LCC 17 september: Vi fik nok sovet godt 8-9 timer i nat. Dejligt at føle sig liiidt mere oven på. Vi kom hurtigt afsted og kunne kun lige skimte solens lys svagt. Ellers var der helt mørkt. Vi beundrede månen kort før vi blev pakket i en godt kamufleret jeep. Vores tolke var to unge russiske tøser vi havde mødt i forvejen. Alletiders piger som var rigtig gode til engelsk. Den ene var endda i Rains regnjakke så de kendte lidt til scandinavian design. Vi suste ud i den øde skov på grusveje vi i Danmark nok ville kalde 20km/t veje, men her kører man bare. Nok ca 60 i timen. Det skal dog siges at vejene er rimeligt brede, hvilket hjælper lidt. Vi kørte ca 15 min før vi blev lukket ind i national parken. Ved udkanten gik specielle jagtheste og græssede. Lidt længere inde dukkede de første krondyr frem. To hinner på vejen og kort efter deres buk på toppen af en lille bakke. Kort efter vrimlede det med dyr! En klynge stenbukke dukkede op og en elg. Elgkoen blev efter lidt ledsaget af en yngre tyr som kom spangulerende forbi os og over til hende. Sikken en blanding på den smukke lysning! Den lavt hængende tåge gjorde kun kulisserne endnu mere idylliske og kun vores på klædningen bevidner hvor koldt der var kl 06.20 i den hviderussiske ødemark. Græsset havde flere steder spor af rimfrost. Andre steder hvor solens stråler kunne nå var blomsterne vågnet. Videre på vores tur kom vi forbi avls dyr, og vinter fodringsområder. I det hele taget lod der til at være 200% styr på tingene. Avls programmerne ned gode til at er til videre også et godt bevis.

Efter nogle flere kilometer ind i det vilde terræn, begyndte vi at kunne høre krondyr brølene. Voldsomme og dybe brøl som til tider gik over i bøvse lyde. Vi kunne tilmed se en buk med en 6-8 hinner brøle og forsvare sit harem. Enkelte steder kunne man tilmed se at hegnet ind til avlsindividerne vat blevet godt unduleret af udefra kommen bejlere. Vores guide (blorimir eller noget lignende) fortalte også at de tit ser slås kampe gennem hegnet på denne tid af året. I samme så vi så også en udefra kommende buk patruljere langs hegnet da vi bevægede os videre. Ham fik vi dog skræmt væk med lyden at jeepens speed-up. Videre på vejen så vi også en lynhurtig grevling krydse vejen, rensdyr mellem de mange birketræer og ørne lette og fyrtræerne. Dyrelivet mindede mest af alt om et øst europæisk amazonas.

Længere fremme kom vi på endnu mindre og smallere sand veje. Dette var for at komme ud på bison territorie. Disse bliver også avlet på stedet og sluppet fri en gang årligt. Deres avlsprogramner startede med at frigive dyr til naturen i 2006, og dette har generelt været meget successfuldt. Så successfuldt at der ikke er de store begrænsninger på jagt. Eneste begrænsning er vinteren her. Store mængder frost og sne gør at dyrene fodres i 3-5 mdr hver vinter. Dog er de stadig ikke menneske tilvænnet og jagten er med til at vestlige holde afstanden mellem dyrene og menneskene.

