LCC 18 september: En meeeget tidlig morgen! Vi blev vækket kl 02.45 for at komme med bussen ud og høre ulvehyl. Ca en 3 del af os mødte op og det var HUNDE koldt! Rim frost i græsset osv!! Vadim havde 4 mulige steder hvor han mente der holdt ulveflokke til med hvalpe. Det er nemlig sådan at her i september er hvalpene omkring 5-6 mdr og er derfor utroligt nysgerrige og svarer derfor lettere på et imiteret hyl. Vi havde en gut med som hylede og han var utroligt overbevisende! Det er nemlig ikke bare sådan lige at gøre. Hvalpe har forskellige typer hyl alt efter alder og han og hun ulve hyler heller ikke ens. Derfor var det lidt vigtigt at have forstand på hvad virkede. Ligeledes kunne Vadim ikke selv udføre hylet selvom han jo er eksperten på stedet. Ulvene kender ham simpelthen for godt så de svarer ham ikke længere så tit.

De første 3 steder hylede den stakkels romæner højt og tydeligt så vi nærmest følte vi allerede havde fået hyl, men lige lidt svar kom. Første gang var muligvis fordi vores tøj larmede for meget og vi måtte derfor øve os i at stå helt ekstremt stille lige så snart vi havde bevæget os ud af bussen. Fjerde gang var vi godt kuldskære fordi vi mellem hvert sted sad i bussen og blev varmet godt igennem samtidig med at vi blev lullet i søvn. Vadim så en ulv løbe lige forbi bussen inden vi stoppede og vi sov selvfølgelig og så derfor intet. Typisk! Dog var der denne gang bid!! Intet mindre end to ulve flokke stemte i og svarede vores hyl. Først en flok fra øst med tydelig præg af uerfarne hvalpe og næsten gøede mellem hylene. Dernæst en flok vestfra ude fra enden af en opdyrket mark med 3-4 voksne ulve med meget tydelige og lange hyl. En enlig ulv stemte også i lige foran os men den stoppede hurtigt igen! Det var intet mindre end fantastisk!! Jeg var helt overvældet og var lige ved at fælde en tørre. Når man har ønsket sig at høre netop dette så længe!:-)

Efter showet fik vi 20 min søvn i bussen inden vi blev jaget igang igen. Denne gang var der lyst og man kunne nu se rim frosten og tågen lette mellem egetræer og vandløb. Der var stadig hunde koldt. Højest 3-5 grader. Vi begav os ud på marken for at forsøge at opstøve ulvene. Der var masse vis af spor derude. Både store og små. Deres potespor er noget mere aflange end vores hunde og specielt Kattedyr. De store var på størrelse med min håndflade og de små ca Freddi størrelse. Der var også kæmpe elg spor og enkelte krondyr. Den sorte jord klistrede til vores støvler og vi brød hurtigt stilheden i den ellers super smukke Morgenstund. Klokken var nu ca 06.30 og vi frøs! Desværre hjalp det ikke at vi kort efter måtte krydse en afvandingskanal fra marken. Vadim forsøgte at bære mig noget af vejen men jeg nåede alligevel at få en rimelig våd sko. Det var super koldt og træls, men vi fortsatte. Vi tjekkede fotofælder og fandt heller ikke spor af ulve. Ca en time efter krydsede vi påny kanalen. Denne gang med noget mindre held. Jeg fik vand ind ovenfra da jeg trådte i et hul og desværre for mig er mine støvler jo tætte så vandet kunne ikke komme ud igen. Det skvulpede rundt og jeg var mildest talt gennemblødt. Ikke optimalt ift at skulle i den hviderussiske ødemark. Vi varmede lidt op inde i bussen da vi kom retur. De fleste med våde sko og bukser. Vadim var imidlertid kølig. Vi fortsatte! Næste stop endnu en gåtur på godt 2 timer i brunbjørne terræn. Og jeg i en svømmenpool af en vandrestøvle. ØV! Det var koldt og træls! Og en meeeeget lang omgang. Vi så ikke noget og der var desværre heller ingen brunbjørne i fotofælden. Da vi kom tilbage blev Maria og jeg ved busserne for at tørre mens de andre så på grevlinge huller. Jeg hældte vand ud af støvlerne og vred sokkerne. Det hjalp kun meget lidt men vi kørte heldigvis også retur bagefter. Tilbage til feltstationen som var vores spisested. Her kom sko og sokker ud i solen som nu havde varmet alt godt op til en ca 21 grader. Det skal så også lige siger at klokken nok var ca 13. Bålet og solen gjorde godt god både krop og sokker og jeg kunne efter en frokost i bare tæer rende rundt i strømpesokker i græsset. Endnu engang lækker mad og virkelig hyggeligt i solen med outdoor mennesker som alle nød stemningen. Vi lå lidt i solen efter maden og kørte derpå retur til vores hytter for at slappe af. Her kom skoene igen ud i solen men de var imidlertid stadig ikke tøre da vi om aftenen igen skulle køre ud til feltstationen til dinner. Løsningen blev en plastic pose inden foden kom i, så gik det. Aftenmaden var igen speciel men god og når man er sulten smager det meste. Desværre løb de hurtigt tørt for flaske vand og vi måtte derfor ty til det grøn/brune vand fra brønden på stedet. Dette blev kogt i kæmpe gryder på bålet og vi lavede så the for at maskere smagen. Det gik selvom det ikke var helt optimalt.