Profile
Blog
Photos
Videos
Dato: d. 7/8-2012 * *Beklager den sene update, men det har været umuligt at uploade noget indtil vi downloadede "freegate" som et program til at gå uden om den kinesisk censur...**
Med afgang fra Kastrup 23:40 ankom vi efter mange timer til Beijing klokken 01:15, hvor skulle finde vores kontaktperson, Linda og 2 andre danskere som også havde Linda som kontaktperson. Ingen problemer. Det var derfor med spænding vi satte os ind i taxaen, som skulle føre os sikkert gennem det kinesiske mørke, der blev oplyst af de mange neonlys fra store bygninger, og som, trods stor intensitet, ikke kunne gennembore det tykke lag slum der tungt og urokkeligt markerede at vi var kommet til Beijing - byen hvor den blå himmel aldrig kan ses. Klokken ca. 02:00 ankom vi til vores vandrehjem/hostel med det ydmyge navn, "Dream Travels Hostel" - et navn som efter samme navngivelse vil bringe den lokale Bed & Breakfast op på linje med et mindre hotel ud fra kvaliteten at dømme. Desværre havde et mindre organisatorisk overblik resulteret i, at vi stod uden værelser. Men det problem løste manageren så endelig efter 45 minutters snakken og ringen ved at vi kunne sove i telt natten over - GRATIS. Den pludselige gæstfrihed var dog næsten for god til at være sand, hvilket viste sig, da vores "telt" var placeret på 3. sal, hvor et gang efterlod et kvadratisk hul, hvor et telt altså passende kunne stå?! Men okay, det er ikke hver dag man sover i telt, der ikke rummer nok plads til længden af 2 unge fyre. Befandt mig sig derfor på gangen i tidspunktet 04-14:00 d. 26/8, ville man for at gå gennem gangen skulle passere 2 par halvbeskidte danske fødder stikkende ud fra et grønt telt… Vi skulle derfor have hurtige reflekser når gæsterne med rullekuffert kom… Da TEFL-kurset (undervisningskurset) først begyndte d. 28 havde vi dermed en fridag i Beijing. Denne blev udnyttet med et besøg i den Olympiske by, hvor det olympiske stadion, Birds Nest og den olympiske stemning fra 2008 blev suget til os. Desværre krakelerede glansbilledet, da vi kom tættere på herligheden. Hele set-up'et var fantastisk på afstand, men kommer men tæt på, vil man bag facaden se et halvslidt område af Beijing, hvilket blev illustreret meget godt ved at dele af Birds Nest var ved at blive revet ned. Kina havde skabt sig selv et image og skulle blot bruge OL på at promovere sig selv - så hvorfor fortsætte herligheden? Der var ikke meget olympisk stemning over hjertet af Birds Nest, hvor atleter i 2008 blev hyldet foran 90.000 tusinder tilskuer. Tilbage stod nu blot tusinder af metalstænger og 3 halvfærdige scener som blev klargjort til næste event.. Men det bliver SÅ spændende at gå på opdagelse i Beijing og Kina fremover. Men det bliver desværre ikke i denne omgang, da vi i dag d. 29/8 startede på vores TEFL-kursus. Et program som starter klokken 09 og slutter 16:45. Læg så hjemmeforberedelsen til, som på opstartsdagen indeholder 35 sider og et deltager antal på 36 som fuldstændig domineres af Canada og USA (vi er de eneste fra DK), så har man en dag, der kræver fuld koncentration. Søndag d. 2/9 går det løs, hvor vi skal vise vores evner i den afsluttende test, som indeholder 3 essays 1 multiple-question test og 1 teaching-perfomance (30 min). Studietiden er vist ikke helt slut i år alligevel. Men vi skal nok få det pokkers certifikat. Vi har det godt og er kommet os over det værste jet-lag. Til vores overraskelse spiser man ikke ris med ris på… man spiser også nudler… Vi vil skrive søndag/mandag når (hvis) vi består.
- Jonas & Mads P.s. Vi sneg os (selvfølgelig) til et stykke af Birds Nest… OBS: Der vil komme billeder, når det kræver mindre tid end et aftensmadsmåltid at uploade ét billede..
- comments