Bisonnerne fandt vi hurtigt kl ca 7.25 og her var der ret mange! En 15-20 med mange kalve. De stod meget malerisk i solen på en lysning. Få kalve var ude i lyset men de fleste gemte sig mellem træstammerne. Her fik vi overtalt chaufføren til at vi kunne slukke bilmotoren og stå ud. Her var blik stille først, men ikke mange sekunder efter blev stilheden afbrudt af det dybe vildesomme krondyr kor. Selvom vi nu var på bisonland var krondyrene ikke langt væk. Vi nød solen mens vi optog koret og fotograferede bisonner. Alt imens rimfrosten smeltede under os. Videre tilbage kørte vi igennem et område med grave og mindes mærker fra 2. Verdenskrig. De stammede fra det kendte slag i Krasny Bor. Dengang tilhørte området Rusland og derfor står Krasny Bor oftest som russisk terræn i historie bøgerne og på nettet (der er selvfølgelig også kun 10 til grænsen, fra midten af området, så noget tilhører teknisk set stadig Rusland). Vi så også de lokale skov arbejders hytter hvor der til tider lå unge hinner og sov. Her kalder de disser hinner for village girls fordi de ikke er en del af et harem og holder til ved husene pga madrester og frø rester. Husene er bygget i træ og har malede vinduer og døre. Murstens huse er meget få, og i det hele tager flytter folk i større grad fra landet til byen. Urbaniseringen gør at mange træhytte forlades og forfalder. Det bidrager imidlertid til den øde og ganske specielle stemning og giver det forladte billede som passer med ihvertfald mit billede af Hviderusland og Rusland. Det er også disse forladte huse med deres æble træer som tiltrækker bjørne. De bjørne som oprindeligt kom syd fra fra områderne omkring chernobyl. Her er kun 6-8 bjørne men de er heldigvis i fremgang.

Vi var tilbage lidt i 8 og dermed netop i tide til at skifte tøj så ingen tog notits af vores morgenfærd. Morgenmaden var Traditionel hviderussisk - ubagte rosin kager, pandekager med æg og æble, rå fisk, det tørre brød man får til ALT her, salat med en yderst anderledes mozerella og lidt pålæg. Heldigvis var der også noget müsli og mælk. Egentlig bliver man frarådet at drikke mælken fordi køerne oftest går på græs syd på nede mod chernobyl. Det skulle dog smages. Den er lækker, øko og uhomogeniseret, så jeg var solgt.

Konference sessionen var hård oven på morgenens spændende tur. Stadig megen spændende snak men man kan efterhånden godt mærke at alle er mættede af information. Vi holdt ud og havde igen en poster session om eftermiddagen som hurtigt var overstået selvom alt til en forandring stadig var forsinket. Frokosten blev igen igen udsat. I dag til kl 15.30! Kl 16 var vi på farten igen for at køre i samlet trop ud i skoven hvor vi havde været om morgenen. Vi var nok en 40-50 stykker i små militærbusser. Maria og jeg trak nitten: 5 russere og en finne. Heldigvis kunne enkelte engelsk og finnen kunne vi sagtens snakke med. Vi kørte næsten samme tur som vi havde været på om morgenen. Dog var der ikke nær så meget held med dyr. Vi stoppe først ved avls indhegningerne og så faciliteterne der og dyrene. Bagefter ud i skoven og ud mod en bakke hvorfra vi så solnedgangen. Igen, turen om morgen var klart bedre! Vi følte os meget priviligerede!

Vi var tilbage kl 19.57 og skulle så til afslutningsfest kl 20! Der lå en boks med russisk tøj til hver og en da vi ankom som selvfølgelig var dresskode til aftenens fest. Vi kom i tøjet og til fest. Endnu engang var alt Way over the top!!! Alt for meget underlig mad. Blandt andet elg som en af guiderne havde skudt. Men der var så pakket et program at vi ikke fik spist en dyt. Sang og dans og igen En eller kendt vært. Sigøjnere, folkedragter, malere alt for meget vodka og selvfølgelig blev jeg hevet op til dans. Det var imidlertid mægtigt underholdende. Jeg fattede ikke meget af hvad vi skulle med det var sjovt. Senere blev der stillet en såkaldt happy-box op. En billed bås hvortil man klæder sig ud. Mægtig skægt. Ikke mindst fordi vi nu har billeder af os med en skide sur og mega højtidelig Hviderussisk jæger-guide og intet mindre end 3 verdenskendte forskere! Herefter, blev der ved 23 tiden annonceret endnu en festlighed nede ved søen. Først 4 letpåklædte piger som svingede rundt med ild på kæder midt på en badebro. Bagefter et mesterværk af et fyrværkerishow. Alt blev optaget fra både i vandet og der var fuldstændig klart vejr og 100% mørkt ud over arrangement. Jeg tør vædde med at alt vildt liv i en omkreds af flere 100 kilometer blev skræmt væk!!