Nu sidder jeg på et hostel i Amazonas junglen, ikke langt fra grænsen til Brasilien og Paraguay. Jeg har været af sted i en lille uge og føler at det er tid til at gøre status over mine oplevelser. Så her kommer et kort resumé af de sidste dages begivenheder.

For at starte fra begyndelsen havde jeg d 2 januar præcis samme fly til Caracas som sidste år. Allerede i Frankfurt mødte jeg 20 unge og forventningsfulde danskere på vej til Venezuela. De skulle på netop den samme 2-mdr's tur rundt i landet med adventureheart som jeg også har været. Det var lidt sjovt at møde dem og fortælle lidt røverhistorier.
Da jeg landede i Caracas var det således til gensyn med både Christian og Ricardo, mine 2 guider - den havde de nok ikke lige regnet med. Heldigt var det også at jeg lige kunnet få vekslet lidt bolivares med Christian til en fordelagtig kurs, så jeg havde lidt at klare mig på.

Jeg havde på forhånd booket hotel tæt på lufthavnen og det gik også smertefrit med transfer dertil. Inden der var gået mange minutter på mit værelse, lå jeg og boblede, godt træt.
Næste dag løb jeg en tur og fik set lidt af området, som ikke just var specielt spændende, men løbes skal der jo.
Tilbage i lufthavnen begyndte problemerne at lure. En 4t kø for at få lov til at checke bagage ind var første forhindring. Naturligvis blev flyet forsinket nogle timer, men af sted kom jeg da. Pga forsinkelsen landede jeg først kl 3 om natten i Buenos Aires, hvor jeg havde endnu en mellemlanding inden endedestinationen Iguazu. Jeg fik booket en transfer så jeg ikke behøvede at betale for en taxi de 40km til den anden lufthavn hvorfra mit næste fly gik.
I "Aeroparque" blev jeg mødt af endnu en mega kø, så resten af natten og tidlig morgen blev brugt på endnu en kø - sovet den nat fik jeg da i hvert fald ikke! Flyet endte også med at blive forsinket hvilket var noget frustrerende, da jeg efterhånden var godt træt og bare gerne ville frem.

Pga de mange forsinkelser nåede jeg for sent frem til iguazu til at kunne se noget den første dag. Det betød at den brasilianske side måtte droppes og jeg måtte nøjes med den argentinske. Øv for den da!
Næste dag gik turen så til nationalparken Iguazu og det kæmpe vandfald, som forresten er verdens største. I billetkøen mødte jeg to amerikanske indere, Sririam og Divya, og dem kom jeg til at bruge resten af dagen med. De var meget interesserede i det rige fugle- og dyreliv generelt og derfor gik vi rundt til seværdighederne i stedet for at tage toget som alle andre.

Lad mig sige det som det er. Er du da vimmer et kæmpe vandfald! Det er mere end 1000m bredt og snor sig, hvilket gør at man på intet tidspunkt kan se hele vandfaldet på en gang, selvom man har vand på alle sider af en. I flere timer gik vi rundt og skuede på det prægtige syn inden vi hoppede ombord på en båd, kom endnu tættere på og endda fik mærket lidt af vandfaldets kraft, da vi sejlede under nogle af vanddampene og blev helt gennemblødte. Sidst men ikke mindst gik vejen forbi hovedattraktionen, "The devils throat" (djævlens gab). På en lang lang bro går man oppe på toppen af vandfaldet helt ud til kanten, hvor man så kan stå og skue ud over et hvidt inferno af vand, brusende til alle sider. Virkelig imponerende og helt uden sammenligning med Salto Angel i Venezuela, som er verdens højeste vandfald. De er helt formidable på hver deres måde og jeg er glad for nu at have set dem begge.

Nu sidder jeg her og venter på bussen der skal køre mig til lufthavnen hvorfra jeg skal til Bariloche, 1500km sydvest for Buenos Aires. Der skulle efter sigende være utallige søer, vandløb og flot natur at udforske, så det glæder jeg mig meget til. I hører fra mig om en uges tid igen. Ha' det så længe!