Profile
Blog
Photos
Videos
22/3: Jeg sov helt vildt tungt i nat. Vågede kl. 9.30 og var helt hævet i ansigtet. Thea fik lov at sove til kl. 10, og imens fik jeg igen min vitamin cocktail og nogle kiks. Vi var oppe og ude af døren ved 11 tiden hvor vi fik prajet et taxi der kunne vejen til Patan som ligger i regionen Lalitpur, syd for Kathmandu. Her gjorde han stop ved Patans Durbar Square. Denne er noget finere dem Kathmandus og vi gik igen rundt og var meget imponerede over deres kultur og kunst håndværk. I bunden af den store Square fandt vi en roof top cafe hvor vi købte lidt let frokost og så hele herligheden oppe fra. Efter besøget gik vi Patan by rundt for at lede efter de fair Trade shops som bydelen også er kendt for. Det lykkedes imidlertid ikke helt og vi besluttede derfor at holde varm chokolade stop i deres tilhørende museums have. Her var der lidt lokale med deres håndværk og vi købte lidt med hjem fra to søstre som lavede julepynt ud af majs planter. I haven fik vi en plads under et halv tag hvilket viste sig at være taktisk smart. 5 min efter vi havde sat os buldrede det godt og grundigt og når det tordner her i denne gryde af en dal, så runger det fra alle bjergsiderne. Ret utrolig oplevelse. Da vi havde siddet lidt og lånt deres toilet, var det stilnet af og vi tog chancen ud på Durbar Square igen. Det var dog ikke klogt da der næsten med det samme blev revet hul i himlen og både regn, hagl på størrelse med Toms snebolde og lyn væltede ned. Vi var nu strandet i en smal foie til Patan museum sammen med 25 kinesere og nogle lokale. Her stod vi så og prøvede at holde varmen og bad til opklaring. Det skete imidlertid ikke, og veje var efterhånden blevet til floder. Når vi kiggede ud var alle omkringliggende bygninger, cafeer, monumenter ja selv springvand dækket med turister og lokale. Hvor end der var læ (det blæser helt vildt når monsunen kommer) og tørvejr var folk stuvet sammen. Efter en god time måtte vi bide det sure æble og kante os langs siden på det tempel vi havde stået under og hoppe derfra fra sten til sten over vejen til en plads der ikke var oversvømmet og hvor taxierne kunne komme ind. Vi fik hurtigt en taxi og delte den med en lige så forkommen og våd englænder. Tilbage til Kathmandu hvor vi blev sat af på Durbar Square og løb hen til Himalayan java hvor vi nu sidder med lidt varme drikke og venter på tørvejr.
Tørvejr fik vi aldrig. Vi måtte løbe mellem dråberne fra Java til hotellet. Her blev vi så ind til det var helt tørvejr. Det var nu aftensmads tid og godt køligt-6 grader! Så vi pakkede os godt ind og tog på Third eye og spiste indisk. Det var lækkert og vi rundede af på Road house bagefter med en varm brownie med is til. I morgen er dagen vi tjekker ud af hotellet og skal tjekke ind på et andet hotel i syd delen af Kathmandu. Det hedder hotel Vajra og er vores joining point med gruppen. Så planen i morgen er at få pakket og komme videre i teksten:-)
- comments
Birgit Spændende læsning og oplevelserne bliver da flere og flere . Vi har været til fødselsdag hos Anton i dag og skulle hilse . Freddi skal sove her igen i nat og det går fint !
Mor - Charlotte Sikken en dag - øv med vejret. Nu bliver det spændende at høre om trekking turen fra i morgen søndag.
Maria Tak skal i have. Og tak for melding på den bette Freddi Birgit. Dejligt at høre at han kan klare sig:-) I må hilse Anton, Mis og Thomas igen!