Mandag d.10/9

Den generelle manglende information for hvad der skal ske før man pludselig står i situationen har været rigtig frustrerende og desværre et element vi er blevet yderst bekendt med gennem de sidste dage. Fx har vi på den kedelige måde nu fundet ud af, at der lukkes for vandet hver aften efter klokken 11, og at der om lørdagen /eller måske kun sidste bliver slukket for strømmen indtil klokken 4, at vi skal låse vores badeværelsesdør for at forhindre at nogen bruger al det varme vand / tager vores sæbepulver (selvom vi troede vi var de eneste der boede på skolen)!! Oplysninger, der kunne have været bare en smule brugbare før man stod i situationen.

Madlavning Vi har også gennem sidste uge skulle prøve kræfter med madlavningen. Her fik vi til weekenden XX tomater, gulerødder, kartofler og agurker samt en klump kød. Dette skulle så være vores morgen-middag, og aftensmad i 2 dage (Det var den weekend hvor strømmen gik). Maden rakte til en middags- og aftensmad den ene dag og selvom vi ikke havde fået nogle tallerkner, noget bestik eller andet end et par beskidte gryder, som dog til sidst blev rene, klarede vi den med opfindsomhed. Resten af ugen stod den på "jian bing". Det kinesiske svar på en baguette-sandwich; Pandekagedej med at massere af æg og kød. Endelig noget lækkert.

Undervisningens eget liv Efter weekenden kom dagen, hvor vi alvor skulle bestå den endelig prøve; undervisningen. Som alt andet indtil videre, blev det på ingen måde som ventet. Da vi gik ind i hver vores klasselokale var det begge med den overbevisning, at vi ville blive mødt af disciplinerede kinesere, der var mere end parat til at lære engelsk. Men på samme måde, som man kan forvente at en vegetar spiser kød, hvis man blot serverer det, på samme måde holdte vores formodninger stik. Om søndagen havde vores "kontakt-lærer", Jolly ,lånt vores strømstrik mens vi sad og forberedte os på computeren. Alligevel glemte hun at sige til Jonas at hans computer ikke kunne tilsættes deres smart-board kort før undervisningens start. Heldigvis havde den kinesiske assistent en computer med og med et USB stik blev det klaret og undervisningen reddet trods et noget anderledes lydniveau.
Værre gik det Mads:
3 timer før undervisningens start, var havde han sendt en forespørgsel omkring muligheden for at prøve en tilslutning af computeren. "Selvfølgelig, var returneringen på telefonen".
En tid blev aftalt, men 10 min før, (selvfølgelig..)blev den aflyst. Det var derfor bare at krydse fingre ved timens start.
Men timens start blev forsinket, da Mads 10 minutter inde i timen løb febrilsk rundt i den store bygning for at finde den rigtige klasse: grade 6, class 6. Der var nemlig et lille problem med klasseskiltene, som gjorde det en smule kompliceret at finde rundt.

(1) De stod på kinesisk
(2) De var forældet

Jolly havde blot GLEMT at fortælle at de skilte der hang ved klasselokalerne var fra sidste år og altså ikke kunne bruges nu. Det var derfor fuldstændig umuligt at finde den rigtige klasse, selvom man kunne de første kinesiske tal.
Og for at gøre værre værst, så stod Mads ved ankomst til klassen UDEN sin kinesiske assistent.
Da beskeden så i samme sekund modtages på telefonen med skriften: "Oh, I forgot to tell you. You cannot connect your computer to any class in grade 6" TAK FOR INFORMATION!!!
Kunne det måske ikke have været meget rart at sige ved fremkomst til skolen, dagen forinden hvor hun så vi forberedte powerpoints, eller i det mindste have kommet i tanke om det da vi aftale at mødes 1 time forinden??!
Undervisningen var derfor en mere eller mindre lille fiasko, idet det var fuldstændig umulige forhold at undervise under, da ingen forstod hvad pokker han ville have i gang i, og idet han ikke kunne skære igennem på kinesisk, ja så kunne man jo lige så godt udnytte tiden til lidt ballade, ikke…? Det var i hvert fald hvad der skete…. Ingen lærte noget engelsk den dag under det lydkaos. Den første time var derfor tja.. MØGHAMRENDE ANSTRENGENDE!
Den næste halvanden blev der derfor afreageret ved at gå laang tur VÆK fra skolen, hvorefter en sur besked blev sendt til kontakt-læreren.
Trods den uheldige start og der sket bemærkelsesværdige fremskridt. Så snart vores kinesiske assistent trådte ind ad døren var der disciplin og lydhør.

Men en hurtig konklusion på undervisningen er dog klar: Kinesere er IKKE en disciplineret og homogen befolkningsgruppe, der bare venter på at mestre engelsk-sproget. Alle eleverne er interesseret i at lære os at kende, men at lære at snakke engelsk?. Tja… Der er da nogen stykker..
Men det kunne nu være rart at energien, i stedet for de mange små oprydningstjanser og de meget status-bevidste rutiner, blev brugt til skolens formål - nemlig at lære noget. Eller måske er det at lære noget, måske netop at finde sin plads i samfundet?

Vi har begge 13 klasser om ugen i klassetrinnet 3.-6.klasse, hvilket skal suppleres med 5 x børnehaveundervisningstimer?! (det har vi aldrig skrevet under på?!) + 3 x "Add activities", som vi endnu ikke ved hvad er. Hmm Tilbage er der derfor kun at sige:

T.I.C. = This Is China

refererende til den kinesiske dagligdag: fuldstændig uden vestlig logik og manglende information for hvad man skal. At få sin time aflyst 20 minutter før pga. en formelt møde man skal til (som man heller ikke har hørt noget om) er ikke unormalt, for derefter at få en ny besked 10 minutter efter om at man godt kan nå til time alligevel, kræver at man er meget tilpasningsdygtig..
Derfor håber vi begge på at skolen ikke kommer til at fylde det store i det samlede billede, men at vi i stedet kan se frem mod weekenderne, hvor vi måske kan få snakket med nogen på vores egen alder og opleve noget af den kinesiske kultur / natur på en anden måde.
Næste spændende punkt er lørdag, hvor nogle fornemme personer fra Beijing skal besøge skolen. I den anledning skal der være diverse indslag, og her har Jonas, via en misforståelse, frivillig meldt sig som danser… Men bare rolig… Det er nu lykkedes ham at blive flyttet så han ikke skal danse alligevel….
Han skal synge!… Det bliver sjovt (der skal kæmpes med næb og klør for at få det filmet)

Hav det godt derhjemme!

- Jonas & Mads. Og nårh ja.. Vi har nu endelig fundet vores tørrestativ. Det var ikke overraskende, kan man sige, placeret ude på taget af bygningen. For komme derud skal man åbne vores vindue, forcere et jern-gitter (ca. 1.50m høj) og kravle ud ad vinduet og ud på taget - det er da logisk, ikke????!