Profile
Blog
Photos
Videos
Wow en vild uge jeg havde mig på Surgical Ward (operations gangen)
Det er den afdeling hvor folk komme hen og ligge hvis de har et slemt sår, har været under en operation eller ligger og venter på at de skal opereres. Igen er der både en kvinde side og en mande side, så der er rigeligt med mennesker og forskellige tilfælde. På denne afdeling var der desværre ikke så meget personale, så det var begrænset hvad vi kunne lave. Den ene af dagene gik vi på kvinde gangen og hjalp sygeplejersken med at "dresse" (rengøre, rense, putte ny forbinding på) patienterne. Det var godt nok vildt, og ikke som i Danmark.
På afdelingen lå der et par tilfælde af noget kronisk knogle betændelse som betyder at deres knogler bliver ædt op indenfra også huden omkring. Så de havde helt åbne sår, helt ind til knoglen. Det var lidt ulækkert.
Fordi stort set al mad hernede bliver lavet over bål, lå der også mange brandsårs skader. Både hos voksne kvinder og hos små børn. JEg har godt nok aldrig set sådan nogle brandsår før, de var helt vilde!!! Vi fik en kvinde ind, som havde fået et epileptisk anfald og var så faldet ind i bålet, så den ene side af ansigtet, den ene arm og hånd, øverste del af brystet og noget af låret var fuldstændig forbrændt! Det havde brændt al huden af så hun var bare et stort åbent rødt kødsår. Det var godt nok ulækkert. Man skulle så vaske hendes sår og så derefter forbinde med gaze, der var dyppet i honning. Hun havde så mange smerter at man kunne høre hende skrige på næsten hele hospitalet. Det er lidt spændende om hendes hånd overlever det.
Honning var noget de bruger meget hernede, og det skulle helst gøres hver dag! Men det skete måske ikke lige, hvis der nu ikke var noget vand, hvilket sker ofte. Der havde fx ikke været sår skift en hel weekend...
På afdelingen lå der også den sødeste dreng på 7 år ca som vidst bare var blevet efterladt af hans mor. Han havde fået amputeret begge hans fødder. Ud over det, havde han det rigtig godt og hans sår helede rigtig flot. Jeg sad en hel morgen og prøvede at få et smil frem på læben hos ham, det var svært. Men jeg fandt en ballon som jeg kunne puste op som han så fik og så begyndte vi ellers at kaste den til hinanden. Tror at han nød det!
Den ene dag gik vi på Emergency (skadestuen) fordi der var eksamen for lægerne på surgical ward. OG der fik vi godt nok også noget at se til!!!
Vi fik et skudsår ind, en dame med mavesækken fuld af glade som skulle have lagt en sonde som skulle fungere som dræn hvor galden så løb ud i en engangshandske, to personer som var blevet angrebet af en bøffel og et måske selvmordsforsøg... Bøffelangrebet var ret vildt og kvinden var blevet angrebet på brystet så det så ud som om hendes baby havde taget en stor bid af det!!
Det måske selvmordsforsøg var en ung knægt der havde siddet i en pickup bil på ladet og var så hoppet ud af bilen og rullet ned på vejen og rundt. Han var helt forslået og havde fået to huller i panden, et ved hver øjenbryn. Hans læbe var flækket og helt hævet, og han havde vidst også flækket det ene øjenlåg. Han blødte meget og var helt smurt til i mudder og støv. Problemet var så bare det at han var så forslået at han bare ville sove lidt, mens han græd, og han ville ikke tage imod behandling!! Vi prøvede at lægge en nål i hånden på ham så han kunne få noget væske, men han begyndte at sparke og slå ud efter os. Bare når jeg ville måle blodtrykket flippede han helt ud. Vi kunne ikke engang give ham noget smertestillende i musklen. Det var vildt, så han fik lov at sove lidt.... Da han vågnede lidt senere og så var klar til behandling måtte der 5 pårørende fra andre patienter til at holde ham nede så han kunne få en nål i hånden. Vi prøvede så at vaske hans ansigt lidt så han kunne blive syet. Men det ville han så heller ikke, og var så på vej til at forlade hospitalet. Der valgte lægen at sige stop og der sluttede vores vagt desværrre også! Så hvad der videre skete med ham er ikke til at vide...
Puha for en uge da... Men det var fedt! Tror at jeg skal tilbage til den emergency (skadestuen) en gang eller to inden jeg forlader Mbarara
- comments