af hvert igennem! Efter vores layover i Istanbul kom vi planmæssighed afsted kl. 00.15. Flyveturen startede ok, og vi fik begge sovet lidt. Dog blev jeg vækket kl. Ca 02 af en voldsom bølgende turbulens. Ikke det alm. Humble bumble men nærmere som en kæmpe færge intet stormvejr! Thea havde da fået noget morgenmad lige som resten af flyet og jeg ind så nu hurtigt at jeg hellere måtte snuppe endnu en pille for ikke at blive søsyg. Dette stod på i en god time hvorefter dem kom lidt on-off resten af turen. St lande på verdens tag er lidt speciel fordi man skal henover de meget høje bjerge og så derefter dykke ret hurtigt ned til en kort landingsbane. Efter vores dyk kunne vi efter lidt tid se mindre bjerge, brune hytter, telte og noget der mindede om en lufthavn. Landingen var fint, men da vi drejede af sporet kunne vi se at der også kun liiiige var plads til en landing! Vi myldrede ud af flyveren og kom på busser over den den lille røde murstens bygning som er Kathmandus største lufthavn. Her var der så dømt 100m turistvisum ansøgninger for begyndere. Vi havde heldigvis fået Maja med ud over så vi var 3 om at masse rundt i menneskemængderne efter de primitive ansøgninger. Efter en time havde vi udfyldt begge formularer og Maja havde fået taget pasfotos. Majs veninde (som jeg også har gået på Rosborg med) kom ind til os og hjalp med de sidste ting. Hun arbejder på ambassaden så hun havde adgang til alt.

Thea og jeg har nu et 15 dages visum samt en masse oppakning. Vi sagde derfor farvel til Maja og AK og begav os ud i en af verdens nok mest beskidte, stressende og farverige byer efter en taxi. Baggagen vejede tungt og vi havde et vældigt hyr med at vælge blandt mange (læs MANGE) taxi chauffører, unge knægte, sorte taxier og alt muligt andet. Vi blev nærmest overfaldet med tilbud, og "taxi, taxi, were you og, bla bla bla. Efter mange forsøg på at finde en bil som tilnærmelsesvis lignede en troværdig taxi hoppede vi på en lille rød dyt hvor der allerede sad en turist fra Israel. Heldigvis var taximanden meget reel og kørte den rigtig retning. Det skal så siges at kørsel i Kathmandu er en region for sig. Magen til virvar har jeg aldrig set. Ikke engang i Kina. Biler, taxier, busser, børn, knallerter, mælkebiler, hunde, cykler og sågar køer vader rundt mellem hinanden. Den som er størst eller kører hurtigst vinder. Vil man overhale trækker man blot ud og trykker hornet i bund. Folk flytter sig jo som regel... Vi kørte nok i det skøre cirkus i 15 min før vi ramte nogle smallere gader, som bugnede af boder med tøj, frugt og diverse isenkram. Trafikken blev ikke mindre af den grund, men pludselig ville ham vores taxi man ikke køre længere pga. Noget strejke. Han spurgte nogle folk om vej til vores hotel og prajede os derefter i retningen mod det. Vi var nu på gåben inde i turist området Thamel og med fuld oppakning og 26 grader. Heldigvis viste det sig at være nogenlunde den rigtige retning vi gik, og vi fik kun hjælp en ekstra gang inden der pludselig var et skilt til hotellet. Det viste ind i en lille går hvor et par små drenge legede. De fik ingen huer lige der, men komme de to små retur så får de et par :-) inde i går var der lukket af ind til hotellets gårdhave og vi blev hurtigt lukket ind inden dejlige oase. Pomelotræer og flotteblomster prægede billedet og en meget venlig hotel mand tjekkede os hurtigt ind og bar tasker evt. Op i nr. 106 hvor vi nu bor. Her er ok senge, eget toilet som ikke skyller, lidt lunket vand og sparsomt med lys. Endvidere er der strømtider dvs. At vi pt. Sidder i mørket uden strøm og det er så det samme tilfælde 3 gange i løbet af dagen. Vi har gratis wifi hvilket er lækkert, men det er lidt ustabilt hvilket man lige skal have tålmodighed med, men det går.

Nå men efter ankomsten blev vi enige om at bekæmpe jetlag med en by rundtur. Vi skiftede tøj og bagav os endnu engang ud i Thamel området. Vi gik sydpå for at se om vi kunne finde Dubar Square som er hinduismens oprindelsessted. Vi fandt det efter lidt tid og stressen pga. Trafikken og de mange dyt. Stort sted med en masse templer. Her blev vi så hurtigt tilbageholdt af noget militær fordi der netop i dag var hellig festival. Dvs. At deres jordiske guide (som ivrigt kun er 7 år) kommer og viser sig for dem. En meget stor dag som mange valfarter til for at deltage i. Derfor skulle vi betale entre. Vi tøvede lidt men endte med at indvilge i det og fik adgang til pladsen. Vi gik lidt rundt og skulede, for selvom dette er noget af det mest hellige de har er der stadig skrald og en klam ammoniak lugt. Vi stødte på en tagterrasse og kom i tanke om at vi hellere måtte spise noget. Det gjorde vi så med udsigt ud over pladsen og byen. Ok lækker mad, men igen speciel og stærk!

Resten af pladsen indeholdt igen flere templer, nogle med masser af duer! Mange var flotte mens andre var mindre flotte. Vi fik ingen glimt af den hellige jordiske gudinde desværre, men i stedet fik jeg lov at få taget et billede med to hindu munke. De var nu meget flinke. EfTer denne tur gik vi hjem for at lægge ny plan. Vi var på værelset i ca. 1 time og på den tid gik strømmen og det blev også mørkt. Det vil sige at da vi kl. 19 bevægede os ud for at få noget mad var Kathmandu ret så sort! Lidt scary må man sige, og vi var glade for at vi havde hinanden. Vi fandt en bedst bedømte restaurant i Kathmandu som hedder yin-yang hvor vi fik en fin middag og lærte at cola på dåse er over dobbelt så dyrt som cola på flaske! De er nogle sjove nogle de Naplesere...

Ellers er det billigt hernede. Alting. Vi spiser to mand ude med drikkevarer for mellem 40-100 kr og en cola på et finere sted koster ca 6kr. Vi har købt en adapter med 3 stik, den gav vi 20kr for og taxier er lige så billige. I morgen er planen at vandre endnu en tur gennem Kathmandus gader og evt. Opgradere vores hotel da vi nu igen igen er uden strøm og da vores badeværelse er meget lidt inspirerede. Vi har taget en masse gode billeder, men jeg har lidt udfordringer med at lægge dem op. Det håber dog at få løst snart. Nu vil vi forsøge at sove på trods af larm, jetlag og en stigende hjemve som ikke rigtig vil gå væk! Typisk...

Savner jer alle og DK rigtig meget!
Vi har det dæleme godt derhjemme <3