efter at forlade det store stenhus besluttede frida og jeg at det var tid til at finde hver vores vej, og min vej var nu til fods med rygsæk på og vandrestav i hånden. en muslingeskal der viser vej. jeg er på caminoen og følger dermed i hælene på mange hundreder års pilgrimme, jeg går på sten og jord der er trampet flade og hårde af alle de spøgelser der går foran mig og vil for evigt følge i mine hæle hele vejen til santiago de compostella.