New Zealand! Et nyt kapitel er startet på vores utrolige rejse.

Australien har budt på mange fantastiske oplevelser, som vi helt sikkert ALDRIG vil glemme! Lige fra de flotteste strande i verden til dykkerkursus i verdens flotteste koralrev, sove under åben nattehimmel, solnedgang ved Ayers Rock og meget, meget mere.

Nu er vi ankommet til New Zealand og vi er startet rigtig godt. Vi har haft skyfri himmel og sol indtil videre, men her er lidt koldere. Nu hedder det ikke shorts + t-shirt mere, men shorts + trøje. Vi savner varmen lidt, men vi klager ikke med tanke på jeres temperaturer i Danmark.

Flyveturen fra Melbourne til Christchurch på 3 timer og 20min gik hurtigt. Vi sad i lækre sæder og havde masser af film og musik at vælge i mellem på vores egen lille skærm. Da vi ankom traf vi en anden dansk pige, som vi snakkede godt med, og vi aftalte, at hun kunne køre med os noget af tiden på New Zealands sydø.

I Christchurch var der ikke meget at lave. Byen har over flere gange de sidste måneder været ramt af jordskælv, som havde totalt ødelagt byens centrum. Så da vi fik vores bil skyndte vi os videre.
Fra vores 18-dages tur snakkede vi med en tysk mand, som var så flink at skrive en masse steder ned til os, som ville være gode at se på vores tur på New Zealand. Et af de steder, han skrev ned, var en lille by, Akaroa, sydøst fra Christchurch, der lå meget isoleret og ikke havde mange turister. Dejlig, lille by med beliggenhed ned til en flot fjord og flotte bjerge omkring. Efter besøget i Akaroa kørte vi mod Dunedin, som er en af de større byer på sydøen. Her var Skt. Patricks Day og alle på gaderne var iklædt grønt outfit og der var en god stemning. Vi lavede aftensmad i vores køkken bag i bilen helt ud til en sø og efter aftensmaden nød vi udsigten over Dunedin i mørke. Vi nåede desværre ikke at se meget af byen, da vi prioriterede Milford Sound og drog derfor imod Te Anau, som er den sidste by inden Milford Sound.
Den første dag i Te Anau var lidt deprimerende med dårligt vejr og vi vidste ikke, hvad der ventede os. Forestil jer at gå rundt i en by med ligeså meget aktivitet som i Syvsten i regnvejr. Så har I vores dag i Te Anau. Men vi fik os klaret gennem dagen ved bl.a. at reparere vores elskede bold med nål og tråd og vi muntrede hinanden op og fik lagt en plan for de efterfølgende dage.

Dagen efter bestod af én lang hike. En hike, som viste sig at være noget længere, end vi havde regnet med. Vi fik at vide, at hiken var på seks timer, hvilket vi indtil halvvejs troede var tur-retur, men det var altså kun den ene vej. Vi fik travlt, og satte et rigtig godt tempo op ad bjerget. Vi skulle jo nå at komme hjem igen, så vi kunne lave aftensmad. Turen var rigtig, rigtig hård og den længste hike hidtil på denne tur. Efter knap tre timer ramte vi toppen, og der var tid til en velfortjent frokost på toppen med en lækker udsigt over bjergene. 45 min efter gik turen ned igen og efter 2 timer og 20 min var vi nede ved bilen med vabler og ømme muskler. Vi fik regnet på ruten og det viste sig, at vi havde gået/løbet 25 kilometer! Det var rigtig fedt at presse sig selv så meget i så lang tid, og sveden løb da også ned af os.

Dagen efter bestilte vi en bådcruise i fjordene i Milford Sound. For at komme til Milford Sound skal man køre op ad Milford Road, som siges at være en af de flotteste veje at køre på i verden. Og det var absolut sandt! Intet kan sammenlignes med den udsigt vi havde på vejen mod Milford Sound. Bjerge, dale, floder og søer. Alt var så smukt.
Da vi kom til Milford Sound tog vi på en bådcruise, hvor vi sejlede mellem de flotteste bjerge i spejlblankt vand og skyfri himmel. Vi sejlede i halvanden time, hvor vi kom tæt på klippesiderne og helt under et vandfald.
Efter 2,5 time var vi på vej hen til parkeringspladsen, men vi kunne ikke få øje på vores bil. Der stod en fuldstændig magen til med bagklappen åben, men det var jo selvfølgelig ikke vores, for vi havde været væk i 2,5 time og havde da selvfølgelig låst og lukket alle døre i bilen, ligesom alle andre normale mennesker gør. Men det var altså vores bil, for det var vores tasker, vores iPods og vores GPS i forruden. Og det var altså vores bil! Patrick havde glemt at lukke bagklappen, og den stod altså åben i 2,5 time. Heldigvis urørt! Patricks undskyldning var, at han ville teste new zealændernes troværdighed. Og vi kom frem til den konklusion, at det er nogle rare mennesker her i New Zealand, som man sagtens kan stole på :-)

Turen gik tilbage af samme vej, som vi kom fra, og den var lige så smuk som turen op. Vi fik lavet broccoli og pasta med pesto til aftensmad og det smagte som på en Michelin restaurant :-)

Nu er vi i Queenstown, og vi har lige fået bestilt 134 m. bungyjump, 12.000 fod skydive, en vandredag på Franz Josef gletcher og blackwater rafting ved Waitomo Caves, hvor vi skal rapelle, klatre i vandfald og riverrafte under jorden. Og vi ser frem til det hele! Queenstown er rigtig fed, og vi har mødtes med Casper fra Skagen igen og skal lave mad sammen i aften. Vi har det rigtig godt.

Allerede på fredag d. 23. skal vi springe bungyjump. Det er det højeste bungyjump i Oceanien på 134 meter og vi glæder os rigtig meget.

Vi ses om nogle dage efter nogle vilde oplevelser. Ha' det godt alle sammen!

Patrick og Mads