Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi faldet godt tilpads hos vores familie.
Vores værelse er ikke særligt stort, men vi har da en seng, et lille bord og et lille skab til vores tøj... :) Så vi klager ikke helt!
Der er både toilet ude i gården og indenfor, og det i gården bruger man i dagstimerne og det indenfor bruger man når det er mørkt! Det er ikke luksus, men det er fint nok.
Bad har vi ikke helt prøvet endnu, da der ikke er noget rindende vand ud af bruseren. Så det bliver nok bad med vand i spande.
Maden smager godt, men er meget anderledes!!! Til vores første morgenmad fik vi et stykke hvidt toastbrød, popcorn, en kop te lavet på frisk ko mælk og nogle små bananer. Så det ville vi gerne ændre hurtigt! Så nu får vi frisk frugt med en kop rigtig kaffe (lavet på vand).
Vi spiser morgenmad omkring kl 7 til hverdag og så får vi først frokost kl 14-15 - stykker , så det er MEGET ventetid, og vi er meget sultne. Aftensmaden bliver først serveret omkring kl 22, hvilket er helt vildt i forhold til hvad vi gør i Danmark. Al maden bliver lavet over bål, i et køkken ude i gården. Og det er pigerne i huset som laver det hele, fra bunden af!
De er ikke så vilde med at få vores hjælp, men forhåbentlig vil det ændre sig lidt :)
I dag, søndag d. 05.05.13, var vi i kirke med familien! Det var meget anderledes. Gudstjenesten startede kl 9 og sluttede kl 11 ca. Den første halve time stod vi alle sammen op og sang sange på engelsk. Folk "bad" til Gud i deres sang, holdt hænderne i vejret for at "nå" Gud, havde lukkede øjne og næsten græd i deres sang. Mens vi bare stod og prøvede at synge med via det PowerPoint der kørte med teksterne på sangene.
Der var tre præster, en biskob og en anden præst som alle snakkede i øst og vest, om historier om Gud, og deres egen historie, om at alt hvad du har skal du dele med Gud, og at homoseksualitet er forbudt og ikke accepteret. Det var meget at høre på, på en gang. Og man kan ikke helt sige at jeg deler deres holdninger mht. deres religion.
Men alt i alt var det meget spændende og sjovt art prøve noget andet!
Senere tror jeg at vi vil tage ind til byen, men lige nu venter vi bare på at der er frokost, hvilket nok først er kl 15, og vi er MEGET sultne !! ;)
- comments